Lundsbjerggård/Jollmanns gård ligger på Møllegade 15 i Sønderborg Kommune. Bygningen er fredet.
Lundsbjerggård/Jollmanns gård, Broager
Bygningshistorie:
Ud fra bygningstekniske forhold kan gårdanlægget dateres sidst i 1700-tallet. Såvel gårdens krogform som forekomsten af bindingsværk i tre tavls højde er karakteristiske elementer i alsisk byggeskik..
Gården har i over 200 år været ejet af slægten Jollmand. Den sidste, Peter Jollmand, døde ugift over 90 år gammel i vinter og efterlod gården og sin formue på ca. 500.000 kr. til den selvejende institution Fonden for Jollmands Gård. Fondens bestyrelse består bl.a. af Nordborg Kommunes borgmester og repræsentanter for Aabenraa Museum og den lokale bevaringsforening. Der er desuden dannet en lokal, frivillig arbejdsgruppe, som vil kunne udføre en del af de nødvendige arbejder uden vederlag. Det er formålet for fonden og arbejdsgruppen at istandsætte gårdens bygninger, så de kan danne rammen om kulturhistorisk museum for den alsiske bondekultur.
Beskrivelse
Gården er beliggende midt i landsbyen Holm på Nordals og består af en sammenhængende bebyggelse, nærmest af form som en krog, heraf navnet på gårdtypen. Den er opført sidst i 1700-tallet og står i dag stort set som ved opførelsen; dog er dele af de oprindelige bindingsværksydervægge omsat til grundmur. Det gælder således hele sydlængens sydside (sidst i 1800-tallet) og stuehusets nordside (ca. 1940). Alle tagene, der oprindelig var dækket med strå, har i den seneste ejers tid, formentlig i 1940'erne fået tag af pandeplader og bølgeeternit. Stuehuset: udgør den yderste del af "staven" i den sydlige længes østlige ende og består af en række rum (pisel, dørns, brudekammer, framgulv, køkken m.v.).
Rummene bærer præg af ikke at have været benyttet i en menneskealder og står derfor i ret oprindelig skikkelse med paneler, kalkede vægge eller gamle tapeter. Indgangsdøren fra gårdspladsen er en dobbelt fyldingsdør med tværovale ruder i de øverste fyldingsfelter samt indfatning med kannelerede pilastre. Resten af sydlængen: består af kostald med brolagt fodergang mellem de to rækker båse, en stor, åben foderlo, en hestestald med en række spiltove, en brolagt gang og karlekammer, hvor der i det ene stadig er rester af det primitive sengested. Endelig den store vognport, der er lukket med portfløje mod syd. Vestlængen: er ved tværgående skillerum delt op i flere afsnit: føllade, kornkiste, tærskelo samt endnu en kornkiste. Dette bygningsafsnit har bindingsværk i to tavl mod vest (gadesiden) og i tre tavl mod øst (gårdsiden). Mod gården er der port og to døre, oprindelig kun to døre. Nordlængen: er ligesom vestlængen opdelt ved tværgående skillerum i flere afsnit: tærskelo, kornkiste, vognskjul m.m. Dette bygningsafsnit består til begge sider samt gavlen af bindingsværk i tre tavl. I de øverste tavl på nordsiden er der udluftningshuller i korsform. Mod gården består de øverste tavl af lemme til loftet.
Tærskeloens side mod gårdspladsen består af en stor revleport med dæklister samt i den ene portfløj en dør med buet overkant. Den anden portfløj består af to halvfløje, et forhold der næppe er oprindeligt. Loen har udkørselsport mod nord. Vedligeholdelsestilstand: dårlig, en større istandsættelse er påkrævet. Den sidste ejer, Peter Jollmand, har stort set ikke vedligeholdt bygningerne de sidste 50 år. Specielt er stuehusdelen (som han ikke selv beboede) i en dårlig forfatning, idet det oprindelige heltag over det østligste fag på et tidspunkt er blevet erstattet af et halvtag, hvad der haft nedbrydende konsekvenser for det underliggende murværk.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi ved Lundsbjerggård knytter sig i det ydre til den sammenbyggede bindingsværksgårds specielle form som Kroggård. Sammen med det tre tavl høje bindingsværk er dette en speciel alsisk byggetradition, som ses flere andre steder på Als, men ikke andre steder i landet. Hertil kommer den kulturhistoriske værdi, som knytter sig til de forskellige længers materialeholdning, der tydeligt inddeler længerne i et hierarkisk system, der afslører de oprindelige funktioner og livet på en stor gård. Dette lader sig aflæse ved stuehusets, blysprossede, vinduer og skorstenspiber, der skiller sig markant ud fra avlslængernes mere beskedne udtryk med luger små staldvinduer. Desuden knytter den kulturhistoriske værdi sig til ejendommens originalitet med det righoldige rødmalede bindingsværk og de mange buede skråbånd. De bevarede detaljer med mange håndsmedede port- og dørbeslag samt glug- og ventilationsåbninger i stald- og lodelen er også en del af de kulturhistoriske bevaringsværdier.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi ved Lundsbjerggård knytter sig til det sammenhængende stråtag og det specielle alsiske bindingsværk, hvoraf en del er udført med tre tavl i højden, samt med mange buede skråbånd, specielt i de nederste tavl. Desuden til de mange porte og revledøre med håndsmedede båndhængsler og klinkfald, samt den bræddebeklædte trempel på gårdsiden af lo- og stalddelen. I stuehuset desuden til vinduerne med blysprossede ruder.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
