Nørregade 3, Christiansfeld

Christiansfeld blev grundlagt under Christian d. VIIs, og herunder Struenses, anbefaling i 1772 af det mähriske Herrnhutersamfund for at styrke de danske standarder for kvalitet og arbejdsomhed. Hele byen blev planlagt inden den første sten blev lagt. Byen var i vid udstrækning kønsopdelt med de kvindelige institutioner (Søsterhus, Enkehus og Pigeskole) samlet i Nørregade, og de mandlige institutioner (Brødrehus og Drengeskole) i Lindegade. Dog var der ligeledes beboelseshuse for familier i begge gader.Nørregade 3 blev i 1778 opført i fem fag for Andreas Kiergård, der arbejdede som tømrer og murer. Forhusets vestlige fag, med portrummet, er opført i 1780. Sidehuset mod gården er fra et sted mellem 1812 og 1878, mens baghuset er opført omkring år 1856 som hestestald for en af byens tidligere virksomheder Spielwerg og co.

Huset ligger i en velbevaret gade i Christiansfeld mellem andre lave byhuse. I gården findes et lille sidehus og en staldlænge. Sidstnævnte er ikke omfattet af fredningen.

Forhuset er grundmuret og opført i én etage over en sorttjæret sokkel og har en enkel gesims. Facaden er hvidkalket, hvorimod gårdsiden er kalket med jernvitriol. Taget er et heltag af røde vingetegl, hvori der mod gaden sidder en spids, lille kvist med sadeltag. I tagryggen sidder en skorstenspibe med sokkel og krave i gul, blank mur. De vestlige fag udgøres af et bredt portrum, der mod gaden er lukket af en gråmalet revleport. Over porten er taget hævet en smule. I midten af facaden findes en ældre, grå og hvid fyldingsdør med overvindue og foran er en granittrappe med jerngelænder. Gårdsidens dør er ligeledes en ældre, tofløjet og gråmalet dør med hvidmalede diamantfyldinger. Vinduerne er alle hvidmalede og traditionelt udført med to rammer og en mindre sprosseinddeling. I vinduesrammerne mod gaden ses oprindelige stabler fra de nu forsvundne skodder. Sidehuset er opført lig forhuset, og både mur og tag er sammenbygget med gårdsidens østlige fag. Murene er kalket med jernvitriol og afsluttes af en gulmalet sugfjæl. I tagfladen findes en høj, nyere skorstenspibe med sokkel og krave i gul, blank mur. Sidehuset har en nyere revledør, et etrammet vindue samt en lille lude med papbeklædt halvtag og to nyere, smalle revledøre. Indvendigt er huset indrettet med stuer mod gaden, køkken, trapperum og soveværelse mod gården, mens badeværelset findes i sidehuset. Tagetagen er delvist indrettet med et lille kammer. Alle rum er istandsat med traditionelle materialer og lokale metoder. De fleste gulve er af nye, brede planker eller teglsten og i gangen er bevaret ølandsfliser. Vægge og lofter er pudsede, en enkel stue har hulkelstuk og en anden har nye brystningspaneler. Alle døre er udført på traditionel vis efter standarten i Christiansfeld med ældre beslag og låsetøj.

Nørregade 3 indgår som en integreret del af Christiansfelds gamle bydel, der følger den oprindelige, stramme byplan med to parallelle gader omkring den centrale Kirkeplads. Bygningen indgår i gadens husrække og i den enkle randbebyggelse med små gårdhaver. Selvom stalden ikke er fredet, tillægges denne alligevel stor miljømæssig værdi, idet den afspejler liv, der førhen var så typisk i byen med værksteder og stalde i gårdrummene. Dette understreges af den bevarede pigstensbelægning i gården og i portrummet, der tillige opretholder en høj autentisitet for hele Nørregade 3.

Den kulturhistoriske værdi for bygningen knytter sig til sammenhængen med den særegne bygningskultur i Christiansfeld, der er inspireret af Brødremenighedens andre bebyggelser i Europa, herunder Herrnhut i Sachsen, samt af regionale træk fra Slesvig og Sønderjylland. Hertil kommer, at Christiansfeld aktuelt er det eneste Herrnhutersamfund i Skandinavien og tillige er det bedst bevarede i Europa.

Broderskabets åndelige og sociale fællesskabs- og lighedstanke findes blandt andet i arkitektens bevidste anonymitet; det var ikke individer, men fællesskabet, som byggede. Dette kommer til udtryk i bygningens enkle materialeholdning uden fremtrædende dekoration. Hvad angår den særlige byggeskik, er bygningens spidse tagkvist og den udvendige trappe klare, Sachsiske træk, mens der i det indre findes lokale træk i bygningselementer som barokke fyldingsdøre med låsekasser og dørgreb, vinduer med barokke lodposter, pudsede lofter, bred hulkehl og udskåret trappegelænder samt kakkelovne fra byens kakkelovnsfabrik. For alle de nævnte udvendige og indvendige detaljer gælder det, at de samme former og figurer kan genfindes i andre af Christiansfelds bygninger, hvilket vidner om en motivmæssig stringens, der stemmer overens med Broderskabets åndelige idealer. Trappen til loftet er endda udført med et gelænder, hvis former kan genfindes i Broderskabets kvindelige institutioner hvilket stemmer overens med bygningens placering i Nørregade, hvor Søsterhuset og Enkehuset ligger.

Hertil kommer værdien ved de bevarede hængsler i facadens vindueskarme, der stammer fra de skodder som bygningen oprindeligt blev opført med, ligesom alle andre bygninger i Christiansfeld. Endeligt har porten og portrummet kulturhistorisk værdi, idet de vidner om muligheden for at transportere materialer til og fra gaden. I portrummets murværk og inde i køkkenet ses tillige spor efter en tidligere portåbning, der således gav en let adgang herimellem.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens velproportionerede form og traditionelle udtryk med en underspillet stil, der giver et ærligt udtryk, og som udmærker sig ved en høj, håndværksmæssig kvalitet. Dette kommer særligt til udtryk ved de to yderdøre og deres fremtræden med opmalede, hvide fyldinger med lysegrå rammer. Den markante, sorte sokkel, den faste vinduestakt og den store, næsten ubrudte tagflade tildeler bygningen en horisontal retning, der brydes ved portfagene og her opfattes facaden i stedet vertikal. I gården er udtrykket et andet, dog stadig med en gennemgående enkel arkitektur med få detaljer. Farvevalget med jernvitriol harmonerer med de øvrige bygningers mure og skaber en formfuldendt helhed. I det indre findes et gennemgående arkitektonisk greb med de mange barokke fyldingsdøre, der binder rummene sammen. Hertil kommer en vedvarende høj materialemæssig kvalitet, herunder trægulve, ølandsfliser og pudsede overflader, der bibringer rummene en rolig og varm stoflighed.

Læs videre om

• Helligkorsgade 20, Kolding
• Lindegade 16, Christiansfeld
• Lindegade 18, Christiansfeld, Vamdrup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen