Nattergalevej 15 ligger på Nattergalevej 15 i Læsø Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Bygningerne er opført omkring år 1677 som en af tre hovedgårde i Udby. Det menes, at gården tidligere har været trelænget. I de senere år har bygningen gennemgået en større restaurering og har blandt andet fået nye gulve og nyt stråtag på dele af tagfladerne.

Beskrivelse

Den fredede bygning, der består af to sammenbyggede længer i vinkelformation, ligger på Læsø på en åben hede med udsyn til et villakvarter mod vest og åbne marker mod øst. Bygningen er opført i sorttjæret, fattigt bindingsværk med løsholter i samtlige af stuehusets fag. På sidelængen findes kun stolper, dog her med synlige skokknægte og nagler. Tavlene er alle murede og hvidkalkede, ligesom de grundmurede gavle mod syd og øst. Den nordre gavl er beklædt med brædder i gavltrekanten. Taget er tænget med tang på sidehusets nordside samt på stuehusets nordgavl og dele af vestside, mens de resterende tagflader er tækket med strå. Mønningen er af tang og heri findes på hver længe en hvid skorstenspibe med sokkel og krave. Under tagfoden ses en sorttjæret sugfjæl.

I stuehusets facade sidder en ældre fyldingsdør samt ældre, torammede vinduer i alle fag. Vinduestakten fortsætter i sidehusets facade, der tillige har to revleluger. På gårdsiden er kun få torammede vinduer og i sidehuset flere enrammede vinduer samt en revledør. I hjørnet mellem de to længer findes et bislag i træ med en dør og et koøje. Vinduerne er alle ældre, med enkelte sprosser og alle er lig dørene malet lysegrå. Indvendigt er den oprindelige grundplan delvist bevaret med stuer, værelser og køkken i stuehuset. I sidehuset findes spisekammer, badeværelse, gæsteværelse, udhus og herinde et lille das bag tynde, trævægge. Loftet er uudnyttet. Overfladerne fremstår traditionelt med pudsede vægge og bræddelofter over synlige loftsbjælker, samt med nyere trægulve. I køkkenet, hvor skorstenen er bevaret findes et nyere teglstensgulv. I sidehusets gang er et støbt gulv med flere synlige kampesten i. Overalt findes ældre fyldingsdøre og revledøre og mange steder ses genbrugt skibstømmer i konstruktionen.

Miljømæssig værdi

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i det åbne landskab, der illustrerer det typisk flade, åbne landskab, der er karakteristisk for Læsø. I kontrast til det åbne landskab fremstår gårdrummet mod syd lukket og privat. Omkring hele gården findes en bred kant af pigsten, der skaber en base for bygningen og en naturlig overgang mellem mur og terræn. Belægningen giver sammen med de to små udhuse og det tidligere das et unikt og helstøbt historisk miljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til de karakteristiske og lokale træk, som udgøres af tangtaget og skibstømmeret, der ses i bygningens konstruktion. Tangtagenes traditionelle opbygningsprincip ses på undersiden af taget ved de flere steder synlige vasker, der består af store mængder sammensnoet ålegræs, som fæstnes på de nederste 3-4 lægter for at danne en solid bund for resten af tangtaget. Skibstømmeret var en vigtig del af materialebruget på øen, hvor der i en lang periode næsten ingen træer var, eftersom alt var blevet brugt til brændsel i saltsyderierne. Farvandet omkring Læsø, med mange langstrakte og flade rev, udgjorde førhen en stor fare for søfarten. De mange skibe, der strandede gav tømmer til byggeriet. I Bygningens fattige bindingsværk og indvendige loftbjælker ses eksempler på det genbrugte skibstømmer. Kulturhistorisk er der ligeledes værdi i grundplanen, hvor stuehuset indeholder boligen og sidehuset udhus og das. Det bevarede tømmer og de bevarede staldvinduer i udhuset vidner tillige om, at der tidligere var en stald.

Arkitektonisk værdi

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig til tangtagets enorme volumen, der som en blød pude glider ned over bindingsværksmurene. Særligt omkring stuehusets nordlige gavl fornemmes det enorme tags tykkelse og det tæt pressede ålegræs. Det fattige bindingsværk giver et udtryk af lette mure under det tunge tag. Tagets sammenfletning med strå og tang er gjort på en raffineret måde således, at det arkitektoniske udtryk viser et meget levende tag og samtidig afspejler de byggetekniske udfordringer ved restaurering af tangtage. Indvendigt findes mange arkitektoniske detaljer omkring døre og paneler, der knytter sig til de forskellige skibbrud. En gennemgående detalje, som tillige er en traditionel byggeskik på Læsø, ses ved vinduernes lodposter og sprosser, der har spidse profiler, for at opnå et større lysindfald. Udformningen giver ligeledes en lethed til vinduets konstruktion og fremtræden.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links