Ny Spøttrupgård ligger på Heden 19 i Skive Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet.
Ny Spøttrupgård, Rødding
Ny Spøttrupgård
Beskrivelse
Bygningerne er opført i kampesten. Gården ligger i Salling lige ved den østvendte skrænt ned mod Limfjorden.
Bygningshistorie
Ny Spøttrup er i 1870 opført af studehandler Niels Breinholdt. Gården havde et jordtilliggende på 300 ha, hvoraf mere end 100 ha var strandenge. Breinholdt boede på gården i fem år, hvorefter han solgte den. Allerede i 1855 havde han købt selve Spøttrup, som Ny Spøttrup er udstykket fra. Efter opførelse af Ny Spøttrup bortforpagtede han Spøttrup.
Ny Spøttrup er en statelig, meget velbygget og forholdsvis tidlig repræsentant for de kampestensbygninger, der fra 1850 og især i perioden 1880 til 1910 blev opført spredt omkring i landet. Kampesten og andre natursten var et alternativ til de traditionelle bindingsværksbygninger. Naturstenen fandtes rundt omkring i landskabet og afhængig af de lokale forekomster blev der anvendt henholdsvis kampesten, kridtsten, sandsten eller myremalm. Naturstensbygninger fra denne periode findes først og fremmest på landet og oftest i landbrugets avlslænger. Anvendelsen af kampesten til bygninger kendes i flere lande omkring Østersøen, i Sydsverige, i de baltiske lande, i det nordlige Polen og i Nordtyskland samt i de gamle danske områder i Sydsverige, Skåne, Halland og Blekinge.
I Danmark findes kampestensbygningerne spredt over hele landet – med undtagelse af hedesletterne og marsken, men især ved Mogenstrup Ås ved Næstved og ved randmorænestrøgene på Fyn og i Jylland. Her blev stenene taget fra markerne eller fra de allerede samlede sten i stendigerne. Bygningerne krævede ikke store udgifter til materialer, og arbejdskraften var billig. Imidlertid krævede det viden at opføre stabile vægge. Kampestensbygninger er ikke særlig fleksible, og det er vanskeligt at foretage ændringer uden at destabilisere væggene. Bygningerne var allerede ved opførelsen kendt som kolde, og det er derfor sjældent, at der er anvendt natursten til stuehuse.
Oprindeligt var alle bygninger på Ny Spøttrup opført i kampesten og dækket med stråtag. I dag er én længe i 1962 erstattet af en muret længe, og ingen stråtage er bevaret. Videre er der i 1980 opført et nyt maskinhus.
Gården er opført som studegård. Langs de frodige enge langs Limfjorden lå flere store gårde, som var baseret på opfedning af stude med henblik på salg – først til det nordtyske og senere det engelske marked. Studene blev fedet op på engene og derefter drevet af hærvejen til de tyske markeder eller til udskibningshavnene i bl.a. Altona og Tønning med henblik på salg til det stigende engelske marked.
Efter 1864 mindskede eksporten til Tyskland og England blev det altdominerende marked for bl.a. eksport af levende slagtekvæg. Efter etableringen af Esbjerg Havn i 1868 skete udskibning i vidt omfang herfra. Efter et udbrud at mund og klovsyge lukkede England i 1892 for import af levende kvæg, og handelen gik herefter over til eksport af færdigslagtede dyr fra de mange nyetablerede andels- eller privatejede slagterier.
Da studehandelen var på sit højeste i årene fra 1880 til 1910 eksisterede regulære dynastier af kvæghandlere med bl.a. slægterne Stockholm, Breinholdt, Westenholz, Tang, Dall, Ladefoged, Kjeldsen, Bjerre og Nissen.
Beskrivelse
Forholdet mellem det store stuehus og de i størrelse forholdsvis almindelige avlslænger er usædvanligt. Dertil kommer, at gården ikke er opført som en traditionel gård med tre eller fire længer omkring en gårdsplads. I stedet ligger stuehuset for sig med avlslængerne mod nordøst.
Stuehuset
Adgangen til gården sker langs stuehuset østside. Denne lange og høje facade er opdelt af to fløjdøre med et vinduesfelt over. Herimellem sidder en række hvidmalede korspostvinduer. Længst mod nord er en lavere grønmalet revledør og to mindre vinduer. Alle vindues- og dørindfatninger er omkranset af røde tegl. Væggene afsluttes mod taget af en stor muret gesims i røde tegl med savsnit forneden og bloktand foroven. Taget er i dag beklædt med røde vingetegl. De tre skorstene er bibeholdt.Stuehusets vestsiden har oprindelig ikke haft nogen dør, men en række lige store korspostvinduer. Omkring 1950 er tre af disse erstattet af to større vinduer og senere er yderlige et vindue fra soveværelset erstattet med en fløjdør. En kampestensmur giver læ i området syd for sydgavlen.
Vinkelret på stuehuset ligger en staldbygning i kampesten. Stuehus og stald er forbundet med en høj kampestensmur med en stor åbning under et bredt muret stik. Stuehusets facade er opdelt af to ligeværdige indgangspartier, hvoraf den sydlige er den fine indgang og den nordlige den daglige. Indvendig omdeles bygningen af tre kortere forbindelsesgange midt i bygningen. Huset plan rummer beskrevet fra syd: rummene omkring en tidligere forpagterbolig, herefter følger de repræsentative stuer, så de daglige rum omkring den midterste forbindelsesgang og endelig de mere sekundære rum mod nord afsluttende med det meget store brænderum, som står med de rå kampestensvægge.
Fra entre og bryggers fører trapper op til et stort loft, hvor der er etableret to rum i hver gavl. Bygningen står meget uændret. Således er den oprindelige plan stort set opretholdt og døre og dørgreb er bevaret. Den største ændring er udskiftningen af stråtaget med det nuværende tegltag, som senere (omkring 1970) er blevet understrøget med skum. Derudover er en dør i sydgavlen til en tidligere forpagterbolig erstattet af et vindue. Der er etableret badeværelse og i en del af det oprindelige bryggers. Der er opsat et pladeloft i en stue, og en del af væggen mellem to stuer er erstattet af en bue. Videre er der er isat en fløjdør i tidligere vindue i et soveværelse og der er isat to store vinduer i køkken og bryggers i stedet for oprindeligt tre.
Avlslængerne
De avlslænger, som foreslås fredet er de to store bevarede kampestenslænger, der har været anvendt til stald og lade. Alle døre og vinduers indfatninger er omkranset af røde tegl, som på stuehuset. Bygningerne er jf. BBR fra 1870 og 1890. De oprindelige stråtage er i 1962 erstattet af eternittage, og ladens sydgavl er evt. samtidigt omsat til tegl. Staldens gavl mod vest – mod stuehuset – er halvvalmet, mens ladens har spidsgavle. Ladens sydgavl står i blank mur, mens nordgavlen har kampesten forneden og en bræddebeklædt gavltrekant. Midt i den sydlige tagflade er en spids, bræddebeklædt tagskægskvist med lemme ind til loftet. Øst herfor er en høj dobbeltport med gennemkørsel til en tilsvarende port i bygningens nordside. Videre er der i ladens sydgavl endnu en høj dobbeltport, som korresponderer med en dobbeltport i ladens nordgavl. Endelig er der en mindre port i ladens vestside. Bygningerne er forsynet med støbejernsvinduer, undtagen i staldens vestgavl, som har trævinduer til de tidligere karlekamre. Alle døre, porte og vinduer er malet røde.
Bygningerne trænger til vedligeholdelse. Dette gælder især laden, hvor en del af væggen mod øst er faldet sammen, og hvor en del af kampestensvæggen mod sydvest ligeledes er på vej til at falde sammen. Porten i ladens nordgavl er udskiftet inden for de sidste år. Bygningerne anvendes i dag som depot. Karlekamrenes trævinduer er på et tidspunkt udskiftet til termovinduer.
Ny Spøttrup trænger generelt til vedligeholdelse, men stuehuset skønnes at være tæt på tag og fag. Stald og lade i kampesten er i en væsentlig dårligere stand og en del af ladens mur mod øst er brudt sammen. Derudover er der væsentlige rådskader i staldens bjælkelag.
Miljømæssig værdi
Gården ligger ugenert og væk fra alfarvej. Mellem gården og den storslåede udsigt over de lave enge og Limfjorden mod vest er i dag en tæt bevoksning, som giver læ. Haven ligger i læ øst stuehus og syd for avlslængerne. Der er ingen egentlig gårdsplads, men en brolægning langs stuehuset.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi ved Ny Spøttrupgård knytter sig i det ydre til det samlede anlæg, hvor især stuehuset fremstår stateligt, velbygget og som en forholdsvis tidlig repræsentant for de kampestensbygninger, der fra 1850 og især i perioden 1880 til 1910 blev opført spredt omkring i landet. Kampesten og andre natursten var et alternativ til de traditionelle bindingsværksbygninger. Naturstenen fandtes rundt omkring i landskabet og afhængig af de lokale forekomster blev der anvendt henholdsvis kampesten, kridtsten, sandsten eller myremalm. Naturstensbygninger fra denne periode findes først og fremmest på landet og oftest i landbrugets avlslænger, hvilket gør stuehuset i kampesten desto mere specielt.
Derudover er der kulturhistorisk værdi relateret til forholdet mellem det store stuehus og de i størrelse forholdsvis almindelige avlslænger, og til det let aflæselige hierarki mellem længerne. Stuehusets anvendelse til bolig er tydeligt markeret i fyldingsdørene, de firerammede vinduer og skorstenspiberne, mens udlængernes funktionelt betingede oprindelse er tydelig i den konsekvente brug af staldvinduer, revledøre og -porte.
Dertil kommer, at gården ikke er opført som en traditionel gård med tre eller fire længer omkring en gårdsplads. I stedet ligger stuehuset for sig selv med avlslængerne mod nordøst, kun forbundet via en kampestensmur og adskilt af en traditionel pigstensbelægning.
Arkitektonisk værdi
Ny Spøttrupgårds arkitektoniske værdi knytter sig til det samlede anlæg, der bindes sammen til en helhed ved brugen af kampesten i både stuehus, mure samt stald- og ladebygninger.
Den arkitektoniske værdi knytter sig desuden til stuehusets enkle, fritstående og velproportionerede form med lave mure og stort, valmet heltag med ubrudte tagflader. Stuehuset markerer sig som anlæggets vigtigste bygning med sine tre skorstenspiber og mange vinduer. Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved de enkle materialer og få dekorationer, der begrænser sig til hovedgesims, vinduer og fyldingsdøre.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
