Henner Friisers Hus, Museet, Middelfart

Henner Friisers Hus blev opført mellem 1575 og 1600 og er Middelfarts ældste bygning efter kirken. Bygningen var oprindeligt kun indrettet med bolig i stuetetagen, mens første sal var et stort rum, der blev anvendt som opbevaring og som gildesal ved festlige lejligheder. Indretningen med mindre rum er opstået i 1700-tallet. Bygningen fungerede som kongeligt privilegeret gæstgiveri fra 1705. Henner Friiser Hus blev indrettet til museum i 1920. Herefter blev bygningen restaureret flere gange, først i 1928, i 1990erne, hvor taget blev lagt om og senest 2010-2015, hvor særligt det indre blev gennemgribende istandsat, og hvor også oprindelige bemalinger blev fremdraget.

Bygningen er opkaldt efter Henner Friiser, der ifølge Arild Huitfelts Danmarks Krønike fra ca. 1600, var hjulmand og slog kong Abel ihjel i slutningen af 1200-tallet. Henner Friisers tilknytning til Middelfart er fiktiv, og stammer fra B.S. Ingemanns roman Kong Erik Menveds barndom fra 1828.

Henner Frisers Hus er et gavlhus beliggende i Brogades husrække i Middelfarts ældste bykerne. Henner Frisers Hus er en del af Middelfart Museum og anvendes til museum og udstillingsformål.

Henner Frisers Hus er et fem fag bredt gavlhus i to stokværk. Bindingsværket er sort opstolpet på alle sider. Tavlene er rødkalkede. Bygningen hviler på en høj sortmalet sokkel af marksten, og huset hviler tillige på et plateau, der er ca. en meter højere end det nuværende gadeniveau. Gavlhuset bærer et teglhængt heltag med stejl taghældning, og i rygningen sidder to hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og krave. Gavlen mod gaden er udkraget i to knægtbårne fremspring og afsluttes øverst af en husbrand med morgenstjerne. I det midterste fag sidder hoveddøren, der er en ældre flammeret dør med tredelt overvindue. Døren har ældre beslåning og er forstærket med metalbeklædning og talrige nagler. Foran døren er en høj granittrappe med et ældre metalværn, der fører ned til gadeniveau. I alle etager er ældre, torammede blyopsprossede vinduer, der er sortmalede. Ved siden af tagetagens vindue ses små fladbuede blændinger i tavlenes murværk. Gavlen mod gården er grundmuret, pudset og rødkalket og støder op til en nyere sidehus, der ikke er omfattet af fredningen. Bygningens langsider er ligeledes opført i sortopstolpet bindingsværk med rødkalkede tavl. Langsiden mod nord har en udkraget, knægtbåren første etage, mens der ses enkelte højstolper i langsiden mod syd. Mod ses endvidere en grønmalet revledør med ældre beslåning. Langsidernes vinduer er grønmalede, vinduerne er primært ældre, torammede vinduer med to eller seks ruder i hver ramme.

I det indre har Henner Frisers Hus en ældre, traditionel planløsning med to stuer mod facadegavlen, et stort gennemlyst rum med en kamin og afslutningsvis et mindre rum og publikumstoiletter mod baggavlen. En ældre kvartsvingstrappe med udskårne balustre fører til første sal, der er indrettet med to gennemlyste rum. Mod baggavlen fører en ældre kvartsvingstrappe til tagetagen, der er et åbent rum. Vægge og skråvægge er beklædt med terracottavæv og pudset. De ældre hanebånd er synlige. Gavlhusets hovedetager har en ældre og traditionel materialeholdning i form af nyere, traditionelt udførte klinke- og flisegulve, ældre plankegulve, vægge kalket over stok og sten, ældre bræddelofter med synligt kopbåndsbårent bjælkelag. Hertil kommer både ældre og nyere, traditionelt udførte brystningspaneler, ældre dekorative bemalinger på vægge og bjælker, kaminer, brændeovn, nogle vinduer har rundposte og samtlige vinduer har ældre anverfere og stormkroge.

Den miljømæssige værdi ved Henner Friisers Hus knytter sig til bygningens beliggenhed i Brogades husrække, hvor den indgår harmonisk i gadebilledet, der præges af ældre, toetages huse med teglhængte tage. Med sin placering i Brogade er Henner Friisers Hus med til at definere og opretholde Middelfarts ældre gadestruktur. Den miljømæssige værdi knytter sig også til de to gårdrum på hver side af bygningen, hvor det rige bindingsværk og den ældre pigstenbelægning danner stemningsfulde kulturmiljøer.

Den kulturhistoriske værdi ved Henner Friisers Hus knytter sig i det ydre til bygningens konstruktion som gavlhus, en bygningstype, der i 1500- og 1600-tallet var særdeles udbredt i købstæderne omkring Lillebælt, den vestlige Østersø, og i Sønderjylland. Bygningens rige tømmer, den udkragede gavl og de udskårne dekorationer, vidner om at bygningen blev opført af en velstående købmand. Bindingsværket, der er kendetegnet ved udkragede etager på gavlen og nordsiden, højstolper mod syd, ryggede knægte, korte skråbånd, og de dekorativt udskårne overgangsfødder samt undertavlenes dokkefrise, er karakteristisk for opførelsestidspunktet i slutningen af 1500-tallet. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til bygningens repræsentative sider mod gaden og mod nord, der begge er udkragede og har udskårne dekorationer, der står i kontrast til den sydlige langside med højstolper og mere enkle, funktionsbetingede bindingsværk. Denne kontrast afspejler vigtigheden af at bygningen fremstod repræsentativ i bybilledet og således afspejlede ejerens status i datidens samfund. Afslutningsvis knytter der sig kulturhistorisk værdi til bygningens placering i Brogade, der før i tiden var forlængelsen af hovedlandevejen gennem byen til færgeoverfarten til Snoghøj over Lillebælt. Denne prominente placering afspejler også bygningens bygherre som særdeles velstående.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede planløsning i stueetage og første sal, der er præget af gennemlyste rum og de to skorstene med tilknyttede ildsteder, der har kunnet opvarme hele bygningen, og hvor det bageste tillige har fungeret som køkkenildsted. Det åbne rum i tagetagen har endvidere kulturhistorisk værdi, idet det vidner om etagens oprindelige formål til opbevaring. At det var en rig borger, der opførte Henner Friisers Hus, viser sig særligt i væggenes og bjælkelagenes dekorative bemalinger, hvoraf flere af dem i dem på væggene i førstesalens stue mod gaden er fra husets opførelsestidspunkt. Et vidnesbyrd om en af bygningens ejere, Clemens Høeg, er de navnetræk og årstallet 1705, der er indskåret i hammeren over stueetagens kamin. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til klinke-, flise- og bræddegulvene, de kalkede vægge og plankelofterne med synligt bjælkelag, kamin og ildsted, trapper og fyldings- og revledøre, der vidner om bygningens oprindelse i 1500-tallet og lange udviklingshistorie.

Den arkitektoniske værdi ved Henner Friisers Hus knytter sig i det ydre til den høje toetages facade, der med sit rige bindingsværk med udkragede, knægtbårne bjælkelag, skråbånd, tætsiddende, blysprossede vinduer, den robuste dør og den høje trappe giver bygningen et markant, solidt og oplevelsesrigt udtryk. Hertil kommer den effektfulde og kontrastrige farvesætning, i rødt og sort, der har afgørende betydning for bygningens arkitektoniske udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de hvidkalkede vægge, der får de dekorative bemalinger, det bemalede træværk og de tofarvede klinkegulve til at stå frem og give rummene en varm og indbydende stemning. Hertil kommer den høje håndværksmæssige og detaljerige udførelse, der sammen med ildsteder og brændeovne skaber et særdeles helstøbt interiør.

Læs videre om

• Algade 24, Ejby
• Grimmermosehuset, Middelfart
• Kællingbjerg, Ørslev

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen