Mejlgade 48
.

Mejlgade 48 ligger på Mejlgade 48 i Aarhus Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

I 1771 beskrives der på grunden en gård opført i bindingsværk bestående af et 14 fag langt forhus, et 27 fag langt sidehus og et baghus. Gården fungerede på daværende tidspunkt som købmandsgård og var ejet af købmand Jørgen Jensen Bernts. I 1867 overtog H. F. Elmquist efter sin far A. F. Elmquist både avisen, Aarhus Stifttidende, samt ejendommen Mejlgade 48. Samme år begyndte han en ombygning af facaden. Grundlaget for projektet var en tegning udført af kongelig bygningsinspektør V. Th. Walther. Walther havde forinden haft et ophold i Hamburg, hvor han deltog i genopbygningen af byen efter storbranden i 1842. Stueetagens butiksfacade blev indsat i 1901 for smedemester M. J. Jæger. I 1901 var en del af sidehuset blevet revet ned til kun at omfatte syv fag. Dette gav plads til et nyt baghus, der skulle anvendes til lager og værksted.

Beskrivelse

Bygningen ligger midt i den ældre del af Aarhus, hvor forhusets facade indgår i husrækken i Mejlgade. På gårdsiden er tilbygget et sidehus, og i gården ligger et baghus parallelt med forhuset. Side- og baghus er ikke omfattet af fredningen. Forhuset er en toetagers bygning med gennemgående portrum i det sydligste fag. Facaden er grundmuret, gavlene er i bindingsværk, mens gårdsidens bindingsværk er skalmuret. Soklen er sorttjæret, og herover er muren pudset og gråmalet, mens bindingsværket er sorttjæret. Facaden afsluttet af en hvidmalet gesims, der er udført med æggestav, mens der under tagudhænget på gårdsiden ses en række gennemstukne bjælkeender. Forhuset har et heltag med røde vingetegl og mod gaden ses oven på murkronen en række piller og herimellem et dekorativt støbejernsværn. I begge tagflader er nyere, kviste med zinkflunker og enkelte mindre tagvinduer, og i tagryggen ses tre skorstenspiber i gul, blank mur. Facaden har en række hvidmalede, pudsdetaljer omkring førstesalens vinduer og omkring to let fremhævede siderisalitter på hver to fag. Detaljerne består blandt andet af pilastre, gesimsbånd, brystningsfelter, sålbænke og vinduesindfatninger. Der er tillige træudskårne detaljer omkring to af facadens i alt tre butiksdøre i stueetagen. Den øvrige del af stueetagen udgøres af større butiksruder, der ligesom dørene er nyere. Portrummet lukkes mod gaden af en ældre, tofløjet fyldingsport med støbejernsgitre i de største fyldinger. Inde i portrummet findes en ældre fyldingsdør med overvindue. Facadens vinduer på førstesalen er korspostvinduer, mens alle vinduerne i gårdsiden og i kvistene er torammede. Alle vinduer og døre samt porten er hvidmalet, og vinduerne er nyere med koblede rammer. Langs gårdsiden findes en nedgang til en kælder. I det indre er en delvist ældre grundplan med en langsgående skillevæg. Stueetagen optages af små butikslokaler mod gaden og baglokaler mod gården, mens der på førstesalen er to boliger, hvoraf den ene dog fungerer som kontor. Til den sydlige lejlighed er inddraget en del af tagetagen, så denne bolig er i to etager med forbindelse til et ældre trapperum. Den nordlige lejlighed har forbindelse til et trapperum, der ligger ude i sidehuset. Den øvrige del af tagetagen er med glasskillevægge indrettet til kontorlokaler med et nyt køkken. I hele tagetagen er der åbent op til kip. Der er traditionelle bygningsmaterialer og -detaljer, herunder flisegulv, trappens balustre og øvrige detaljer i trapperummet, pudsede pilastre omkring flere vinduer, pudsede vægge og lofter, stukkanter, profilerede gerichter samt på førstesalen bræddegulve, en støbejernsovn og synligt bjælkelag. De øvrige overflader er nyere, herunder parketgulve, pladebeklædte lofter mellem bjælkerne samt nyere døre.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til, hvordan forhuset naturligt indgår i gadens husrække, som er præget af grundmurede bygningsvolumener i to etager med pudsede facader, der primært stammer fra midten af 1800-tallet. Gadens bygninger og de tilhørende gårdrum med side- og baghuse udgør tilsammen en vigtig del af Aarhus ældre bykerne.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens ydre, hvor de mange detaljer dominere facaden, og vidner om den store ombygning i 1867, hvor H.F. Elmquist ønskede, at bygningen skulle manifestere hans position i byens kulturelle elite. Endvidere er facadens komposition og mange detaljer et udtryk for datidens arkitektoniske strømninger, hvor historicismens blanding af tidligere stilarter prægede anden halvdel af 1800-tallet. Det var især anvendelsen af pilastre, kraftige vinduesindfatninger, refendfugning, detaljerede gesimser og støbejernsdekorationer samt mængden af detaljer, der er kendetegnet for perioden. Sammen med det samtidigt opførte Svaneapotek i Vestergade er forhuset et vidnesbyrd om arkitekt V. Th. Walthers inspiration fra blandt andet Hamborg.

At bygningen oprindeligt har indgået i en større købmandsgård med side- og baghus ses af det samlede kompleks, hvor hierarkiet stadig er tydeligt mellem for-, side- og baghus. Tillige er det muligt at aflæse den oprindelige bindingsværkskonstruktion i de bevarede bindingsværksgavle, i gårdsidens vinduessætning samt i de bevarede bjælkeender under tagudhænget. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede grundplan med en langsgående hovedskillevæg og stuer mod gaden. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele, herunder hovedtrappen med alle detaljer, vinduespilastrene og de ældre bræddegulve og stukdetaljer, der tilsammen tegner et billede af bygningens alder og af moderniseringen i 1867.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Mejlgade 48 knytter sig i det ydre til facadens symmetriske komposition med betoning af yderfagene. De mange pudsdetaljer inddeler facaden i både horisontale og vertikale linjer, hvor den vertikale retning domineres omkring sidefagene, mens murens refendfugning med skiftevis smalle og brede kvadre underbygger det horisontale. Detaljerne tildeler facaden en elegant reliefvirkning, der forstærkes af farveholdning med de hvide detaljer mod den grå mur. Detaljerne er tillige med til at tegne et klart hierarki mellem bygningens etager, hvor førsteetagen fremstår som den mest herskabeligt. Foruden de mange pudsdetaljer har det sirlige støbejernsværn på taget, pilastrene i træ omkring butiksdørene og den elegante, tofløjede port arkitektonisk værdi. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den bevarede trappe med snoet håndliste, drejede balustre og mægler samt det mønsterlagte flisegulv i forstuen. Hertil kommer de bevarede pudspilastre der flankerer flere af vinduerne, hvilket skaber en visuel sammenhæng mellem rummene.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links