Nikolaj Plads 27, København

Sankt Nikolaj Kirke blev nævnt første gang i 1261 og har oprindeligt været et kapel, opkaldt efter de søfarendes helgener, for fremmede handelsmænd ved efterårets sildemarkeder, der afholdtes her på en stor, åben plads mellem Østergade og den daværende strand. Tårnet stammer fra 1582-91 og overlevede branden 1795, hvor selve kirken samt spiret blev ødelagt.Nikolaj Plads var indtil branden kirkegård, herefter blev den en handelsplads. Efter branden blev hele området omkring kirken efterhånden dækket af et malerisk virvar af lette boder og træskure, hvorfra der blev solgt alle slags varer, først og fremmest fødevarer, navnlig kød. I 1843 foreslog arkitekten P.C. Hagemann, at der skulle opføres slagterboder, udstillingslokaler, samt en vinterhave og koncertsal på området. Det blev dog ved slagterboderne, som blev opført i 1845 som et trelænget kompleks. Det store kødmarked gik under navnet "Maven." Forhuset blev opført i 1796 for bogholder, Gunii Busck. Hjørnebygningen blev oprindeligt opført i syv fag mod Nikolaj Plads og fem fag mod Admiralgade. Endefag og fag omkring smigfaget var let fremskudte. Stue- og kælderetage var kvaderfugede i de tilbageliggende fag, mens de fremhævede fag formentlig var glatpudsede. Husets hovedindgang lå placeret i yderfaget mod Nikolaj Plads. Det formodes, at kordongesimsen er hævet på et tidspunkt til dens nuværende placering. Indvendig var huset indrettet med en lejlighed på hver af hovedetagerne. Loftet var indrettet med værelser til tjenestefolk. Husets oprindelige hovedtrappe var placeret i de to yderfag bag hovedindgangen. Her gav en treløbet trappe adgang til lejlighederne. Den tidligere køkkentrappe lå ved portfaget hvor hovedtrappen er placeret i dag. Lejlighederne var ens indrettede med stuer en suite mod gaden med hjørnesalen som den fornemste med murede ovnnicher og marmorfliser på gulvene. På første etage var der indbyggede skodder i vindueslysningerne mod gaden. I 1799 blev bygningen markant ændret. Hovedindgangen blev nedlagt og der blev her etableret den nuværende portgennemkørsel. Derudover forlænges huset mod Admiralgade med sidehusets to fag. Sidehuset rummede hestestalde og vognremise i stueetagen og herover var en lejlighed på hver etage med et værelse mod gaden og to værelser samt køkken mod gården. I 1855 blev portrummet mod Nikolaj Plads nedlagt og kælder og stueetage blev indrettet til butikker. Der blev etableret en kældernedgang i smigfaget og en mod Nikolaj Plads, som i dag er nedlagt. Den oprindelige hovedtrappe blev fjernet og den nuværende langt mindre køkkentrappe blev opført. Facadens oliemaling blev første gang omtalt i 1870. I 1921 fik Dansk Ligbrændingsforening kontorer i hjørnebygningens stueetage og på anden sal. I 1989 er der lavet en bygningshistorisk redegørelse af Varmings Tegnestue, som dannede grundlag for en restaurering og tilbageføring af Erik Ejlers og Christian Gerlach i 1990-91. Formålet var at ejendommen på harmonisk vis skulle indtage sin plads blandt kvarterets klassicistiske borgerhuse igen.

Ejendommen indgår som et integreret led i husrækkerne mod Nikolaj Plads og Admiralgade. I Admiralgade er i forlængelse af forhuset et tofags sidehus. Hjørnebygningen er grundmuret i tre etager over en kælder og har syv fag mod Nikolaj Plads og syv fag mod Admiralgade samt et skråt hjørnefag. En profileret hovedgesims markerer overgangen til det let opskalkede teglhængte heltag med sorte tegl. Der er fem kviste i taget mod Nikolaj Plads, én i smigfaget og seks mod Admiralgade. Kvistene har fladt tag og zinkinddækkede flunke. Der sidder desuden tre skorstenspiber i tagrygningen mod Nikolaj Plads og én i sidehusets rygning. Facaderne har et gråmalet sokkelfremspring. Til begge sider er endefagene har fremhævede. Ligeledes er de to fag i sidehuset i Admiralgade fremhævede. Disse fremhævede fag samt det grå hjørnefag er glatpudsede i stueetagen mens de øvrige fag er refendfugede her. Stueetagen er hvidmalet. Herover står facaden i blank mur med røde teglsten. Under første sals vinduer er en kordongesims. Hjørnebygningens yderfag har vinduer med indfatning på 1. og 2. sal. Det samme gælder det skrå hjørnefag, hvor vinduet på 1. sal desuden har en konsolbåren segmentfronton. I hjørnefaget er der nedgang til kælderen. Her sidder en nyere men traditionelt udført, tofløjet kælderdør med fyldinger og glas i den øvre del. I dørnichen er ældre fyldingspaneler. I facaden mod Nikolaj Plads er der indgang til stueetagen. En trappe med tre stentrin fører op til en ældre hoveddør med glas i og rudemønstret opsprosning samt riflet udsmykning. Dørrammen er dekoreret med riflede pilastre og over døren sidder et vindue. På hver side af døren er indmuret to nyere jerngelændre. I Admiralgade er et gennemgående portrum til gården. Porten er tofløjet og traditionelt udført med fyldinger. Herover er et opsprosset vindue med farvet glas. Portgennemgangen har bræddegulv og brystningspaneler og herover er muren pudset og malet. I portgennemgangen er en indgang til lejligheden i sidehusets stuetage. Her sidder en traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med profilerede gerigter. I den modsatte side sidder en ældre fyldingsdør samt en tofløjet glasdør. Døre og paneler er mørkmalede. Vinduerne er på anden og tredje etage traditionelt udførte korspostvinduer med to ruder i de nedre rammer. I stueetagen er vinduerne nyere og torammede med to ruder i hver ramme og i kælderen enkeltrammede med fire ruder. Kvistvinduerne er traditionelt udførte og torammede med tre ruder i hver ramme. Gårdsiderne fremstår pudsede og malede i en lys gul nuance over en lav gråmalet sokkel i tre etager over kælderen. En profileret gesims danner overgang til det røde teglhængte hel- og halvtag. Der er to kviste i sidehusets tag og én i forhuset mod Admiralgade med fladt tag. I forhuset der vender mod Nikolaj Plads sidder der på gårdsiden én kvist med sadeltag i murflugten i tredje fag fra øst. På gårdsiden har hjørnebygningen fire fag mod Nikolaj Plads, og et smigfag danner overgang til forhuset mod Admiralgades to fag. Her er en nedgang til en kælder. Sidehuset har et smalt fag på den side, der har retning mod Admiralgade og derudover fire fag, hvoraf de to sidefag sidder i indadgående hjørner. Der er nedgang til en kælder i det vestligste indadgående hjørnefag samt i det andet fag fra øst. I det østligste fag er der adgang til en bagtrappe. Her sidder en høj smal fyldningsdør med torammet overvindue. I forhuset mod Nikolaj plads er der adgang til køkkentrappen i andet fag fra øst. Alle døre er ældre eller traditionelt udførte med fyldinger samt en enkelt ældre revledør. Vinduerne er på gårdsiden fra stueetagen og op ældre korspostvinduer i et, to og tre fag med to ruder i den nederste ramme. Kældervinduerne er ligeledes ældre to- eller trerammede med tre og fire ruder i hver ramme. Vinduer, døre og øvrige snedkerdetaljer er malet i en mørkeblå farve. Desuden er der flere blyindfattede ruder med farvet glas. I det indre har hjørnebygningen, der i dag udelukkende bruges til erhverv, en delvist bevaret ældre planløsning med stuer en suite og hjørnesal til gadesiden samt et ovalt værelse mod gården. Mellem stueetage og første sal forbinder en nyere trappe de ovale værelser. Der er på etagerne gulvtæpper overalt muligvis med ældre bræddegulve under. På væggene er mange steder brystningspaneler og herover felter med lister omkring, hvor der tidligere har været opspændte lærreder. Hertil ses stuklofter i stuerne samt ældre, tofløjede fyldningsdøre med indstukne hængsler og messinggreb. Desuden er rundbuede ovnnicher, ovnpilastre og skorstenskerner bevarede. I vinduerne er riflede lysningspaneler. I stueetagen er helpaneler til gadesiden og pilastre omkring vinduer, vægnicher og døråbninger. I stueetagen er desuden ved indgangen et vindfang i træ med fyldinger, pilastre og rudeinddelt glas. Det stammer formentlig fra et tidligere butiksinteriør. I sidehuset er en lejlighed i stueetagen. Der er direkte adgang fra porten til denne lejlighed via en indliggende ligeløbstrappe. Der er malede bræddegulve og pudsede vægge og lofter med stukkatur. De øvrige etager er der adgang til fra hovedtrappen. På tredje etage er der endnu en lejlighed med to værelser mod gaden, en smigfagsstue til gårdsiden og desuden et værelse, køkken med kogeniche, badeværelse og en bagtrappe. På gulvet er parket og vægge og lofter er glatpudsede og hvidmalede. Kogenicherne er bevarede på alle etager og der desuden helpaneler, brystningspaneler, ældre fyldningsdøre og stukkatur samt en delvist bevaret ældre planløsning i sidehuset. Hovedtrappen er en ældre, toløbet og hvidmalet trappe med mørk linoleum på trin og reposer. Gelænderet har drejede balustre og en profileret håndliste i mahogni. På etagerne er to ældre fyldingsdøre med adgang til hjørnebygning samt sidehus. Køkkentrappen er en ældre halvsvingstrappe med linoleum på trin og reposer. Gelænderet har slanke, runde balustre og en profileret håndliste. Vægge og lofter er glatpudsede. I kælderen i hjørnebygningen en åben grundplan. På gulvet er nyere fliser, og vægge og lofter er pudsede og hvidmalede. En ældre kogeniche er bevaret. I kælderen i sidehuset er en cykelkælder. Her en ældre kogeniche bevaretog synlige bjælker i loftet. I en del af kælderen er desuden paneler, der kan stamme fra et ældre butiksinteriør.

Den miljømæssige værdi for Nikolaj Plads 27 knytter sig til bygningskomplekset i sin helhed på hjørnet af Nikolaj Plads og Admiralgade og til det harmoniske samspil i husrækken med ens bygningshøjder såvel som med den velbevarede og stemningsfulde Nikolaj Plads ved Nikolai Kirke. Forhusets velbevarede og enkle facadefremtoning, inden for rammerne af det i kvarteret udbredte klassicistiske formsprog og udtryk, er et værdifuldt indslag i det generelt særdeles helstøbte og historiske Øster Kvarter. Et kvarter der væsentligst er resultatet af velgennemtænkte, ofte underspillede og smukt varierede husrækker fra årene lige efter bybranden i 1795.

Den kulturhistoriske værdi for Nikolaj Plads 27 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter bybranden i 1795. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed store dele af København. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i hjørnebygningens enkle og sparsomt dekorerede facade med en pudset, refendfuget kælder- og stueetage afsluttet med en kordongesims og herover blank rød mur og mod taget en profileret hovedgesims. Det klassicistiske formsprog kommer ligeledes til udtryk i en taktfast vinduessætning, fremhævede sidefag samt traditionelle korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og de mere funktionelt betingede gårdsider, der fremstår uden dekorationer, men i stedet med enkle, pudsede og malede mure, en taktfast vinduessætning samt en gesims, der formidler overgangen til taget på enkel vis. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. Med stuerne en suite til gadesiden og de funktionsbetingede rum til gårdsiden herunder trapperne og køkkener. De generelt bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer, herunder ovnnicher og -pilastre, kogenicher, paneler, fyldingsdøre med gerigter og greb samt vinduernes med stormkroge og anverfere.

Der knytter sig arkitektonisk værdi til hele den velproportionerede og helstøbte bygningskrop med det stejle, teglhængte tag og til de harmoniske proportioner og den beherskede, men effektfulde anvendelse af udsmykning på facaden, herunder betoningen af yderfagene samt det skrå hjørnefag, der understreger den enkle komposition. De få dekorative led, det vandrette kordonbånd over stueetagen og den profilerede hovedgesims op mod taget, er med til at løfte husets udtryk og giver det en elegant fremtræden. Hertil kan nævnes den stoflige kontrast mellem den glatpudsede og refendfugede stueetage og den øvrige facade i blank mur. Der knytter sig desuden arkitektonisk værdi til gårdsidernes prunkløse udtryk, regelmæssige og tætte vinduessætning samt den enkle farvesætning, der skaber et sammenhængende gårdmiljø. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de veldisponerede rumforløb og velproportionerede rum i samspil med en overvejende traditionel materialeholdning og håndværksmæssige veludførte detaljer samt vinduer med paneler og profiler, der nuancerer dagslyset og bidrager til de rumlige kvaliteter, som er karakteristisk for de klassicistiske interiører.

Læs videre om

• Frihavnens Elektriske Centralstation (tidl.), København
• Husum Skole, København
• Wildersgade 20 og Overgaden neden Vandet 17, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen