Møgelmosevej 3, Rødding

Villaen er opført 1912 som bolig og tegnestue for arkitekten Lauritz Petersen Aakjær (1883-1959). Fra 1920 til begyndelsen af 1930'erne fungerede tegnestuen tillige som kommunekontor, idet Aakjær blev den første sognerådsformand efter Genforeningen. Villaen har kun gennemgået få og mindre betydende ændringer siden opførelsen. Den mest markante ændring er omdannelsen af den oprindelige hestestald til garage med nordvendt port i midten af 1900-tallet.

L.P. Aakjærs villa ligger i den nordlige del af Rødding, på hjørnet af de to villaveje Møgelmosevej og Frøsvej. For enden af Møgelmosevej ligger Rødding Højskole, som er verdens ældste folkehøjskole oprettet 1844. Villaen er tofløjet og består af et nord-syd-orienteret hovedhus og en sidefløj, der er bygget på mod øst. Villaen har hovedfacade mod vest (Frøsvej) og indgang i nordgavlen (Møgelmosevej).

Bygningen er opført i såkaldt hjemstavnsstil, en tysk-sønderjysk pendant til Bedre Byggeskik-bevægelsen, og har en række karakteristiske træk: rødt murværk med hvidkalket tandsnitsgesims og stik over døre og vinduer, sokkel af groft tilhugne granitsten, rødt halvvalmet tegltag, stor frontkvist og opsprossede, hvidmalede vinduer. Villaen har derudover en række dekorative detaljer, der navnlig koncentrerer sig i facadens midterparti i og under frontkvisten samt i nordgavlen. Det gælder således buestik med granitslutsten over hoveddøren og de to midterste stuevinduer, murværksdekorationer i frontkvisten i form af pilastre, blændinger og strømskifter samt halvcirkulære vinduer med kunstfærdige sprosser i gavltrekanten og over hoveddøren. Sidstnævnte er overdådigt udsmykket med påsatte baroklignende ornamenter og festligt bemalet. Ifølge tegningerne havde Aakjær forestillet sig murankre i facade og nordgavl, men disse er ikke realisteret.

Vinduerne er originale med undtagelse af to små vinduer på hver sin side af hoveddøren, som senere er forsynet med blyindfattede ruder, og et enkelt Velux-vindue i tagfladen mod haven. Køkkendøren på husets bagside er knap så kunstfærdigt udført som hoveddøren. Den har fire fyldingsfelter forneden, et sprosseopdelt vindue i den øverste fylding og et halvcirkulært overvindue. Døren til vaskehuset i sidefløjen er formentlig fornyet og synes udført som en kopi af køkkendøren. En revledør forsynet med dekorative og meget store smedejernsbeslag fører ind til den gamle hestestald, senere omdannet til garage. En trefløjet opsprosset havedør fører fra havestuen ud på en terrasse belagt med Hasleklinker.

Der er to skorstene på hovedhuset og én på sidefløjen.I det indre fremstår villaen velbevaret med en rumstruktur, der i hovedtrækkene svarer til den oprindelige. Fra en lille entré med flisebelagt gulv er der til højre indgang til den tidligere tegnestue og kommunekontor, mens en tofløjet dør med rombeformede ruder markerer skellet mellem det offentlige rum, entréen, tegnestuen og privaten.

Villaens stueetage er indrettet med tre stuer mod gaden (Frøsvej), en havestue, som er sammenlagt af et værelse og et lille kammer, samt køkken med vindue mod Møgelmosevej. Fra køkkenet er der udgang til sidefløjen, hvor der er bryggers/vaskehus med bevaret gruekedel, badeværelse samt et fadebur, som er indrettet i det tidligere toilet. Trappen ligger på husets bagside med direkte adgang udefra via køkkendøren. Der er tale om en bred kvartsvingstrappe i fyrretræ i et trapperum af anselig størrelse.

Villaens 1. sal er indrettet med et større værelse i frontkvisten og to værelser i hver gavl, hvoraf det nordvestlige er indrettet til badeværelse. Fra reposen er der adgang til det uudnyttede loft via en lem. På loftet er tagkonstruktionen fuldt synlig, ligesom man kan iagttage, hvordan to skorstene fra hhv. køkkenet og den tidligere tegnestue forenes til én skorstenspibe. Under trappen er der ad en støbt trappe nedgang til en mindre forrådskælder.Villaen står i alt overvejende grad med oprindelige bygningsdele og overflader. Alle døre og gerichter er originale. Med ganske få undtagelser har dørene fire fyldinger og originalt bevarede dørgreb. Mellem den midterste og den sydligste stue kan der lukkes af med en dobbelt skydedør.

I havestuen findes et barok-inspireret skab, der sammen med skorstenen er bygget ind i væggen.I den sydligste stue er der formentlig i 1970'erne opsat et listeloft. Et tilsvarende listeloft er nedtaget i den tidligere tegnestue, hvor det pudsede loft er genetableret med en enkel stukkant. Det er uvist, hvornår der er installeret centralvarme i huset, men flere af radiatorerne er forholdsvis gamle.Stuerne har parketgulv i sildebensmønster. På 1. sal er der afslebne fyrretræsbræddegulve med undtagelse af det centrale kvistværelse, som har en ældre (original?) korkbelægning. Både i entréen og i trapperummet ved køkkendøren er gulvene belagt med rødbrune sekskantede fliser. Det er uvist, om der er tale om en original belægning. I bryggerset er der terrazzogulv. Køkkenet og de to badeværelser har alle en forholdsvis ny indretning. I køkkenet er der tillige lagt et nyere flisegulv.

L.P. Aakjærs villa ligger flot eksponeret på hjørnet af Møgelmosevej og Frøsvej, således at både facaden og gavlen med deres iøjnefaldende dekorationer bliver vist frem. Ud over sin egen villa har L.P. Aakjær tegnet de to omtrent samtidige nabovillaer på Frøsvej samt flere andre på Møgelmosevej. Hans gedigne rødstensarkitektur har sat sit tydelige og ensartede præg ikke kun på det omliggende villakvarter, men også på Rødding som helhed.

Villaen på Møgelmosevej 3 er et markant og velbevaret eksempel på den danske hjemstavnsstil, der blev udbredt i 1900-tallets første årtier i det dengang tyske Sønderjylland. L.P. Aakjær tilhørte en gruppe af unge dansksindede, men tysk uddannede arkitekter, som gennem deres fag markerede nationalt tilhørsforhold. Ved opførelsen af sin egen villa på Møgelmosevej havde Aakjær frie hænder til at udfolde sine og tidens – idealer om en arkitektur baseret på, hvad der opfattedes som traditionel dansk byggeskik.

Hjemstavnsstilen er en brik til forståelse af de dansksindede nordslesvigeres kulturelle kamp og er ikke i forvejen repræsenteret på fredningslisten. L.P. Aakjærs villa, der i hovedtrækkene står, som da den blev opført, vidner tillige om en arkitekt, der med sin store produktion bidrog konkret til Sønderjyllands kulturelle og materielle genforening med Danmark, og som samtidig tog del i den politiske administration som sognerådsformand.

Villaens arkitektoniske værdi ligger i det gennemførte valg af gedigne, lokale byggematerialer, først og fremmest røde teglsten og granit, samt i den omhyggelige håndværksmæssige bearbejdning af facade, bygningsdele og snedkerdetaljer. Hvor L.P. Aakjær i bygningens ydre har lagt vægt på den historisk inspirerede udsmykning, er det indre kendetegnet af fine, underspillede snedkerdetaljer og en rationel pladsudnyttelse, således at tegnestue og familiebolig kunne fungere under samme tag.

Læs videre om

• Estrup, Malt
• Holsted Tidl. Tinghus, Brørup
• Sønderskov, Folding

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen