Nørre Voldgade 104, København

Nørre Voldgade udgjorde oprindelig et samlet stræde mellem volden og husene, hvor bl.a. rebslagerne havde deres reberbaner. Efter fjernelsen af Nørrevold anlagde man strædet som en bred boulevard. I 1857, samme år som bygningen blev opført, blev byporten, Nørreport nedrevet. I 1918 blev Nørreport Station anlagt og opkaldt efter den tidligere byport. I 2015 blev den ny Nørreport Station og byrummet omkring, der grænser op til Nørre Voldgade 104, indviet. Det var ifølge traditionen et tæt bevokset tornekrat, der gav Tornebuskegade sit navn omkring 1650. Hjørnehuset blev opført i 1857 for smedemester J. Jøhnke som en hjørnebygning i ni fag mod Tornebuskgade, et smigfag og to fag mod Nørre Vold samt et forhus på de resterende to fag mod Nørre Vold.

Hjørnehuset er grundmuret og omfatter fire fag til Nørre Voldgade, et skråt smigfag og ni fag mod Tornebuskgade. Det er opført i fire etager med kælder og har en udnyttet tagetage. Facaden er glatpudset og malet. I fire fag mod Tornebuskgade er stueetagen samt kælderen er kvaderpudset, og i de samme fire fag er et bånd under stueetagens vinduer. Over stueetagen er en gennemgående, profileret kordongesims. Omkring vinduer på første til tredje sal er indfatninger, og på første og anden sal er disse tillige forsynet med fordakninger. Øverst er en profileret hovedgesims. Mod Nørre Voldgade er et indgangsparti til en butik med en nyere butiksdør samt et enkeltrudet overvindue. I smigfaget er en kældernedgang med en nyere glasdør, og over kælderhalsen er et nyere vinduesparti. Mod Tornebuskgade er et indgangsparti til opgangen over et par stentrin, og i dørnichen er en ældre, tofløjet og blåmalet fyldningsdør med et opsprosset overvindue. Mod Tornebuskgade er der tillige en kældernedgang med et skråtstillet indgangsparti med en nyere pladedør. I butiksdelen, der omfatter fire fag til Nørre Voldgade, smigfaget og fire fag til Tornebuskgade, er vinduesfagene i kælder- og stueetagen sammenlagte i nyere, todelte butiksvinduesfag. Ejendommens øvrige vinduer er traditionelt udførte, hvidmalede vinduer: I kælderen er i de resterende tre vinduesfag torammede, opsprossede vinduer, mens der på hovedetagerne er firerammede korspostvinduer med todelte underrammer. I det andet fag fra vest mod Tornebuskgade er vinduerne blændede fra første til tredjesal. Ejendommen bærer et heltag hængt med skifer, og i tagfladen til gaderne er seks heltagskviste med tredelte, opsprossede vinduer. Nærmest naboejendommen i Nørre Voldgade er et fladt, zinkbeklædt tagparti, hvori der er en skorsten. Til gårdsiden er hjørnehuset pudset og malet. Der er udgang til gården nærmest hjørnet i et dørparti med en traditionelt udført dør med revlebeklædning, og dertil kommer en nyere revledør, der begge er malet mørkegrønne. Gårdsiden har en ældre og traditionel vinduessætning, bestående af torammede vinduer til kælderen og firerammede korspostvinduer med todelte underrammer på de øvrige etager. I tagfladen mod gården en to kviste, og ved skotrenden er en kvistagtig udbygning, disse med nyere vinduer. Der er yderlige et par nyere tagvinduer. I det meste af kælderen og størstedelen af stueetagen er en nyere kontorindretning med en delvist åben planløsning og nyere overflader. Mellem etagerne er en nyere, toløbet trappe. Mod gården er et par rum, herunder mødelokale. I den resterende del af stueetagen, på den anden side af opgangsfaget i Tornebuskgade, er også indrettet til erhverv med mødelokale til gade, og tekøkken og depot til gården. Fra indgangspartiet til opgangen i Tornebuskgade er adgang til gården samt til hovedtrappen, der er en ældre toløbet trappe med volutsnoet mægler, drejede balustre og en profileret håndliste. Ejendommens ældre beboelsesetager omfatter fra første til tredje sal en traditionel og velbevaret etage- og planløsning, der omfatter entré og tre gadevendte stuer omkring hjørnet mod vest, mens køkken og toilet er beliggende til gården. Øst for entréen er et gadevendt værelse og et toilet, mens der mod gården er et disponibelt rum samt adgang til bagtrappen, en ældre trekvartvingstrappe med bemalede trætrin, enkle balustre og en profileret håndliste. Den indrettede tagetages lejlighed omfatter en stue mod syd, en række gadevendte rum, toilet og et køkken mod øst. I ejendommens lejligheder er en generel ældre eller traditionel materialeholdning på hovedetagerne, herunder en del ældre én- og tofløjede fyldningsdøre, herunder nogle med ældre, indstukne hængsler, samt flere steder traditionelt udførte fyldningsdøre. Gulvbelægningen varierer. I kælderen er nyere fliser, i stueetagen nyere bræddegulve og gulve med tæpper, på første sal overvejende nyere parket, mens der på anden og tredje sal samt i dele af tagetagen er traditionelt udførte plankegulve. Udover i et gadevendt rum i stueetagen er der fra første til tredje sal fuldpanelerede ydervægge i de gadevendte rum. I ejendommen er der på hovedetagerne tillige en del skillevægge i bindingsværk malet over stok og sten, og i mange lofter er der ældre stukkatur i form af dekorerede kantlister samt nogle rosetter, mens der i stueetagen er bjælkelofter og gipslofter, og i tagetagen er der pladelofter.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Nørre Voldgade, hvor forhuset indgår som en del af husrækken samt mod Tornebuskgades smallere og mere intime gaderum. I kraft af sin proportionering, sin enkle facadekomposition og traditionelle materialeholdning indgår forhuset som en tidstypisk og meget synlig del af det historisk komplekse byrum mellem den store Nørre Voldgade og middelalderbyens tættere bebyggelsesstruktur i det indre København. Hertil indgår forhuset også i den videre fortælling om byens udvikling med udsigten og forbindelsen til det nyligt fornyede byrum omkring Nørreport Station.

Den kulturhistoriske værdi for Nørre Voldgade 104 knytter sig i det ydre til ejendommen som eksempel på et borgerhus med oprindelse i en nedtonet senklassicisme, der prægede de københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807 og frem til efter voldenes fald i 1850'ernes slutning. Regelsættet for det nye byggeri var i sin tid blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden i 1795, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Kendetegnede er det enkle formsprog, en sikker proportionering, som i facaden kommer til udtryk i den enkle og nøgterne facade med vinduernes regelmæssige takt, den enkle kordongesims mellem stueetagen og første sal og sålbænksgesimsen under tredjesalens vinduer og den mere markante og profilerede hovedgesims. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger, og endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår pudset og gråmålet med en smal hovedgesims som eneste dekoration. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. I Nørre Voldgade 104 ses det i de i store træk bevarede etage- og planløsninger fra første til tredje sal. Typisk for senklassicismen er lejligheder nogenlunde ens på hver etage, uden den tidligere så udbredte forskel på højde og udstyr, eksempelvis med en beletage og lavere overetager. I lejlighederne ligger de repræsentative stuer mod gaden, mens hovedtrappen køkken samt badeværelser og bagtrappe ligger mod gården. De generelt ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de overvejende fastholder periodens udsmykningsidealer og æstetiske præferencer. Af særlig kulturhistorisk værdi er den ældre hovedtrappe med samtlige ældre detaljer. Det samme gør sig gældende i lejlighederne de ældre fyldningsdøre, herunder en del med fyldningsbosser, med hængsler og gerichter, alle brystnings- og lysningspaneler samt fuldt panelerede ydervægge mod gaden og loftstukkaturen samt vinduesrammernes håndsmedede hasper og stormkroge.

Den arkitektoniske værdi ved Nørre Voldgade 104 knytter sig i det ydre til forhusets enkle facadekomposition med kordongesims, båndet under tredjesalens vinduer og den profilerede hovedgesims, hvilket tilsammen opdeler den ellers høje facade og giver den et afbalanceret udtryk. Hertil accentueringen af vinduerne med indfatninger og fordakning, der ydermere fremhæves ved at være malet i en anden farve end murfladen, der sammen med den regelmæssige og taktfaste placering bidrager til bygningernes overordnede harmoniske og værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den konsekvente vinduessætning og den enkle, ensartede farvesætning, der skaber en sammenhængende murflade. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de i store træk velbevarede planløsninger, der giver en stemningsfuld og helstøbt oplevelse af datidens diskret elegante boligbyggeri med de gennemtænkte og veldisponerede lejligheders rumforløb, samt en helstøbt oplevelse af udsmykning, hovedsageligt i de gadevendte rum.

Læs videre om

• Grøns Pakhus, København
• Kompagnistræde 25, København
• Sortedam Dossering 55, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen