Nebbegård, Gårslev

Nebbegård er en gammel hovedgård, hvis historie strækker sig tilbage til 1300-tallet, hvor Valdemar Atterdal i 1348 indgik et forlig med den holstenske greve Gerhard d. III. På denne tid var stedet et voldsted og lå ca. 300 meter fra gårdens nuværende placering og havde borglignende karakter. Gården har fået sit navn grundet dets tidligere placering på en nebbe, der betyder næs. Gården har været ejet af flere adelslægter, heriblandt Limbæk, Krummedige og Rosenkrantz indtil Frederik d. II overtog den omkring 1581. Den nuværende bygning kan føres tilbage til omkring 1660, hvor Jens Lauridsen Risom fik overdraget gården som tak for sin indsat mod svenskerne på Bornholm. I 1770'erne blev bygningen ombygget til nyklassicistisk stil af arkitekten Anders Møller. Gården var i familien Risoms eje frem til 1810. I 1967 overtog Johannes Andersen gården og den har været i familiens eje siden.

I 2008 fik bygningen nyt tag.

Nebbegård ligger i det åbne landskab lidt syd for Børkop ud til Rands fjord mod sydøst midt imellem Vejle, Kolding og Fredericia. Landskabet er præget af marker og skov. Herregården består ud over af den fredede hovedbygning af en trelænget avlsgård, der ikke er fredet. Mellem hovedbygningen og avlsgården er en linde allé med ældre pigstensbelægning og grus. Allén fører op til en mindre plads med en plæne i midten og bagved ligger hovedbygningen. Hovedbygningen er en ni fag lang, grundmuret bygning i én etage over en høj kælder. Bygningen har på begge sidder en gavlkvist, der strækker sig over tre fag. Bygningen hviler mod gårdspladsen på en granitsokkel og ellers er soklen gråmalet. Bygningen afsluttes af et nyere, rødt mansardtag beklædt med vingetegl. I rygningen sidder to murede og hvidpudsede skorstenspiber med sokkel og krave, hvoraf den nordligste er nyere. I tagfladerne sidder mindre jernvinduer og mod gårdspladsen desuden to schweizerkviste. Facaden er inddelt i risalitter og på begge sider af de yderste fag ses hvide liséner. Gavlkvistenes hjørner er kvadrede og de tre midterste fag i stueetagen er båndfuget. Desuden ses et hvidt bånd i etageadskillelsen. Facaden er malet gul og afsluttes af en profileret, hvidpudset gesims, der gentages om gavlkvistene samt gavlene. Knækket mellem tagfladerne i mansardtaget formidles af en hvidmalet trægesims, der mimer hovedgesimsen. Mod gårdspladsen er bygningen centreret omkring en ældre granittrappe med to løb og smedejernsværn. Mod havesiden er en nyere muret terrasse påbygget med en fritrappe af tegl ned til haven. På begge gavle ses to stræbepiller, der afsluttes af røde tegl. Hoveddøren er en ældre, tofløjet og beklædt revledør i Louis Seize stil med kannelleret midterste fylding. Hoveddøren er grønmalet med røde og hvide stafferinger. På havesiden sidder en nyere, hvidmalet og tofløjet havedør med ruder i den øverste del. I sydgavlen er en nyere, hvidmalet og tofløjet kælderdør med rude i den øverste del. Vinduerne er ældre korspostvinduer med tre ruder i den nederste ramme. Vinduerne i gavlkvistene, på gavlene og kælderen er torammede. Alle vinduerne er hvidmalede og under gavlkvistenes vinduer er en gennemgående hvidpudset sålbænk. I schweizerkvistene sidder ældre blyindfattede ruder. I gavltrekanten mod gårdspladsen er et ældre ur, hvorover der sidder en klokke. Under uret ses murankre udført som årstallet 1660.

I det indre er en traditionel planløsning med et køkken i kælderen, hvor der også findes fadebur og værksted. Fra kælderen er der via en enkel nyere kældertrappe adgang til et køkken, det tidligere anretterværelse, som ligger mod nordøst ved siden af den tidligere spisestue. Trinene er beklædt med linoleum, men værnet af træ fremstår ældre. Dertil stuer og rum, der ligger enfilade. I havestuen er et ældre parketgulv, men ellers har de fleste stuer gulvtæppe med underliggende pladegulve. Tageetagen er delvist udnyttet med værelser i bygningens sydelige del. Den nordlige ende fremstår uudnyttet, her er adgang til urværket, desuden ses den ældre tømmerkonstruktion, de to skorstenspiber samt et fast undertag. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder en- og tofløjede fyldingsdøre med ældre greb, gangtøj og gerichter. I de sydligste stuer er fyldingernes kant malet med bladguld. I disse stuer er lysnings- og brystningspaneler samt stukkatur. Vinduerne er ældre med nyere forsatsrammer. På vinduerne ses ældre anverfere og stormkroge samt lodposter med kvartstaffe. I forstuen ses en ældre muret pejs samt en ældre kvartsvingstrappe med udskårne balustre af træ, rundbuet håndliste samt en kraftig mægler af træ. I tageetagen fremstår den udnyttede del med nyere interiør, herunder gulvtæpper og pudsede vægge. I køkkenet i kælderen ses et ældre brændekomfur fra Hess. Kælderen fremstår ellers med nyere overflader på gulv og vægge, herunder pudsede vægge og flisegulv, men i værkstedet ses et ældre bræddegulv og i et andet rum ses et nyere teglstensgulv. Ruminddelingen i kælderen er nyere.

Den miljømæssige værdi knytter sig til Nebbegårds samlede herregårdsanlæg, hvor stuehuset ligger på en høj, let hævet over avlsbygningerne. Det omkringliggende landskab, der er næsten friholdt fra anden bebyggelse, er bakket og består af dyrkede marker, bøgeskov og snoede små veje, som samlet skaber en landskabelig iscenesættelse af ankomsten til Nebbegård. Alléen og avlslængerne giver en aksefast linje over gårdspladsen op til hovedbygningen, der sammen med den bagvedliggende have ned til Rands fjord og de omkringliggende, dyrkede marker fuldender det helstøbte herregårdsanlæg.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens kompakte og overskuelige størrelse, der helt efter tidens forbillede er adskilt fra avlslængerne. I den sidste halvdel af 1700-årerne søgte det bedre borgerskab tilbage til naturen og væk fra barokkens pompøse udtryk. Dette sås blandt andet i herregårdens mere overskuelige størrelse og dens fysiske adskillelse fra avlslængerne, således at herregården fik karakter af landsted. Dertil kommer facadens tidstypiske udsmykning med vandrette bånd, båndfugningen samt risalitter, der sammen med de ældre bygningsdele, herunder soklen og årstallet i gavlkvisten og de nyere dele, herunder hoveddøren i Louis Seize stil samt korspostvinduer understreger bygningens alder og udvikling gennem tiden. Hertil kommer udgangen til haven og indgangen til kælderen, der understreger, at herskabet og tyende havde hver deres indgange.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede dele af den ældre grundplan med stuer enfilade, med det ene køkken i kælderen med komfur og tilhørende fadebur, hovedtrappen, den mere enkle kældertrappe, der fører op til køkken/anretterværelse på førsteetagen samt udgang til haven overfor hovedindgangen, så der derved skabes en akse mellem gårdspladsen og haven. Dertil kommer de ældre dele og -deltaljer, herunder de ældre døre og vinduer, der vidner om bygningens alder og udvikling.

Den arkitektoniske værdi knytter sig for Nebbegårds ydre til dets symmetriske og harmoniske opbygning, der centrerer sig om midten. Facadens rytmiske inddeling med taktfast vinduessætning, liséner, båndfugning samt risalitterne skaber en let reliefvirkning, der giver en dybde i facaden. Gavlkvistene, liséner samt skorstenspiberne sørger for endvidere for, at bygningsvolumenet fremstår velproportioneret. Hertil kommer det lange og ubrudte og stejle mansardtag, der sørger for en rolig afslutning på den ellers let spraglede facade. Desuden hoveddøren og trappens udsmykning og proportionering, der underbygger bygningens prægtige udtryk.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til bygningens hovedtrappe, hvis brede løb og kraftige mægler og balustre skaber et solidt trapperum. Hertil kommer den arkitektoniske værdi af de højloftede stuer forbundet af en- og tofløjede fyldingsdøre, der er dekoreret med bladguld, disse sørger sammen med de store vinduer for at bygningens rum fremstår lyse.

Læs videre om

• Grejs Dampmølle
• Tirsbæk Gods, Engum
• Toldkammerbygningen, Vejle

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen