Nørre Voldgade 22, København

Nørre Voldgade danner Nørre Kvarters nordgrænse frem til Nørregade. Gaden var ligesom Vester Voldgade et smalt stræde op til byvolden. Forhuset blev opført i 1852-53 for hattemagermester Friedrich Scheitel og færdiggjort ved overkrigskommissær Jens Kraft Gyldendal.

Nørre Voldgade 22 er et hjørnehus med fire fag mod Teglgårdsstræde, et smigfag og seks fag mod Nørre Voldgade. Forhuset er sammenbygget med et sidehus på fire fag som tilsammen omkranser et meget lille brostensbelagt gårdrum. Forhuset er en grundmuret bygning på fem etager over en kælder. Det opskalkede heltag er beklædt med skifer med fire kviste mod Nørre Voldgade, en kvist i smigfaget og to kviste mod Teglgårdsstræde. I rygningen sidder en skorstenspibe med sokkel, og i tagfladen mod gården sidder ligeledes en skorstenspibe. Facaden er glatpudset og malet i en lys grå nuance. Omkring smigfaget står forhuset på en smal sokkel af natursten. Mellem stue- og første sal ses en profileret kordongesims, mellem tredje og fjerde sal ses et profileret bånd, og facaden afsluttes af en gråmalet hovedgesims. Vinduerne sidder i blændinger med en buet overkant. Der er ligeledes blændinger under vinduerne på første sal. Vinduerne på anden og tredje sal har sålbænke. Vinduerne er en blanding af ældre og traditionelt udførte korspostvinduer med underdelte nedre rammer, med undtagelse af vinduerne i stueetagen mod Teglgårdsstræde og et enkelt vindue mod Nørre Voldgade, som er nyere butiksvinduer. Alle vinduer er grønmalede. Mod Nørre Voldgade sidder hoveddøren i det femte fag, den er let tilbagetrukket fra facadeflugten og med trin af natursten foran. Hoveddøren er en ældre, grønmalet fyldingsdør med glas i den øverste fylding. Herover ses et opsprosset overvindue som ligeledes er grønmalet. I smigfaget sidder en ældre, grønmalet fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger. I det yderste fag mod Teglgårdsstræde sidder en ældre, grønmalet glasdør. Begge døre har trin af natursten foran. Ved siden af ses en tildækket kældernedgang. Forhusets gårdside og sidehuset står på en sortmalet sokkel, og facaden er glatpudset og malet i en lys grå nuance. Facaden afsluttes af en hovedgesims. Under vinduerne ses murede sålbænke. Vinduerne er en blanding af ældre og traditionelt udførte et-, fire- og seksrammede vinduer med underdelte nedre rammer. Vinduerne i smigfaget adskiller sig herfra ved at være småtopsprossede. Alle vinduerne er grønmalede. Forhuset har tre døre; døren ind til hovedtrapperummet er en ældre, tofløjet fyldingsdør, mens døren til bitrappen er en enfløjet fyldingsdør, og endelig er der en dør ind til gårdtoilettet som er en smal fyldingsdør. Herover ses to etrammede overvinduer som begge har fire ruder. Sidehuset har en fyldingsdør med et etrammet overvindue med fire ruder. Alle døre er grønmalet. I det indre er både etage- og planløsninger i overvejende grad bevaret. Fra hoveddøren går man ind i en gennemgående forstuegang med hovedtrappe og udgang til gården. I stueetagen mod Teglgårdsstræde er der adgang fra en særskilt dør. Der er adgang til stueetagen mod Nørre Voldgade fra hovedtrapperummet. Hele stuetagen anvendes til erhverv, mens resten af ejendommen er boliger. Der ligger to lejligheder på hver etage, hvor de ældre fyldingsdøre med gerichter er bevaret. De besigtigede lejligheder har alle en overvejende ens planløsning med en lille forstue, hvorfra der er adgang til badeværelse og køkken mod gården samt stuer en suite mod gaden. Herudover ligger der et mindre værelse mod gården. En del ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede ydervægge, feltinddelte vægge, kamin, ildsted med ildstedskappe og loftstukkatur samt vinduesrammer med håndsmedede anverfere og stormkroge. Der ses forskellige løsninger med forsatsrammer foran vinduerne. Overfladerne er hovedsageligt ældre, men der er ligeledes nyere, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter, klinker, fliser, linoleum, tapet, parketgulve, kork og gulvtæpper. Tagetagen er uudnyttet, og taget har fast undertag. Kælderen har pudsede vægge og støbte gulve.

Den miljømæssige værdi knytter sig til den prominente beliggenhed på hjørnet af Nørre Voldgade og Teglgårdsstræde, hvor ejendommen både indgår som en del af to husrækker og med sin hjørnevendte placering, er med til at definere den middelalderlige gadestruktur. Tillige indgår hjørnebygningen som en integreret del af det historisk dominerede bybillede i kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning, hvor den visuelt er sammenhængende med nabobygningerne og disses facadedisponering. Endvidere er der miljømæssig værdi knyttet til den smalle grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med for- og sidehus omkring et lille gårdrum.

Den kulturhistoriske værdi for Nørre Voldgade 22 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede senklassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse fra midten af det 19. århundrede. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store del af København. Nørre Voldgade 22 er fra 1852-53, hvor senklassicismen var toneangivende. Senklassicismens facader var meget enkle i deres formsprog og havde ligesom den tidlige klassicisme en sikker proportionering, som i forhuset kommer til udtryk i den enkle og nøgterne facade med samme vinduesstørrelse i stort set alle etager, vinduernes regelmæssige takt og kordongesimsen mellem stueetagen og første sal og båndet mellem tredje og fjerde sal som de eneste delinger af murplanet. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår pudset og med en muret hovedgesims som eneste dekoration. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. I ejendommen ses det i de bevarede etage- og planløsninger med to lejligheder per etage med hver en adgangsdør. Ejendommen har tillige på traditionel vis en gennemgående forstue som giver adgang til både hovedtrapperummet med en ældre hovedtrappe mod gården og via en smal gang herunder en dør til gården. I lejlighederne ligger de repræsentative stuer mod gaden, mens de funktionelle rum er placeret mod gården. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med samtlige ældre detaljer samt de oprindelige bræddegulve, fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede ydervægge, kakkelovn og loftstukkaturen samt vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge samt ildsted med ildstedskappe.

Den arkitektoniske værdi ved Nørre Voldgade 22 knytter sig i det ydre til de udprægede symmetriske facadekompositioner mod begge gader, hvor gesimser og bånd giver bygningen en udpræget horisontal orientering, der får den til at passe ind i husrækken som hjørnehus. Bånd og gesimser har endvidere den vigtige funktion, at de skaber en visuel balance i den ellers meget høje facade. Den pudsede facade og de få horisontale linjer samt den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer og døre bidrager til bygningens overordnede rolige og værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk og den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt og roligt gårdmiljø. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til forhusets hovedtrappe, hvis brystningspaneler, balustre og forløb op gennem huset sammen med den gennemgående forstue med stukkatur skaber et elegant og fornemt trapperum.

Læs videre om

• Dehns Palæ, del af, København
• Fredning Sølvgade 34, København
• P.C. Skovgaards Villa, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen