Møllegyden 18
.
Møllegyden 18
.
Møllegyden 18
.
Møllegyden 18
.
Møllegyden 18
.
Møllegyden 18
.
Møllegyden 18
.

Møllegyden 18 ligger på Møllegyden 18 i Odense Kommune. Bygningen er fredet.

Beskrivelse

Stuehuset er delvist fritliggende og opført med dobbeltstolpebindingsværk. Fagdelingen skifter fra smalt til bredt fag. De to stolper angiver murpiller med samme bredde, som findes i grundmurede gårde. Det brede fag indeholder vinduer. Bjælkelaget følger ikke fagdelingen som normalt, men er oplagt i den rytme der findes i grundmurede gårde. Stuehusets længde er på 22 fag med henholdsvis vinduer, døre og piller. Bindingsværket står tjæret og tal hvidkalkede. Gårdsiden har to tofløjede fyldningsdøre samt en bryggersdør i hjørnet mod vestlængen. Til havesiden er to symmetrisk anbragte døre i lighed med gårdsidens. Dørene har forneden to fyldninger og foroven en enkelt høj glasrude. Alle døre er ens udført og står brunmalede. Vinduerne er tofagsvinduer med treruder i rammer og de står hvidmalede. Såvel øst som vestgavlen er i grundmur. Taget er stråtækt, og ved foden lagt på en enkelt række røde vingetagsten. Mønningen er lagt med halm og kragetræer. I rygningen er 3 hvidkalkede skorstenspiber med udkraget sokkel og krave.

Indvendigt er bryggers og køkken ombygget, men uden de store ændringer. Støbejernskomfuret med emfang står i køkkenet. Planforholdene er uændrede, og inventardele som døre og paner står med marmorering og ådring fra 1898 (bryllup). Alle steder fremstår bjælkelaget synlig t med profiler på kanterne. Stuehuset beskrives som opført 1860 og står stort set uændret fra den tid.

Vestlængen er udført med sulekonstruktion. Bindingsværket har en enkelt dok i over- og undertavl. Fra gadeporten til laden står bindingsværk og tavl overkalkede. Suler er dateret til 1599+-6 og bindingsværksstolper er dateret til 1599+-2 og 1607+-6. I gårdsiden er der hvidmalede to-fagsvinduer med 6 rudede rammer. Revleporte og døre er tjærede. Bindingsværket er uden de længdeafstivede skråbånd ud for sulefagene, hvor bind-bjælkerne er tappet ind i stolperne, hvilket ellers er det sædvanlige. På en sule er indridset årstallet 1517, men efter den dendrokronologiske datering er den fra ca. 1600-tallet. Sulernes længde og tværafstivning med korte skråbånd viser, at de er betydeligt ældre end selve bygningen, som formodes opført omkring 1800. Taget er tækket med strå og rygningen lagt med halm og kragetræer. Længen der har gadeporten er indrettet til lo og lade.

Sydlængen er opført 1870 som en bindingsværkslænge med dobbelte dokke i undertavl og enkelt dok i overtavl. Længen er uden vinduer mod gården, men har tjærede lemme, porte og revledøre. Sydsiden er næsten dækket af tilbygninger. Længen er 6 fag bred og opbygget som en sulekonstruktion. Konstruktionsmåden er en af de sidste, der ses på Fyn. Taget er til gårdsiden lagt med strå og til sydsiden med bølgeeternitplader. Rygningen er lagt med halm og kragetræer. Sydlængen er indrettet til lade. På et sent tidspunkt er der på bagsiden af sydlængen tilbygget en 6 fag lang og næsten kvadratisk bygning i bindingsværk. Bindingsværket er kalket over tavl og tømmer og det helvalmede tag er beklædt med grå bølgeeternit. Op til længen er der på sydsiden tilbygget en hjelm med vægge beklædt med pandeplader.

Østlængen er opført i 1916 i gule sten på en støbt sokkel. Murkronen er afsluttet med en svagt udkraget gesims, og der er murede stik over døre og vinduer. Omtrent midt i længen er en gennemkørselsport ud til toften. Over porten mod gården findes en stejl hejsekvist. Længens vinduer er af støbejern og porte og døre lysebrunmalede. Ud for sydlængen er der en gavl mod øst, således at den fremtræder som en gavl for sydlængen. Gavlen er halvvalmet. Taget er dækket med grå bølgeeternit. Længen er indrettet til kostald. På bagsiden er der tilbygget et mælkekammer, ligeledes i gule mursten. Bygningen er dækket med et halvtag af blikplader.

Svinestalden ligger øst for selve gårdanlægget. Den er fritliggende og bygget 1930 i gule mursten. Murkronen er afsluttet med en udkraget gesims, som også følger gavltrekanten. I langsiderne er der 5 fag vinduer af støbejern. Porte, døre og vinduer er brunmalede.

Due- og hønsehuset ligger øst for gården. Bygningen består af to sammenbyggede huse. Bygningen er fra ca. 1940 og i murværk, som er overkalket. Taget er belagt med pandeplader og bølgeeternit. Hønsehuslængen ligger udfor østlængens tofteport. Længen er en træbygning fra ca. 1950 med ydervægge beklædt med lodrette rødmalede brædder.

I sydøstsiden er der 7 fag vinduer, som går fra fod til tag. Vinduernes rammer og poste er hvidmalede. Bygningen er dækket med pandeplader og i midten er en ventilationshætte.

Vognlængen ligger sydøst for østlængen. Bygningen er 9 spærfag langt og bygget i gule mursten. Taget er halvtag, dækket med pandeplader. Bygningen er indrettet til maskiner og vogne og har tre store brundmalede revleporte. På østsiden er tilbygget to retirader i grundmur med brunmalede revledøre og et pandepladehalvtag.

Stenhøjen ligger i havens nordøst hjørne. Stensætningen er anlagt som en lille høj, hvor man har kunnet nyde fritiden efter en lang arbejdsdag. Haven indeholder udover nogle store træer ikke nogen særlige fredningskvaliteter.

Indkørselsstendiget ligger i gårdens nordvest hjørne. Gadeportindkørslen er markeret af stendiger med tjørnehæk.

Frugtkælderen ligger imellem hønsehuslængen og østlængen. Den er opmuret af kampesten, og taget er hvælvet og støbt i beton. Kælderen er fra ca. 1960.

Ajlebeholderne ligger henholdsvis øst for vognlængen og modsat toftevejen. De er opmurede med formstøbte betonblokke og er fra ca. 1960. Ved den østligste er anlagt en støbt ensilagegrav.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links