Ny Kongensgade 6 ligger på Ny Kongensgade 6 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Gadens oprindelige huse blev bygget omkring 1670, efter at grundene omkring Frederiksholm-kvarteret blev opfyldt i 1660'erne. I begyndelse blev gaden benævnt som Prinsensgade, men på Geddes kvarterkort fra 1757 optræder den som Nye Kongens Gade. I 1754 blev Ny Kongensgade 6 opført for etatsråd Friis i tre etager over en kælder og på otte fag. Bygningen har i en lang periode i 1900-tallet tilhørt Mosaisk Trossamfund. I forbindelse med en bygningsgennemgang af Det særlige Bygningssyn i 1946 blev bygningen registreret med sprosseløse vinder i første og anden sal mod gaden. Disse vinduer er efterfølgende blevet tilbageført til opsprossede vinduesrammer. Bygningens skorstene blev fjernet omkring år 1963. I 1965 gennemgik ejendommen en større restaurering ved arkitekten Henning Meyer.

Beskrivelse

Forhuset er beliggende i den nordlige husrække i Ny Kongensgade, der leder op til Prinsensbro og Christiansborg midt i det centrale København. Forhuset er på gårdsiden bygget sammen med et sidehus, så disse danner en vinkelbygning. Sidehuset er ikke en del af fredningen. Side- og baghuse fra naboejendommene danner sammen med vinkelbygningen et lukket gårdrum. Forhuset er grundmuret og opført i otte fag i tre etager over en høj kælder. Facaden er pudset og gråmalet, der er en lav granitsokkel og under tagudhænget er en flerledet sandstensgesims. Bygningen afsluttes af et rødt, teglhængt heltag. Facaden er opdelt vertikalt i en fremhævet midtrisalit på tre fag forskudt et fag fra midten, og på hver side flankeret af to yderfag samt et ekstra bredt portfag mod vest. De forskellige fag markeres af ørelisener, og mellem stueetagen og første sal er en gennemgående kordongesims og den nederste del af muren fra soklen til oversiden af kælderetagen er let fremhævet. Mellem første og anden sals vinduer er let tilbagetrukne blændingsfelter. Under kordongesimsen er der mellem vinduerne i midtrisalitten refendfugede pilastre, og alle vinduerne i midtrisalitten har pudsede indfatninger. Facadens har mestendels nyere hvidmalede kryds- eller korspostvinduer samt torammede vinduerne til kælderen. Alle vinder har koblede rammer, men er -bortset fra det – småtopsprossede og traditionelt udførte med hjørnebånd kitfalsede ruder. I det brede portfag mod vest ses en rundbuet portåbning med en tredelt fyldingsport i facaden. Over portfløjene er en kraftig porthammer og et rundbuet overvindue med diagonale sprosser. Porten og de øvrige del heromkring er malet mørkegrønt. I tagfladen findes otte lysegrønne pultkviste udført i træ med torammede, opsprossede vinduer og markante rundbuede eller trekantede fordakninger med kraftige gesimser, der også er udført i træ. Gårdsiden er i blank, gul mur med stik over alle åbninger. I gårdsiden findes torammede vinduer til kælderen, korspostvinduer i stueetagen og første sal, mens anden sal har korspostvindue hvoraf et er udført som en tofløjet dør med overvindue og en nyere, fransk altan foran. Alle vinduer er nyere, hvidmalede og udført som facadens vinduer. I tagfladen findes store nye tagvinduer. Der er ingen portfløje mod gården men i den øverste rundbuede del er et pudset og gulmalet blændingsfelt. Selve portrummet er belagt med betonfliser og chaussesten, vægge og loft er pudsede, og der er høje fodpaneler langs væggene. I portrummet findes tre døre, to nyere til kælder og vagtrum samt en tofløjet fyldingsdør med profileret gerichter indtil hovedtrappen. Ved besigtigelsen fremstod Ny Kongensgade 6 tom og med mange påbegyndte bygningsarbejder, der dog ikke var igangværende. Bygningen afventer en kommende anvendelse og restaurering. Det er derfor ikke muligt at udføre en fyldestgørende beskrive af det indre, hvilket må gøres efter den kommende restaurering. Det skal dog bemærkes, at der er bevaret væsentlige hovedtræk fra den oprindelige grundplan, med en række stuer en suite mod gaden og et stort gennemgående trapperum og en fordelingsgang mod gården. Mange steder er store, nyere murgennembrydninger mellem forhus og sidehus, og mange af de oprindelige skillevægge mellem stuerne er fjernet. I kælderen er planen i store træk brudt af store murgennembrydninger, og i tagetagen er en nyere række værelser og en fordelingsgang. Materialerne i ejendommen varierer mellem ældre og nyere. Der er mange nyere parket-, og pladegulve oven på de gamle bræddegulve. Flere lofter er ældre pudsede lofter med stukgesimser. Hovedtrappen er en velbevaret treløbstrappe udført i træ omkring et kvadratisk durchsicht. Trappen har vanger med fyldinger, værn med båndslyng og afrundet håndliste og kraftig mægler. Trappens trin er beklædt med linoleum, og løbenes underside er pudsede. I stuerne findes snedkerdetaljer i form af et- og tofløjede døre med profilerede gerichter samt brystnings- og lysningspaneler samt feltinddelte vægge med profilerede lister. Nogle af de nævnte snedkerdetaljer er ældre, mens andre er nyere, tilsyneladende udført i kopi. Enkelte døre ud til trapperummet er omdannet til branddøre og enkelte er helt nye. I kælderen og i tagetagen er udelukkende nyere overflader. I den nordøstlige gavl ses flere steder blændingsfelter, der antyder tidligere åbninger ind til naboejendommen.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i den stemningsfulde og præsentable gade Ny Kongensgade. Gaden og dermed også ejendommen fremstår yderst fornem i kraft af den unikke placering som en del af aksen over kanalen af Prinsensbro til Slotsholmen og Rigsdagsgården på Christiansborg. Forhuset er et værdifuldt element i gaden og bidrager til opretholdelsen af den ældre bebyggelseslinje. Endvidere afspejler ejendommen en traditionel bebyggelsesstruktur med portgennemkørsel til gården og sidehuset.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Ny Kongensgade 6 knytter sig til forhusets fremtræden som et fornemt palæ fra midten af 1700-tallet. Forhusets grundmurede facade med midtrisalit, porte i det ene yderfag og kordongesims påviser bygningens opførelsestidspunkt i midten af 1700-tallet. Risalitten og placeringen af portfaget afspejler med en vis sandsynlighed samtidens nyeste arkitekturstrømning i København: Nicolai Eigtveds mønstertegninger for facaderne i den nye Frederiksstad, som netop var blevet anlagt på området nord for den nuværende Sankt Annæ Plads. Nicolai Eigtveds retningslinjer for facadeudformningen var netop karakteriseret ved en tredelt facade med let fremhævet midtrisalit, portåbning i det ene yderfag, kordongesims og kvaderfugning i stueetagen. Hertil kommer de småtopsprossede firerammede vinduer, herunder både kors- og krydspost samt de med fladbuet overkant i rissalitten, hvilket alle er typiske vinduesformater for perioden. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til forskellen mellem den repræsentative facade og den enkle og næsten udekorerede gårdside, hvilket afspejler vigtigheden af at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Samtidig afspejler det brede portrum vigtigheden af at kunne køre ind i palæet og om til baggården i hestevogn, hvorfra man fra portrummet kunne ankomme direkte til den præsentable hovedtrappe.I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stue og kabinetter mod gaden, mens trapperum og gangarealer ligger mod gården og de tidligere repræsentative rum samt bitrappen var anlagt i sidehuset. Således er den herskende levevis i datiden stadig aflæselig i ejendommen plandisponering. Det fine borgerskabs bolig og datidens bygningsidealer ses af de bevarede bygningselementer og -detaljer. Den håndværksmæssige standard i midten af 1700-tallet ses af hovedtrappens båndslyng samt fyldingsdørenes og panelernes fyldinger med konkave/konvekse hjørner og kraftigt profilerede gerichter.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den markante, velproportionerede og elegante facade, hvis harmoniske udtryk i høj grad skyldes den regelmæssige lodrette faginddeling og de vandrette etagedelinger. Trods det ekstra brede portfag mod nordvest, fremstår facaden overordnet symmetrisk, hvilket skyldes den fremhævede midtrisalit, hvor refendfuger og vinduesindfatninger betoner de tre fag i forhold til resten af facaden. Facadens fagdeling videreføres i taget kviste, hvor variationen i fordakningerne understøtter facadens tredeling og det ekstra portfag.Ikke bare i risalitten men i hele facaden er der stor arkitektonisk værdi ved de mange frem- og tilbageliggende murflader, der tildeler murfladen en ekspressiv reliefvirkning. Endvidere er der stor arkitektonisk værdi i vinduernes småsprossede rammer, der sørger for en naturlig proportionering af de store vinduer, hvilket også i høj grad skyldes de smalle karme og rammer og de sprøde, kitfalsede sprossers udførelse. Yderligere knytter den arkitektoniske værdi sig til den store port, og dennes kroning af det rundbuede overvindue og den profilerede sandstensindfatning. Ved fyldingernes inddelinger optræder portfløjene velproportionerede og de skiftevis fremtrædende og tilbagelagte fyldinger skaber dybde. Dybdevirkningen forstærkes af portens mørkegrønne farve. Kældervinduerne er malet i samme tone hvilket gør, at der skabes en naturlig tyngde til kælderetagen, der også er fremhævet af det lette murfremspring, som visuelt forlænger soklen og sørger for at facaden har en naturlig konstruktiv opbygning. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig særligt til forhusets imponerende hovedtrappe omkring det store kvadratiske durchsicht, som sørger for at lyset kan fordele sig ned igennem etagerne. Durchsichtet indrammes på smukkeste vis af det ensartede værn med slyngbånd, der sørger for at trappen fremstår som et helstøbt element. Ydermere gælder det stuernes bevarede bræddegulve, paneler, fyldingsdøre og stukgesimser, hvorved rummene optræder helstøbte og sammenhængende. Proportioneringen af brystnings-panelerne og de herover udførte feltinddelte vægge følger vindueshøjden og danner horisontale delinger og dermed harmoni i de højloftede rum.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links