Kællingbjerg ligger på Kællingbjerg 5 i Middelfart Kommune. Bygningen er fredet.
Kællingbjerg, Ørslev
Bygningshistorie
Hovedbygningen blev opført i 1872 i bindingsværk med stråtækket tag. Bygningen var oprindeligt birkedommerbolig.
I 1935 gennemgik bygningen en større restaurering og i den forbindelse blev stråtaget udskiftet til tegl.
Beskrivelse
Kællingbjerg ligger i det åbne landskab sydøst for Middelfart. Hovedbygning ligger på den vestlige side af en større gårdsplads, der afgrænses af et mindre udhus mod nord. Udhuset er ikke omfattet af fredningen.
Hovedbygningen er opført i et stokværk i bindingsværk med styrterum. Der er anvendt dokker og løsholter mellem stolperne samt korte og lange skråbånd. Bindingsværket er sorttjæret med hvidkalkede tavl, og i begge gavle er en sorttjæret, lodret, bræddebeklædning. Bygningen står på en sokkel af tilhuggede granitblokke og afsluttes af et teglhængt, rødt, heltag med to skorstenspiber i rygningen og enkelte små tagvinduer i havesidens tagflade. Over bygningens midterste fag er en høj, gennemgående gavlkvist, som afsluttes med sorttjærede sternbrædder og rødt tegltag. I facaden findes to ældre, blåmalede dobbelte fyldingsdøre med glaspartier og en profileret indfatning. En lignende dør findes i havesiden og i den sydlige gavl, mens der i den nordlige gavl er en enfløjet dør. Dørene i havesiden og gavlene er hvidmalede. Bygningen har hovedsageligt et- eller torammede vinduer med småtopsprossede rammer. Vinduerne er enten ældre eller traditionelt udførte og er alle hvidmalede.
I det indre findes en i store træk en ældre grundplan med en forstue og stuer i den sydlige del, mens der mod nord er et større køkken-alrum, et bryggers og et spisekammer samt et badeværelse. I forstuen er en trappe til tagetagen, der er indrettet med gavlværelser og nyere badeværelser. Overfladerne er gennemgående traditionelle, herunder klinke- og bræddegulve, pudsede vægge og lofter, samt synligt bjælkelag. Af bevarede bygningsdetaljer skal nævnes en del oprindelige fyldingsdøre med profilerede gerichter. Trappen til tagetagen er udført i træ og har et enkelt værn samt en kraftig mægler og snoet håndliste. I en stue findes en ældre støbejernsovn. Køkken og badeværelser har nyere elementer. I forbindelse med bryggerset mod nord findes en mindre kælder, og fra facaden er en nedgang til en sydlig kælder, hvor murene er af kampesten.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi relaterer sig til hovedbygningens placering højt i det åbne, kuperede landskab, hvor bygningen har en markant fremtræden i sine omgivelser. Hertil kommer det lille udhus, der grundet den ensartede materiale- og farvesætning indgår som en naturlig del af hele anlægget.
Kulturhistorisk værdi
I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til hovedbygning, som repræsentant for en traditionel, fynsk bindingsværksbygning, der i kraft af sin størrelse stadig fremstår som en præsentabel embedsbolig. Det egnskarakteristiske bindingsværk på Fyn er kendetegnet ved at være rigt med både fodrem, løsholter, dokker samt lange og korte sidebånd også kaldet stormbånd og halvranker. Særligt stormbånd blev anvendt i stor stil på Fyn, ligesom den karakteristiske dokkefrise. Ofte blev det rige bindingsværk opstreget, således at det på afstand kunne træde tydeligt frem og dermed vidne om ejerens velstand.
I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan, hvor stuerne er adskilt fra de funktionsbetingede rum som køkken, bryggers og spisekammer. Hertil kommer de to kældre, der ved deres placering og materialeholdning tydeligt afspejler den oprindelige funktion som kølige opbevaringsrum. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med gerichter, der ud fra dørenes fyldinger og greb antages at være fra bygningens opførelse. Den ældre støbejernsovn har i kraft af sin udformning og alder tillige kulturhistorisk værdi selvom den er ældre end bygningen og antageligt stammer fra en anden bygning.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi relaterer sig til Kællingbjergs velproportionerede og symmetriske bygningskrop, der domineres af den høje og brede frontgavl. Symmetrien er fastholdt af både form og bindingsværk samt af døre og vinduers placering. Den enkle men kontrastfulde materiale- og farveholdning fremhæver takten i bindingsværket og især de smalle dokkefriser træder frem og understreger de horisontale linjer i bygningen. Hertil kommer den arkitektoniske værdi af de store, ubrudte tagflader, der har stor betydning for opfattelsen af bygningens enkle form.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
