Mosaisk Begravelsesplads, København

Mosaisk Begravelsesplads var en aktiv begravelsesplads for Københavns jødiske borgere i tiden mellem 1694 og 1967. Herefter har området, der bestyres af den jødiske menighed i København, været et religiøst kulturminde, der i dag både besøges af efterkommere til de her begravede personer, og derudover af gæster, der søger området på grund af dets særegne stemning, historie og rekreative kvaliteter. Forhistorien udfoldede sig således: Den jødiske menighed i København blev grundlagt 16. december 1684, da Christian d. V's hofjuvelér Meyer Goldschmidt fra Hambrug fik tilladelse til at afholde gudstjeneste i sit hjem i Rådhusstræde sammen med de få trosfæller, der et par år i forvejen havde fået borgerret i byen. Noget organiseret menighedsliv havde der dog ikke eksisteret, og der skulle gå henved 10 år, inden Københavns Magistrat den 29. august 1694 udstedte skødet på et areal på 2.500 kvadratalen på "Pladsen ved Sandgravene uden for Nørreport, beliggende paa Nørre Fælled, nord for Landevejen, der løber til Hyltebro, paa den østre Side af Kongens Jagtvej, der kommer fra Ladegaardsmarken, hvor Jøderne af den hebraiske Religion hidtil havde jordet og begravet de af deres Nation afgangne Liig". Den første, der vides at være begravet på pladsen, var en ung mand ved navn David Israel, der døde 5. september 1693. Den stadig bevarede bremersandsten over hans grav er således den ældste gravsten på den gamle begravelsesplads i Møllegade. Enkelte jøder, der var døde i Danmark før september 1693, var blevet ført til Altona og begravet på den derværende jødiske begravelsesplads fra 1611. Det var vanskeligheder med at udføre David Israels lig til Altona, der gav udslaget, hvorefter spidserne i den københavnske menighed af jøder indledte forhandlinger med Magistraten med henblik på at erhverve det jordstykke til en gravplads, hvilket som nævnt lykkedes i 1694. Otte gange er begravelsespladsen i Møllegade blevet udvidet, men ingen af de cirka 5500 gravpladser er nogensinde blevet sløjfet, og de mange gravstene afspejler begivenheder og enkeltskæbner gennem en periode på over tre århundreder. Da der først ved Anordningen af 29. marts 1814 blev pålagt jøderne i Danmark at føre autoriserede kirkebøger på dansk med gotiske eller latinske bogstaver, ville man i dag have haft vanskeligt ved at finde de mange ældre gravpladser, hvis ikke det jødiske samfunds daværende sekretær og skifteretsforvalter, Abraham Meyer, kaldet Strelitz, i året 1771 var begyndt at føre en begravelsesprotokol på hebraisk. Denne protokol blev videreført frem til 1871 og viser, at der i 100 år har fundet i alt 3729 begravelser sted. I den næste protokol, mellem 1871 og 1967, er noteret 1235 begravelser, heraf 317 i reserveret enkejord efter at Mosaisk Vestre Begravelsesplads blev taget i brug i januar 1886. Fra årene 1694-1771 findes adskillige velbevarede gravstene, hvorimod indskrifterne på en del andre fra denne tid efterhånden ikke er aflæselige mens mange andre, herunder barnegrave, helt mangler en hver form for markering. Af de omkring 5500 grave er der mange, som ikke fuldt ud har kunnet identificeres, hvorfor den nyere fortegnelse omfatter omkring i alt 4700 navne. Den nuværende gravplads har sin ældste del fra 1694 og frem i området umiddelbart nordøst for villaen, mens de resterende afsnit af området hovedsageligt omfatter 1800-tallets talrige gravminder. Af de cirka 5500 gravsten på den jødiske begravelsesplads i Møllegade står blot 2800 tilbage. De fortæller et stykke dansk indvandringshistorie om nogle af Danmarks første jøder, hvoraf mange indtog fremtrædende pladser i dansk kultur- og erhvervsliv. I Møllegade hviler blandt andre brødrene Jacob (1811-96) og Meyer (1807-83) Herman Bing. Sammen med Frederik Vilhelm Grøndahl grundlagde de i 1853 porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl (fra 1997 Royal Scandinavia), der senere fusionerede med Royal Copenhagen. Også navne som Levy, Goldschmidt, Henriques og Melchior hører til de velkendte familier, hvis slægtninge, ofte i flere generationer, ligger begravet på begravelsespladsen i Møllegade.Husene i Møllegade er opført i 1873 efter tegninger af arkitekten Frederik Vilhelm Tvede, som inspektørbolig for gravpladsen. Samtidig hermed og umiddelbart syd for denne blev opført et stort kapel, næsten dobbelt så højt som inspektørboligen. Kapellet blev i 1928 nedrevet. Muren er fra 1881.

Mosaisk begravelsesplads er beliggende i Københavns Udenbys Klædebo Kvarter, på Nørrebro omkranset af Møllegade i vest, Guldbergsgade i nord og Birkegade i øst mens den mod syd støder op til den ældre etagebebyggelse, som generelt præger kvarteret omkring begravelsespladsen. Mod Møllegade er der på adressen Møllegade 12 som led i indramningen af begravelsespladsen beliggende et mindre hus, den tidligere inspektørbolig, sammenbygget med en indgangsbygning med hovedindgang til området. Boligen, et grundmuret hus i rød blankmur i vekselskifte, er placeret med gavlene ud til Møllegade og til en lille have mod begravelsespladsen. Mod gaden har det i stueetagen et fladbuet indgangsparti i en niche af kvadre og ved siden af et vinduesfag. Sammenbygget med boligens korte sidehus er en ligeledes grundmuret indgangsbygning i rød blankmur med tre gavlpartier mod vest, syd og øst. Bygningen har form af en loggia med naturstensbelægning og rundbuede åbninger. Herfra er desuden den dagligt benyttede indgang til boligen i sin nordvæg. I indgangen fra Møllegade er et ældre, ciseleret smedejernsgitter i et rundbuet gennembrud svarende til loggiaens øvrige buer. Hoveddøren til gaden er en ældre, grønmalet revledør med todelt overvindue, mens indgangsdøren i loggiaen er en traditionelt udført fyldningsdør. Boligen har til Møllegade i stuen ét vinduesfag nord for døren og to smalle vinduesåbninger syd for denne, mens facaderne mod nord og øst hver omfatter to fag samt et par smalle vinduesåbninger i hjørnet mellem bolig og indgangsbygning, alle med overliggende murstik og sålbænke i skifer. På 1. sal er i gavlene til hver side tre smalle vinduesåbninger. Boligen har i stueetagen traditionelt udførte, torammede, opsprossede og grønmalede vinduer med forsatsvinduer. På 1. sal og i stuen er yderligere tilsvarende ét-rammede vinduer. Boligen har i gavlen mod Møllegade indfattede indfatninger med knæk og ører, ligesom gavlen til havesiden samt indgangsbygningen har lignende indfatninger i gavlene. Boligen har en hovedgesims med sparrenkopper, og både den og indgangsbygningen har heltage hængt med skifer samt i boligens tag en skorsten med base, afrundet og profileret skaft og udsmykket gesims. I indgangsbygningen er over hovedindgangens niche en muret dekoration i form af en Davidsstjerne. I det indre har boligen bevaret sin planløsning med entrérum mod gaden og trapperum i et forløb, fordelingsgang, køkken og stue mod haven og en stue mod nord. Trappen er en ældre, hvidmalet kvartsvingstrappe med udskårne balustre og en profileret håndliste, der er ført igennem til 1. salens repos som gelænder. 1. sal omfatter en udnyttet tagetage med værelser med nyere overflader og synlige hanebånd øverst. I boligen er ældre fyldningsdøre med indstukne hængsler, ældre gerichter samt nyere greb. En dør mellem køkken og spisestue er taget af og opbevares i huset. Sammenbygget med boligen og indgangsbygningen, på hver side til Møllegade, er en ældre mur hængt med ældre røde vingetegl og med en række dekorative, spidsvinklede, teglhængte murpiller med skråtstillede skifter samt blændinger og smalle hjørnepilastre med volutter. Overgangen har mod nord en runding udad og fortsætter derefter i flugt med gadelinjen. Muren er mod gaden udstyret med sparrenkopper og dekorative murbånd øverst. Denne mur er mod syd sammenbygget med den høje naboejendom, og på dennes nordgavl ind til begravelsespladsen er på muren opbygget en imiteret gavl i smalt forlæg med en stor rundbuet blænding, små blændingsrækker øverst og stejle fordakninger. Øverst mod nord, op til hjørnet af Guldbergsgade, er der mellem to kantede murpiller med murbånd, blændinger og pyramidisk, udkraget fordakninger. Mellem disse piller er en tofløjet, traditionelt udført revleport til indkørsel. Via et brækket murfag drejer en lavere mur hen langs Guldbergsgade med taktfaste piller og blændinger, dekorative murbånd og indadvendte ældre, sorte og røde vingetegl. Via en kantet, høj murpille på hjørnet, skifter begravelsespladsens indhegning mod Birkegade til en lavere, enkel blankmur med en enkelt tilsvarende murpille, og er hovedsageligt hængt med ældre, sorte tegl. På de sidste dele af indhegningen er muren i nyere tid erstattet, pga. fremskredent forfald, af henholdsvis et sortmalet smedejernsgitter og en højt hegn i træ mod boligområderne øst og syd for begravelsespladsen. Boligen har mod øst og nord et lille hækomkranset haveområde. Selve begravelsespladsen har et forgrenet og gennemgående stisystem i det sammenhængende område, men centralt i begravelsespladsen er en nord-sydgående allé af ældre lindetræer. Den øvrige beplantning består, forud blandet græs og mos, hovedsageligt af ældre og yngre løvfældende træer. Fælles for langt de fleste monumenter og gravsten er deres orientering mod øst og vertikale stilling. De fleste ældre gravsten er forsynet med inskriptioner på hebraisk, mens en del grave har inskriptioner med latinske bogstaver. Med undtagelse af få, mere elaborerede eller rigt udsmykkede monumenter, er gravene i de fleste tilfælde udstyret med ens, opretstående, tynde og typisk rundbuede gravstene, uden yderligere overfladisk behandling end deres inskriptioner eller indsatte skrifttavler.

Den miljømæssige værdi ved Mosaisk Begravelsesplads knytter sig til hele gravpladsen med monumenter, grave, beplantninger af ældre træer og de ældre mure til tre gader samt til den i Møllegade beliggende grundmurede villa, den tidligere inspektørbolig, og indgangsbygning, der tilsammen udgør et yderst stemningsfuldt og rekreativt miljø i Nørrebros tætte urbane struktur med etageejendomme til alle sider. Samspillet mellem kultur og natur, præget af tidens gang, bidrager til, at begravelsespladsen fremstår som et fortættet og historisk mættet område med et klart, gennemgående udtryk i kraft af dets funktion som gravplads i næsten tre hundrede år for den jødiske menighed i København. Endelig knytter der sig miljømæssig værdi til den aksefaste nord-sydgående allé af ældre lindetræer, som accentuerer området, der i øvrigt er præget af en beplantning med en del ældre løvtræer.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig først og fremmest til hele begravelsespladsen, der er et centralt og betydningsfuldt vidnesbyrd om den ældre tids jødiske kultur og traditioner i Danmark. Der knytter sig her kulturhistorisk værdi til de mange gravpladser med monumenter og gravplader fra tiden mellem 1694 og 1900-tallet samt ikke mindst til den samlede fortælling, som gravpladsen, gennem sine mindesmærker vidner om menighedens og enkeltskæbners historier. Det samlede område opretholder og formidler denne vigtige del af vores kulturarv. Der knytter sig specifik kulturhistorisk værdi til alle gravminder med inskriptioner, til alle udsmykninger og monumenter i forbindelse med gravpladsen. Der knytter sig herudover kulturhistorisk værdi til det grundmurede hus, den tidlige inspektørbolig med traditionelt udførte torammede, opsprossede vinduer, gesimser med sparrenkopper, trekantsgavle, skifterhængt heltag og den hermed sammenbyggede, grundmurede indgangsbygning med loggia, gavle, udsmykning med Davidstjernen over indgangen, og skifertaget. I det indre af boligen knytter der sig værdi til den bevarede planløsning, ældre døre, de traditionelt udførte vinduer og den ældre trappe. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til de ældre mure til tre gader, herunder især til murforløbet mod Møllegade med taktfast placerede, dekorative murpiller med fordakning, blændinger og den ornamentale brug af den mursten og vingeteglet som gennemgående materialeholdning.

Der knytter sig primært arkitektonisk værdi til det grundmurede hus, der oprindeligt tjente som bolig for begravelsespladsens inspektør, samt den hermed sammenbyggede indgangsbygning med loggia. Boligen er et fint eksempel på en afdæmpet historicistisk stil, der har tilsnit af middelalder i sit udtryk ved den blanke, dekorativt anvendte rødstensmur, de afrundede vinduesnicher i stueetagen og de markerede, indfattede gavlpartier, der accentuerer huset til begge sider samt de bevarede planløsninger, detaljer og den traditionelle materialebrug. Der knytter sig arkitektonisk værdi til de omkransende mure til tre gader, hvoraf særligt muren mod Møllegade demonstrerer en raffineret, men ligeledes afdæmpet brug af teglstenens dekorative egenskaber og som med sine spidse fordakninger og ornamenter giver et højtideligt og identitetsskabende udtryk til begravelsespladsen.

Læs videre om

• Dronningensgade 15, København
• Grønnemose Allé 37-49, København
• Nyhavn 6, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen