Ny Kongensgade 5, København

Gadens og kvarterets oprindelige huse blev bygget omkring 1670, efter at grundene i Frederiksholm-kvarteret blev opfyldt i 1660'erne. Ny Kongensgade 5 blev oprindeligt opført som brændevinsbrændergård. Forhuset blev opført før 1732, som en enetages bygning i bindingsværk med kvist over tre fag. I 1740erne blev forhuset forhøjet med en etage. Sidehuset blev opført i 1751 i bindingsværk i tre etager for brændevinsbrænder Christen Nielsen. Retiraden er fra begyndelsen af 1800-tallet. Facaden blev pudset i 1860'erne, men er senere restaureret og i den forbindelse blev pudsen fjernet. Ligeledes har der været store etrammede vinduer i stueetagen, mens der var indrettet en beværtning: Cafe Kronen. På et ældre fotografi ses, at de oprindelige vinduesindfatninger dog stadig var bevaret omkring de store ruder. I 1999 gennemgik for- og sidehuset en større restaurering, hvor en stor del af tømmeret blev udskiftet eller udluset.

Forhuset er beliggende i den sydlige husrække i Ny Kongensgade, der leder op til Prinsensbro og Christiansborg midt i det centrale København. Forhuset er på syv fag og på gårdsiden bygget sammen med et sidehus på tre fag, således at de to tilsammen danner en vinkelbygning. Sammen med naboejendommen Ny Kongensgade 7, der består af et for-, et side- og et baghus samt en bindingsværksmur mod nr. 3 indrammes et fælles gårdrum. Forhuset er opført i bindingsværk i to etager over en kælder og med frontgavl over de tre midterste fag. Facadens bindingsværk er gulkalket over stok og sten med sorttjæret sokkel og hvidmalet trægesims. Bygningen afsluttes af et mansardtag med røde teglsten. I tagryggen ses en høj skorstenspibe, og i mandsarden er en pultkvist på hver side af frontgavlen. I facadens midterste fag findes et ældre trefags indgangsparti med gående dør i midten. I de nederste partier er fyldinger og herover ruder. I facadens vestligste fag findes en enfløjet fyldingsdør med overvindue. Begge døre har profilerede træindfatninger, og foran hver dør ligger et granittrin. Der er tillige en traditionelt udført, tofløjet, skråtstillet revleluge i terræn til kælderen. Facadens vinduer består i stueetagen af store krydspostvinduer med småtopsprossede ruder, ældre hjørnebånd og profilerede træindfatninger og sålbænke. Vinduerne på første sal er udført som korspostvinduer med en enkel tværsprosse i de nederste rammer, og vinduerne i de forskellige kviste er torammede ligeledes med tværsprosse. Vinduerne er malet mørkegrønne og er enten ældre eller traditionelt udførte. I kælderen ses en række små torammede vinduer med lyskasser og riste foran. Sidehuset er som forhuset opført i bindingsværk og bærer et teglhængt halvtag. Bindingsværket i begge bygningers gårdside er kalket over stok og sten i en lys sandfarve, og der er sorttjæret sokkel og sugfjæl. Forhusets gårdside har som facaden også en tre fags frontkviste, og i tagfladerne mod gården er flere af de røde teglsten udskiftet med glasteglsten. I forhusets vestligste fag sidder en ældre, enfløjet fyldingsdør med strukturglas i den øverste del. I gårdsiderne er yderligere to kældernedgange i terræn, hvoraf den i sidehuset er lukket af en traditionel skråtstillet revleluge, mens den i forhuset er en støbt trappe til en ældre bræddedør. Vinduerne i gårdsiderne varierer i størrelse og antallet af rammer, men fælles for alle vinduerne er, at de enten er ældre eller traditionelt udførte med småtopsprossede ruder og hjørnebånd. Både døre og vinduer er malet mørkegrønne. Omkring sidehusets sydvestlige hjørne er tilbygget en ældre retiradebygning i træ, med vandret, sorttjæret bræddebeklædning og sort tagpaptag. Der er en enkel dør med samme beklædning som resten af retiradebygning. I det indre rummer ejendommen en lejlighed på hver etage, der strækker sig over både for- og sidehuset. Lejligheden i mansarden råder tillige over opholdsrum i spidsloftet. Hovedtrappen er placeret i sammenhæng med en gennemgående forstuegang i forhusets vestligste fag. Hovedtrappen er en ældre toløbstrappe i træ, med pudset underside af løbene, balustre af rundstave, rundet håndliste og kraftig mægler ved trappens fod. Lejlighederne er traditionelt disponeret med en langsgående hovedskillevæg, stuer en suite mod gaden, mens der mod gården ved siden af trappen ligger nyere badeværelser og de oprindelige køkkener med bevarede åbne ildsteder samt et kammer. I sidehuset er et værelse. Materialeholdningen er hovedsageligt ældre, herunder, bræddegulve, vægge i overkalket bindingsværk, lette bræddevægge eller pudsede vægge og pudsede lofter mellem synligt bjælkelag. Ydermere er der et anseeligt antal oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer i form af brystnings-, hel og lysningspaneler, fyldingsdøre med indstukne hængsler, greb og gerichter samt enkelte ovnpilastre omkring skorstenskernen. I et køkken ses et ældre indbygget skab. Flere af vinduerne har forsatsruder, enkelte med termoruder, mens andre vinduer er udført med koblede rammer. Fra hovedtrapperummet er en separat trappe til forhusets udnyttede spidsloft. Adgangen til sidehusets udnyttede spidsloft sker via en ligeløbstrappe langs med sidehusets sydgavl på anden sal. I lejligheden i stueetagen er der via en gulvlem adgang til kælderen. Enkelte steder er overflader og bygningsdetaljer udskiftet, men er efterfølgende udført på traditionel vis og passer derfor ind sammen med de ældre dele. Dog er der enkelte parketgulve. I kælderen er opbevaringsrum og en ældre vinkælder med ældre interiør.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i den stemningsfulde og præsentable gade Ny Kongensgade. Gaden og dermed også ejendommen fremstår yderst fornem i kraft af den unikke placering som en del af aksen over kanalen af Prinsensbro til Slotsholmen og Rigsdagsgården på Christiansborg. Forhuset er et værdifuldt element i gaden og bidrager til opretholdelsen af den ældre bebyggelseslinje. Endvidere afspejler ejendommen en traditionel bebyggelsesstruktur med sidehus og retirade i gården, der deles med naboejendommen. Den ældre brostensbelægning styrke gårdrummets autenticitet.

Den kulturhistoriske værdi ved Ny Kongensgade 5 knytter sig til ejendommens velbevarede bygningsstruktur med sammenhængende for- og sidehus opført i bindingsværk. Bygningernes opførelse i bindingsværk har kulturhistorisk værdi, idet den store bybrand, der hærgede København i 1728, betød at der efterfølgende blev udstedt en forordning om, at forhusene fremover skulle være opført i grundmur. Det blev grundejerne imidlertid sure over, og derfor opførte mange kun baghuse og sidehuse, da disse godt måtte være i bindingsværk. Efterhånden blev der givet flere og flere dispensationer for at få gang i byggeriet. Vester Kvarter langs med kanalen gik fri af begge de store brande, der hærgede København i 1728 og i 1795, og derfor er koncentrationen af tidlige 1700-tals huse store i denne del af byen. Forhusets konstruktion i bindingsværk sandsynliggør, at bygningen kan være opført før 1728, men kan også være opført efter branden, hvor bygherren således fik dispensation til at opføre forhuset helt i bindingsværk. Bindingsværket er tillige udført efter datidens retningslinjer i plan med facaden, uden de tidligere brede udhæng og udkragninger. Motivet med gavlkviste og profilerede gesimser er tillige et typisk stiltræk for perioden, som især er kendetegnet fra de såkaldte ildebrandshuse, der dog som oftest havde grundmurede facader. Bygningshierarkiet mellem forhusets facade og gårdsiden samt sidehuset kan tydeligt aflæses ved facades overordnede symmetri, store vinduer med profileret indfatning og profileret gesims, mens gårdsiderne har et simpelt udtryk med sugfjæl og mere spredt vinduessætning. Ydermere er der kulturhistorisk værdi ved de mange bevarede ældre vinduer, selvom rammerne i stueetagens vinduer er udført i kopi i forbindelse med en rekonstruktion. Forskellen mellem vinduerne i stueetagen og første sal afspejler forhusets opførelse af to omgang, hvor det oprindeligt kun var i en etage. De barokke korspostvinduer med småsprossede ruder var de mest almindelige i starten af 1700-tallet. Da det gradvist blev nemmere og billigere at producere større glas blev det klassicistiske vindue med korspost den foretrukne vinduestype i anden halvdel af 1700-tallet. I begyndelsen anvendte man dog stadig de småsprossede på de mindre repræsentative gårdsider, netop som det ses af Ny Kongensgade 5. I det indre afspejler forhusets velbevarede planløsning såvel som interiører 1700-tallets bygningsideal. Dette ses særligt ved de traditionelle grundplaner med gennemgående forstuegang, den langsgående hovedskillevæg, placeringen af de repræsentative stuer en suite mod gaden, samt at køkkenerne med bevarede ildstedskapper ligger mod gården. Skorstenskernen og de bevarede ovnpilastre afspejler bygningens oprindelige opvarmningskilder og tilberedningen i køkkenet. Af særlig værdi har også de ældre, brede plankegulve og det synlige bjælkelag i lofterne, der vidner om bygningens alder. 1700-tallets stilmæssige træk ses af de bevarede paneler og døre, hvis proportioner, fyldinger og profilerede gerichter er karakteristiske for barokken, ligesom dørenes håndsmedede hængsler og vinduernes anverfere og stormkroge. Bygningsdetaljerne er ikke udført med overdådig detaljer, hvilket afspejler at bygningen blev opført af og til Københavns arbejderklasse.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig til forhusets enkle, og symmetriske bygningskrop med den markante brede frontgavl. Facadens opbygning er enkel med vinduernes aftagende størrelse fra etage til etage. Dette sammen med dørene i stueetagen, vinduesindfatningerne og den sorte sokkel tildeler en naturlig tyngde til facaden. Bindingsværkets struktur og taktfaste placering, der anes gennem de tynde kalklag, giver en særlig stoflighed til facaden samtidig med, at det underbygger symmetrien. Tilsammen følger bindingsværket og vinduesbåndene horisontale linjer gennem facaden hvilket harmonerer med mansardtagets gesimser. Den gulkalkede facade står i kontrast til det røde tegltag, de mørkegrønne vinduer og døre samt de hvide gesimser, hvilket giver karakter til bygningen, og herved har farveholdningen tillige en stor arkitektoniske værdi. På gårdsiderne er det samme gældende omkring farvesætningen, der skaber en arkitektonisk værdi, i kontrasten mellem materialernes farver, ligesom det overkalkede bindingsværk tildeler en levende stoflighed til gårdsiderne.

Læs videre om

• Christiansborg, København
• Fiolstræde 24, København
• Larsbjørnsstræde 6, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen