Middelfart gamle Rådhus ligger på Algade 6 i Middelfart Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Middelfart Gamle Rådhus er opført 1823-26 efter tegninger af arkitekt og hofbygmester Jørgen Hansen Koch. Oprindeligt var der arrest i stueetagen og en lejlighed for arrestforvalteren, mens førstesalen husede retslokaler. Kort efter opførelsen blev bygningen forlænget i begge ender, og portfaget blev endvidere bygget på mod øst. Desuden fandtes et baghus, der oprindeligt indeholdt brændeskur og lokum, men som senere blev inddraget til celler for arresten. Baghuset er i dag nedrevet.

I 1900-tallet var bygningen politistation, og i dag huser bygningen et advokatfirma.

Beskrivelse

Centralt i Middelfart ligger Middelfart Gamle Rådhus.

Forhuset er grunduret og opført i to etager over en granitsat sokkel. Taget er belagt med røde vingetegl og mod øst forsynet med halvvalm. Mod vest er tagfladen ført til nabohusets gavl. I rygningen ses to skorstenspiber, og i tagfladen over det centrale indgangsparti findes en fladbuet frontispice, og i tagfladen over denne ses en flagstang. Facaderne er pudsede og gule. Underetagen og yderfagene er refendfuget, og et vandret og hvidmalet gesimsbånd deler facaden imellem de to etager. Under den let opskalkede tagfod danner en hvid trukket gesims overgang til muren. Facaden har syv vinduesfag, med torammede vinduer i underetagen og firerammede vinduer med rundbuet overkant på førstesalen. Hovedindgangen nås via to granittrin og består af en tofløjet fyldingsdør med fordakning og et våbenskjold. Mod gården er en tofløjet havedør med ruder og en altandør i førstesalen med en nyere balkon og spindeltrappe i galvaniseret jern. Endvidere findes her en kældernedgang.

Mod øst er påbygget et portfag med en fladbuet portåbning, en tofløjet, rødmalet port af træ, og en overbygning i to fag med torammede vinduer med rundbuet overdel samt gesimser. Taget er belagt med tagpap.

I det indre er huset præget af en relativt velbevaret planløsning med gennemgående skillerum i stueplanet og kontorer til begge sider. På førstesalen findes den store retssal. Interiøret er generelt præget af en gennemgribende modernisering med nye materialer og overflader. Her findes systemlofter og nye glatte døre og paneler. Kælderen rummer arkiver. Tagrummet fremstår uudnyttet og giver udsigt til det understrøgne tegltag.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi er knyttet til bygningens placering i Algade, som er en af de væsentligste byrum i den middelalderlige kerne af Middelfart. Her indgår Algade 6 som del af en husrække med bygninger i to og tre plan, der tilsammen udgør en harmonisk og historisk helhed.

På bygningens sydside danner bygningen ryg mod et gård- og haverum, som oprindeligt har været lukket af med et baghus, men i dag flyder haven sammen med et brolagt parkeringsareal. Der er adgang mellem pladsen og Algade gennem portfaget, og bygningen er således en integreret del af byens infrastruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi er knyttet til bygningens oprindelige funktion som tingsted, der vidner om en tid hvor flere offentlige funktioner var samlet under ét. I 1919 blev by- og herredsfogedembedet splittet op i borgmester, dommer og politi, men indtil da var alle funktion samlet i tinghuset, der rummede såvel arresten som politi, retsvæsen og administration. Bygningen har således haft en central administrativ rolle for byen såvel som de omgivende landdistrikter. I årene op til tinghusets opførelse var der i samfundet en stigende medmenneskelig forståelse for de umenneskelige forhold, der herskede i fængsler og arresthuse, og der opstod et behov for at varetage denne vigtige samfundsfunktion på en mere human måde.

Bygningen har også kulturhistorisk værdi som et tidstypisk eksempel på offentligt byggeri i empirestil, som var en variant af klassicismen.

Arkitektonisk værdi

For Middelfart Gamle Rådhus er den arkitektoniske værdi knyttet til eksteriørets udformning i en enkel empirestil, som var typisk for hofbygmester Jørgen Hansen Koch. Bygningen viser ved brug af refendfugning i underetagen samt markering af yderfag og midterfag, at det er en betydningsfuld bygning. Et andet empire-træk er anvendelsen af dekorative elementer, der understreger magt, herunder anvendelsen af våbenskjold over indgangspartiet, der yderligere markeres med en frontispice og en portallignende markering i murværket omkring døren, som yderligere forstærkes med den lille fladbuede frontispice i tagfoden over døren. Facaden fremstår herved symmetrisk, hvilket tilgodeses ved den senere tilføjelse af portfaget, der trækkes tilbage fra facadeflugten. Herved opnås to ting: man forstyrrer ikke symmetrien i facaden, og ydermere skabes en rumlig variation i gadebilledet ved reliefvirkningen af det tilbagetrukne portfag.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links