Lynge Præstegård

Ifølge en indskrift i hammerbåndet over hovedindgangen er stuehuset opført i 1742 af Fridericus Qvist og Sophia Westermann. Bygningsarkæologiske undersøgelser tyder på en større ombygning omkring 1850. B. S. Ingemann skrev Julen har bragt velsignet bud på Lynge præstegård.

Lynge Præstegård ligger umiddelbart syd for Lynge Kirke. Præstegården er én etage høj og står i rødt opstolpet bindingsværk af kraftigt egetømmer med hvide tavl og et stråtækt, halvvalmet tag, hvori der sidder fire skorstenspiber. Gård- og haveside har centralt placerede gavlkviste. Bygningen har en høj kampestenssokkel og vinduerne er mestendels traditionelt udførte, nyere, firerammede vinduer med seks ruder i de nederste og fire ruder i de øverste rammer. Gavlen mod vest er grundmuret. I begge gavle sidder enkelte nyere termovinduer. I det indre er en ældre planløsning delvist opretholdt med køkken og funktionsrum, herunder en mindre kælder, mod gården i den vestlige ende. Gavlkvistene er indrettet med nyere overflader, herunder gipsvægge. Der er delvist efterisolerede og oprettede vægge, nyere skillevægge samt nyere gulve i bygningen. Der er bevaret en ældre toløbstrappe med barokt balusterværk, Ingemanns stue med brystningspaneler samt flere oprindelige og ældre revle- og fyldingsdøre, dørgreb og gerichter.

Lynge Præstegård indgår med sin store, sydvendte have, allé, stengærder, sognelade og gårdsplads i et formfuldendt samspil med den tilstødende kirke, kirkegård og kirkegårdsmur med præstelåge. Præstegården udgør dermed, med sine nære omgivelser, et væsentligt element i det velbevarede kulturmiljø omkring kirken.

Lynge Præstegårds kulturhistoriske værdi ligger i det ydre i det velbevarede 1700-tals bindingsværk med den oprindelige dørhammer samt senere tilkomne gavlkviste. I det indre ligger den kulturhistoriske værdi i den bevarede del af den ældre planløsning med kælder og køkken mod gården i vest samt i de mange bevarede, ældre bygningsdele, herunder trappen med udskårne balustre, flerfyldingsdøre, rokokodørgreb, senbarokke og klassicistiske gerichter, bukkehornsbeslag, fritliggende bjælker og brystningspaneler.

Arkitektonisk fremtræder Lynge Præstegård i det ydre som en imponerende langstrakt og kraftig bindingsværkskonstruktion med høje mure, markant farvesætning og helstøbte, ubrudte tagflader. Den store murhøjde forstærkes visuelt af de lavtsiddende løsholter, mens de centralt placerede gavlkviste og store, tætsiddende vinduer understøtter bygningens statelige fremtræden. I det indre ligger den arkitektoniske værdi i det lange kig fra køkkenet gennem de en suite beliggende værelser mod entréens trapperum samt i den velbevarede Ingemanns stue med symmetrisk placerede fyldingsdøre og senbarokke gerichter.

Læs videre om

• De Unge Herrers Gård, Sorø
• Sorø Akademi
• Urnes Gård, Sorø

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen