Madam Weiles Hus, Møgeltønder

Møgeltønder blev grundlagt i oldtiden, men byen voksede først for alvor, da man i middelalderen opførte Møgeltønder Kirke og Møgeltønderhus, der var forgænger for Schackenborg. Tidligere var Møgeltønder større end Tønder, og heraf navnet Møgeltønder, hvor Møgel kommer af mykil, der betyder stor. Inden digerne kom til fungerede den yngre og mindre by, Tønder, sandsynligvis som havneby for Møgeltønder.

Feltherre Hans Schack blev belønnet af Frederik III for sin indsats i svenskekrigene fra 1657-60 ved at få lenet af Riberhus og Møgeltønderhus. Kort efter, i 1661, fik Hans Schack skøde på Møgeltønderhus, der på daværende tidspunkt var i en sørgelig forfatning. I de følgende år frem til 1664 opførte han et nyt slot på ruinerne af det tidligere og da hans søn i 1676 fik oprettet grevskabet Schackenborg, blev det slottets navn. Slotsgaden blev begyndt anlagt i 1680, nord for den oprindelige by, på et område, der tidligere var en del af den store Slotsmark. Formålet med anlæggelsen af Slotsgaden var primært at skaffe boliger til de funktionærer og håndværkere, som arbejdede på slottet. For at sætte gang i byggeriet i den nye gade indførtes i 1707 en række fordele for disse ejere, herunder skattefrihed i 10 år, retten til at drive handel samt et stykke jord mod nord, hvor man kunne dyrke køkkenhave. Slotsgadens nordre husrække blev anlagt først, idet man begyndte fra øst, bl.a. med Slotskroen, der var bopæl for slotgartneren. Sydsiden af gaden blev først anlagt i 1734. I samme år blev det bestemt, at bygningerne på denne side af vejen skulle have tegltage for at mindske brandfaren, ligesom der skulle være mindre stier mellem nogle af husene, så ild ikke kunne sprede sig for hurtigt. I 1804 brændte en stor del af husene langs Strædet ned til grunden. Bygningerne blev genopført, men efter forskrifter der sagde, at der skulle være en større afstand mellem de forskellige huse og gårde. De østligste huse i Slotsgades nordside blev ødelagt ved en brand i 1861, men blev til dels genopført på gamle fundamenter og mure. I 1892 blev Tønder-Højer banen anlagt, hvilket betød, at en ny bydel voksede op omkring stationen. Banen blev dog nedlagt igen omkring år 1950, og herefter voksede et parcelhuskvarter frem.

På Slotsgaden 16 blev opført en bygning i 1740, denne blev dog allerede, af Madam Weile, erstattet af en ny bygning i 1789. I 1794 var der foruden et stuehus på seks fag en tre fags stald. I 1805 beskrives stuehuset som værende 12 alen dyb, mens stalden/sidehuset er på fem fag og kun 10 alen dyb. Begge bygninger fremstod med stråtag, og forhuset havde gråmalet sokkel og murværkets fuger var opstreget med hvid. Stalden blev i 1824 bygget om til bryggers og fik skorsten. Oprindelig var der i forbindelse med køkkenet i forhuset et spisekammer og en lille trappe ned til en mindre kælder, dette er forsvundet i forbindelse med en modernisering af køkkenet. Sidehuset er senere blevet totalt ombygget, og skorstenen er i denne forbindelse fjernet, og der er etableret en ny trappe op til tagetagen.

Bygningen ligger på den nordlige side af Slotsgaden i Møgeltønder. Slotsgaden, der er en brostensbelagt lindeallé, indrammes af murede, ensartede, enetagesbygninger og fører op til Schackenborg Slot. Slotsgaden 16 er et grundmuret længehus, opført i én etage, hvor facadens midterste fag er rejst i en frontgavl, af den type man lokalt kalder en arkengaf, over hoveddøren. Murene fremstår i mørkerød, blank mur, over en høj, sorttjæret sokkel. Taget, der er ¾-valmet, er stråtag med mønning af tørv, og i rygningen ses to skorstenspiber i rød, blank mur med sokkel og krave. Murene er prydede af enkle murankre, og murstik over alle åbninger. Bygningens hoveddør er en ældre, tofløjet, blåmalet fyldingsdør med hvide stafferinger og et opsprosset overvindue. Foran døren er to støbte trin, der indrammes af to høje, rundbuede sten. Alle vinduer er oprindelige, torammede vinduer med småtopsprossede ruder, dog et enkelt etrammet på gårdsiden. Vinduerne i facaden og østgavlen, bortset fra det i arkengafen, har tilhørende skodder, der ligesom alle dele på vinduerne, er hvidmalede. Over både vinduer og hoveddøren i facaden ses trekløverformede halvstensstik med hvidkalkede spejle. Over østgavlens vindue og over et enkelt i gårdsiden er enkle fladbuede halvstik og herunder hvidkalkede spejle. Øverst i arkengaffen er et rundt glug og et liljeformet muranker. I begge lave overgavle findes en revleluge med ældre beslag. I det indre er en ældre grundplan bevaret, med forstue midt for og stuer mod gaden, mens køkken og et par værelser ligger mod haven. I den nyere tilbygning findes en trappe op til tagrummet, der fremstår uudnyttet med kig op under det traditionelle stråtag. Dog er der et enkelt gavlværelse i arkengaffen. Overfladerne er hovedsagligt nyere, dog traditionelt udført med brede bræddegulve, pudsede vægge og synligt bjælkelag med smalle brædder imellem. Enkelte lofter er dog beklædt med gips. I forstuen er et ældre terrazzogulv. Køkken, badeværelse og øvrige installationer er nyere. Det øvrige interiør med bygningsdetaljer er yderst velbevaret og består blandt andet af ældre hjørneskabe, fyldingsdøre med gerichter, beslag og greb samt detaljer ved vinduerne som lodposter, anverfer og stormkroge. Alle vinduer er desuden forsynet med nye forsatsrammer. Hertil kommer at der er bevaret de to skorstene, hvoraf den ene er forbundet med en bevaret rundbuet ovnniche, der i dag omslutter en nyere brændeovn.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i husrækken langs Slotsgade, hvor gadens aksefaste anlæggelse viser bydelens tilknytning til Schackenborg Slot. Hertil kommer gadens to rækker af ensartede huse med karakteristiske frontgavle, der sammen med den stynede lindeallé, brostensbelægningen og de sirlige pigstensfortove, med vandrender mellem husene, understreger gadens homogene fremtræden og fremstår som et unikt kulturmiljø. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at alléens træer er placeret således, at de ikke generer bygningernes indgange, kviste, karnapper og indkørsler. Til den miljømæssige værdi hører endvidere de hvidmalede plankeværker, der i begge ender af Slotsgaden 16 binder bygningen sammen med nabobygningerne og dermed understreger gadens sammenhængende forløb.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens traditionelle, vestslevigsk byggeskik, der er velrepræsenteret i Møgeltønder. Et gennemgående og karakteristisk træk for denne bygningstype er facadens mørkerøde, blanke sten (oprindeligt med optrukne hvide skrabefuger), malet sokkel, næsten ingen gesims og et valmet stråtag, der er vandret afskåret og har mønning af tørv. Det er desuden typisk, at bygningerne, som i Slotsgaden 16, har en høj, muret arkengaf over hoveddøren med rundt glug øverst oppe. Murværket er tillige kendetegnet ved hjørnernes afslutning med petringer (kvartsten), kraftige murankre omkring hoveddøren. Vinduerne er tillige altid med lige overkant, hvidmalede og typisk for 1700-tallet er de småtopsprossede. Vinduernes stik og spejle genfindes i nabobygningen Slotsgaden 14 og vidner dermed om deres fælles opførelsesår, og igen om, hvor stor ensartethed, der gennem tiden har været mellem bygningerne i Slotsgaden. Vinduernes lodposter er tillige udført med samme profil som i nr. 14. Hertil kommer, at bygningen endvidere vidner om arkitekturens udvikling i 1800-tallet, hvor klassicismen slog igennem, kendetegnet herfor er hoveddørens udformning med lige overkarm, at den er tofløjet, og at fyldingerne består af enkle firkanter. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den traditionelle plandisponering, hvor stuerne ligger mod gaden i tæt forbindelse med forstuen, mens køkkenet ligger mod haven. Hertil kommer de ældre indbyggede skabe, fyldingsdør med gerichter, greb og bukkehornsbeslag, hoveddørens låsekasse og klokke, der sammen med de synlige loftbjælker og øvrige traditionelle overflader er med til at give en stemningsfuld atmosfære, der vidner om bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle, fritstående og velproportionerede form med lave mure og stejlt tag, der med bølgende kurver former sig omkring arkengaf og de øvrige kviste og gavle. De store vinduer og den høje sokkel underbygger fornemmelsen af de lave mure og det dominerende tag og giver samtidig en horisontalretning, der brydes af arkengaffens vertikale stræben. Facadens overordnede symmetri skyldes især arkengaffen og hoveddørens centrale placering samt den faste takt af vinduer og skodder til hver side. Hertil kommer vinduerne og hoveddørens øvrige detaljer, herunder særligt de sirlige trekløverformede halvstensstik og hvidkalkede spejle, der giver et elegant og herskabeligt udtryk. Dette understreges endvidere af vinduernes småtopsprossede ruder og de udskårne hjørnebånd, der giver et let udtryk til den ellers lidt tunge og gedigne bygning. At spejle, skodder og øvrige detaljer er hvidmalede, giver en tydelig kontrast til murværket, hvis sten varierer fra mørk sintret brun-violet til lys rød og gul, afhængig af lertype og brænding. Dette giver en varm fremtoning, og en levende stoflighed, der kompletteres elegant af det bløde stråtag.

I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til grundplanens symmetriske opdeling omkring den centrale diele, der tillige understreges af dielens ældre interiør med symmetrisk arrangerede hjørneskabe og tofløjede døre indtil hver af stuerne. De brede fyldingsdøre med svungne fyldinger og kraftige 1700-talts gerichter giver et herskabeligt udtryk, der understrejes af den fine stues centralplacerede, rundbuede ovnniche og af dielens mønsterbelagte terrazzogulv.

Læs videre om

• Hattesvej 22, Rømø
• Kommandørgården på Rømø, Toftum
• Nyholm, Tønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen