Nyholm, Tønder

Grunden på Tønder slotsbanke blev udstykket i 1798 og i 1804 stod Nyholm færdigbygget. Staldbygninger vest for hovedbygningen blev tilbygget omkring 1811. Gennem 1800-tallet havde Nyholm skiftende ejere og i de første årtier af 1900-tallet blev staldbygningerne nedrevet og den nuværende mindre garage- og staldbygning opført. Sandstenspladen med initialerne CT over hovedindgangen er sandsynligvis tilføjet af grosserer Carl Thiedeman, der ejede Nyholm fra 1925 frem til sin død i 1944, hvor enken overtog ejendommen. Da Carl Thiedemann erhvervede Nyholm, blev hovedbygningen ombygget i det indre og havestuen på sydgavlen blev tilbygget. Nyholms nuværende ejer gennemførte ved arkitekt Johannes Exner en gennemgribende restaurering i 1981-1982. Under denne restaurering blev blandt andet taget lagt om af genanvendte tegl fra Tønder Kirke.

Nyholm ligger på sydskrænten af Slotsholmen syd for Tønders ældste bykerne. Foran den østvendte facade er der en brolagt plads med et stensat busket i midten. En brolagt kørevej langs nordgavlen fører om bag huset til et pigstensbelagt gårdrum, der afgrænses mod syd og vest af en lille sidebygning, en havemur og en lille stald- og garagebygning. Havemur og staldbygning er ikke omfattet af fredningen. Nyholm er en ni fag lang, enetages, grundmuret bygning, der hviler på en pudset og sortmalet sokkel og bærer et halvvalmet tag hængt med røde vingetegl, i den vestlige tagflade sidder nær tagryggen to skorstene, den ene med sokkel og krave. I denne tagflade sidder også to fladbuede, zinkinddækkede kviste. Bygningen er opført i rød blankmur og på langsiderne afsluttes murværket med stående skifter, der fremstår som et enkelt bånd. Over de tre midterste fag er der en bred frontgavl og herunder er hoveddøren i en rundbuet muråbning. Hoveddøren er en tofløjet fyldingsdør i Louis Seize stil med opsprosset halvrundt overvindue, foran døren er en nyere tretrins granittrappe med murede, cementpladeafdækkede vanger. Over hovedindgangen er der indmuret en sandstensplade med et heraldisk våbenskjold. Stueetagens vinduer er opsprossede korspostvinduer, mens tag- og loftetagens vinduer ligeledes er torammede og opsprossede. Alle vinduer er ældre og har brune karme og hvide rammer. Der er bevaret enkelte oprindelige glas. Alle vinduesåbninger har vandrette stik, som i front- og sydgavlens stueetage afsluttes af en række formsten. Stueetagens vinduer har endvidere hvidmalede skodder. Frontgavlen prydes af meget lange murankre, som ved hoveddøren er særlig dekorativt udformet. På sydgavlen er der en ældre havestue af bemalet træværk, der hviler på en muret sokkel og har ældre opsprossede vinduer.

Nyholms vestside er opbygget som facaden, dog er frontgavlen kun to fag bred, og ud fra denne er der bygget en smal, enetages sidebygning. Bag hoveddøren ligger forstuen, hvor en bred hovedtrappe fører til anden etage. I forstuen er det ældre terrazzogulv bevaret og loftet fremstår med synligt bjælkelag og bemalede loftbrædder. Langs facaden ligger salen til højre for forstuen og til venstre er der spisestue samt opholdsstue. I salen er bjælkelaget ligeledes synligt, mens lofterne i de øvrige stuer fremstår pudsede og hvidmalede, her har lofterne en enkel stukprofil, væggene er pudsede og malede, mens gulvene er planke-, brædde- eller parketgulve med fodpaneler. I spisestuen er der bevaret ældre dørstykker med malede prospekter af Nyholm i 1800-tallet og en kakkelbeklædt kamin fra begyndelsen af 1900-tallet. Fra den anden stue er der udgang til havestuen, der har hvidmalede brystningspaneler. Mod have- og gårdside ligger en sydvestvendt stue med parketgulv, hvorfra der er udgang til haven, køkken samt to værelser. Køkkenet har et ældre flisegulv og loftets synlige bjælker og brædder fremstår blåmalede. Fra køkkenet er der udgang til sidebygningen, der rummer bryggers med ældre inventar og et badeværelse. Gennem hele stueetagen er der bevaret fyldingsdøre med forskelligartede fyldinger og beslagværk samt gerigter fra husets opførelsestidspunkt. Alle vinduer i stueetagen har ældre forsatsruder og gliphager i posten, samt fint ornamenterede anverfere og stormkroge. På anden etage er der indrettet en repos, hvorfra der adgang til et ældre badeværelse, arbejdsværelse og værelser mod øst og nord. På denne etage er endvidere dybe skunkrum, der anvendes til opbevaring. Værelserne fremstår med bræddegulve, bemalede lofter med synligt bjælkelag og loftbrædder samt ældre fyldings- og revledøre med ældre beslagværk, og gerigter. Vinduerne har runde sprosser og ligesom i stueetagen har de forsatsruder og ældre, fint ornamenterede anverfere og stormkroge. Fra hallen er nedgang til husets eneste kælderrum, der er tøndehvælvet, med hvidkalket murværk og gulv gule mursten lagt i sildebensmønster i knasfuge.

Den miljømæssige værdi ved Nyholm knytter sig bygningens beliggenhed på slotsbanken, hvor den let skjult i en have med høje træer både ligger i nær tilknytning til Tønders ældste bykerne og med nær tilknytning til det vidtåbne, flade landskab syd for Tønder. Hertil kommer den brolagte forplads og indkørsel, der danner en effektfuld indgang til Nyholm. I modsætning hertil står gårdrummet vest for hovedbygningen hvor sidebygning, havemur og staldbygning lukker sig om et solitært træ, der danner et naturligt og skyggegivende midtpunkt.

Den kulturhistoriske værdi ved Nyholm knytter sig i det ydre til den statelige bygning, hvis udformning knytter an til den traditionelle, vestslevigske byggeskik, der er velrepræsenteret i det nærliggende Møgeltønder. Et gennemgående træk for denne bygningstype er murenes fremtræden i mørkerøde sten med skrabefuger og at murværket afsluttes ved hjørnerne med petringer (kvartsten). Endvidere er det karakteristisk, at bygningen hviler på en malet sokkel og har et diskret gesimsbånd af stående skifter samt at taget har kvartvalm. Et andet typisk træk for den vestslesvigske byggeskik er, at bygningerne har en høj, muret frontgavl over hoveddøren med en rund glug øverst og prydes af dekorativt udformede murankre. Vinduesåbningerne har typisk lige overkant og vinduerne fremstår hvidmalede med småt opsprossede ruder og skodder mod gaden. Disse træk er alle fint repræsenteret i Nyholms hovedbygning, blot fremstår Nyholm større og mere stateligt dimensioneret end de fleste traditionelle byhuse og gårde i Møgeltønder. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre grundplan, hvor de store, repræsentative stuer fortrinsvis ligger langs hovedfacaden, mens mindre rum og samt køkken vender mod gård- og haveside og bryggers og toilet er indrettet i sidehuset. Hertil kommer anden etage, der på traditionel vis er indrettet med mindre værelser. Hertil kommer alle de talrige bevarede ældre bygningsdele herunder forskellige typer fyldingsdøre, med greb, beslagværk og gerichter, dørstykker, paneler samt den traditionelle materialeholdning, der vidner om bygningens høje alder og dens anvendelse gennem tiden som bolig for en af Tønders formuende familier. Endelig fremstår kælderen med sit tøndehvælv endnu med sin oprindelige funktion som køligt opbevaringsrum.

Den arkitektoniske værdi ved Nyholm knytter sig i det ydre til bygningens karakterfulde udtryk, der skabes af det symmetriske og kompakte bygningsvolumen, der samles af de store tagflader. Det blanke murværk og den enkle detaljering i murstik, murede bånd og dekorative murankre understreger den anselige bygnings vægtige og herskabelige udtryk. Endelig er der en harmonisk sammenhæng mellem hovedbygningen og den nyere stald- og garagebygning, der er opført i en enkel nationalromantisk stil, Bedre Byggeskik, der i materialeholdning og detaljering refererer til hovedbygningen. De to bygninger sammenknyttes på enkel vis af havemuren. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig særligt til de velproportionerede rum, der gennem hele bygningen præges af den traditionelle materialeholdning og en kraftig og særegen farveholdning. Dette giver sammen med bygningens ældre, rigt detaljerede bygningsdele et sjældent harmonisk interiør, hvor farvesætningen tilpasser sig rummenes anvendelse, størrelse og lysindfald, hvorved der skabes sammenhæng og spændende stemningsskift fra rum til rum. Således fremtræder Nyholm med et stærkt historisk præget og stemningsmættet interiør.

Læs videre om

• Havnebyvej 196, Rømø
• Slotsgaden 23, Møgeltønder
• Østergade 56, Tønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen