Nybrogade 8 og Snaregade 5, København

Navnet Nybrogade skyldes en bro, der kort før eller under den svenske belejring 1658-60 blev bygget fra Slotsholmen over kanalen til Knabrostræde. 1726 blev den nedlagt. Den smalle Snaregade har sit navn efter rådmand Erling Jonssøn Snare, der i 1501 lejede grunden til nr. 14. Ejendommen, han lod opføre, kaldtes i mange år efter hans død Snarens Gård, men først i 1607 får gaden sit navn. Med sine toppede brosten udgør Snaregade og Magstræde et karakteristisk 1700-tals miljø, idet de begge delvis undgik 1728-branden og helt 1795-branden. Nybrogade 8 er opført i 1768 for slagter Isaac Jonas Gabriel. Det oprindelige hus havde tre etager og frontispice over en midtrisalit. Bygningen blev forhøjet med en etage i 1843. Både gavle og gårdside var i bindingsværk, og gårdsiden skal i 1858 været blevet overpudset. Sidehuset er opført og forhøjet på samme tid som forhuset. Forhuset i Snaregade 5 er opført 1730-32 for rebslager Jørgen Povelsen. Det var en bindingsværksbygning i to etager med kvist over fem fag. Forhuset blev forhøjet med en etage og en trefags kvist i 1768. Gadefacaden blev overpudset i 1807, gårdsiden i 1877. Det nordre sidehus blev opført i bindingsværk mellem 1732 og 1764. I 1866 stod dets facade overpudset. Det søndre sidehus er opført mellem 1768 og 1784, ligeledes i bindingsværk og til dels beklædt med brædder. Det blev ombygget mellem 1836-43 og 1855-66.

Ejendommen består af et forhus med sidehus mod nord i Nybrogade og et forhus med to sidehuse mod hhv. syd og nord i Snaregade. De to forhuse har butik i kælderetagen, og ejendommen benyttes herudover til beboelse. For- og sidehuse omkranser et lille, brolagt gårdrum. I gårdrummet findes ældre gadelamper med dekoreret kobberafdækning. For- og sidehuse hænger indvendigt sammen, mens de nordre sidehuse, der er bygget sammen, ikke har intern forbindelse. Forhuset i Nybrogade 8 har fem fag og fire etager over en høj kælder. Facaden er grundmuret, mens gårdsiden står i bindingsværk med dobbelte stolper. Bygningen har opskalket heltag lagt med røde vingetegl og en kraftig skorstenspibe i tagryggen. Tagfladerne er stort set ubrudte og har kun få, små tagvinduer. Gadefacaden er pudset og malet lys teglrød og har en enkel komposition med taktfast vinduesrytme. De tre midterste fag er let fremspringende i en midtrisalit, og på hver side heraf findes indgangsdøre til hhv. stueetagen og kælderen. Underfacaden er markeret med en kordongesims umiddelbart under vinduerne på første sal og en farve, der minder om Nexøsandsten. Vinduerne er høje og slanke i stueetagen og på første sal med korspostvinduer med tredelte underrammer, mens de på anden og tredje sal er lavere og med todelte underrammer. Alle vinduer er malet brune. Facadens øvrige udsmykning udgøres af en profileret, hvidmalet hovedgesims, over det midterste fag i stueetagen en indmuret plade med inskription og årstallet 1731 og over kældernedgangen en fordakning. Nedgangen til kælderen har granit- og trætrin og grif-gelænder af støbejern. Kælderdøren er en brunmalet fyldingsdør med træoverligger. Hovedindgangspartiet er markeret af en trappe med afrundede granittrin og et enkelt jerngelænder med dekoreret murfæste. Hoveddøren er en brunmalet fyldingsdør med dekorerede fyldinger og et overvindue med dekorerede krydssprosser. Ved siden af døren er et indmuret beslag til en klokke. Gårdsiden har fire synlige fag af bindingsværk, der er malet brunt og har gule tavl. Vinduerne indpasser sig efter bindingsværkets fagdeling. Mod taget afsluttes facaden af en enkel hovedgesims. En kordongesims løber mellem anden og tredje etage, der er let tilbagetrukket og har en anden fagdeling af bindingsværket, vinduesrytme og vinduestype, der vidner om bygningens forhøjelse i 1800-tallet. I stueetagen, på første og anden sal er der korspostvinduer, i de to nederste etager med trerudede underrammer og på anden sal med torudede underrammer. På tredje sal er vinduerne trerammede og trerudede. I det nordre fag giver en trappe med granittrin adgang til stueetagen, i faget ved siden af fører en granittrappe til kælderen; begge døre er fyldingsdøre, der er malet brune ligesom alle vinduer. Sammenbygget med forhuset mod Nybrogade er et sidehus i fire fag med samme højde, bindingsværk, vinduessætning og -typer som gårdsiden, så de to bygninger udgør en helhed. Sidehuset har halvtag hængt med røde vingetegl og en stort set ubrudt tagflade med en skorsten. Nybrogade 8 er disponeret med en traditionel planløsning med en gennemgående forstuegang i stueetagen og et trapperum, der forbinder alle etager. Mod gaden ligger stuer i to og tre fag, mod gården og i sidehuset ligger de funktionsbetingede rum som kamre, køkkener og badeværelser. Forstuegangen har dekoreret stukgesims og medaljon, sandsynligvis af Thorvaldsen. Der er en toløbstrappe med fyldingsklædte underløb, trin af hvidmalet træ, kanneleret mægler, drejede balustre og udkehlet håndliste. Indgangsdøre til lejlighederne er hhv. en- og tofløjede fyldingsdøre, på anden og tredje sal med bræddeklædte vægpartier omkring. Nogle døre har overvindue. Alle lejligheder har i de fleste rum brystningspaneler, i stuer mod gaden også pille- og lysningspaneler, fyldingsdøre, nogle med indstukne hængsler, profilerede gerichter, indfatninger omkring ovnpladser samt rosetter og stukgesimser. Anden sal har fløjdøre med profilerede indfatninger med fordakning med tandsnit samt lister på vægfelterne over brystningspaneler og i nogle rum gamle ovne med glaserede kakler og kaminer af marmor. Vinduer mod gården har forskellige poste, såvel rundposte som plane poste med trekvartstaf, der er den gennemgående type mod gaden. Der er en del smedede anverfere og stormjern. De fleste gulve er ældre bræddegulve. Loftsetagen benyttes til opbevaring. I kælderen er indrettet butik og værksted, hvor der er bevaret et ildsted og i nogle rum ældre, synlige bjælker. Første sal er ikke besigtiget, men har ifølge oplysninger på stedet samme type planløsning og udsmykning som de øvrige lejligheder. Forhuset i Snaregade 5 er opført i bindingsværk på en sokkel, der står pudset over granitkvadre, og har heltag hængt med røde vingetegl. Mod gården er der en stor frontkvist over fem fag, der går ind i tagfladen på det senere opførte søndre sidehus. I overgangen mellem frontkvistens tag og tagfladen er der to skorstene. Gadefacaden står med synligt tømmer og med tavl i blank gulstensmur. Facaden afsluttes mod taget af en profileret, hvidmalet hovedgesims. Facaden er symmetrisk opbygget i tre etager over en kælder og med syv fag, hvoraf det midterste er bredere. Her findes hoveddøren, en tofløjet fyldingsdør med todelt overvindue og med pudset indfatning og trekantfordakning. Den taktfaste vinduessætning følger bindingsværkets fagdeling. Vinduerne er i stueetagen og på første sal korspostvinduer med todelte underrammer, i midterfaget på første sal har vinduet tre fag. På anden sal er vinduerne torammede og torudede, i kælderen tre- og firrammede og torudede. En del af vinduerne har nyere, udadbuede glas. I hvert yderfag fører en fyldingsdør med glas i den øverste del til kælderetagen. Vinduer og døre er malet brune. Forhusets gårdside står med brunmalet bindingsværk og pudsede og gulmalede tavl. I midterfaget er i stueetagen en fyldingsdør med overvindue, der via en nyere trætrappe giver adgang til gårdrummet. I faget mod nord er der adgang til kælderen via en støbt trappe. Vinduerne er i stueetagen og på første sal korspostvinduer med todelte underrammer, på anden sal torammede og torudede. Vinduer og døre er malet brune. Ved nogle af vinduerne er bevaret vildtkroge. Sammenbygget med forhuset er to sidehuse. Mod nord er et firefags bindingsværkshus i to etager over en kælder og med teglhængt halvtag. Der er to nedgange til kælderetagen via støbte trapper og fyldingsdøre. Bindingsværket er malet brunt, og tavlene er pudsede og rødmalede. Mod syd er et tofags bindingsværkshus i to etager over en kælder og med teglhængt halvtag. Bindingsværket er malet brunt, og tavlene er pudsede og gulmalede. Vinduer i begge sidehuse følger forhusets med brunmalede korspostvinduer med todelte underrammer i stueetagen og på første sal og, for det søndre sidehus, torammede og torudede på anden sal. Snaregade 5 er disponeret med en traditionel planløsning med en gennemgående forstuegang i midten af stueetagen og trapperum ovenover, og på hver side heraf er en lejlighed med en trefagsstue mod gaden og køkkener med køkkenildsted og kamre mod gården og i sidehuset. Forstuegang og trapperum har bræddeklædte vægge. Trappen er en ligeløbstrappe med pudsede underløb, malede trætrin, drejede balustre og udkehlet håndliste. Under det nederste løb er et indbygget skab med bræddevægge. Fra trapperummet er der indgang både til stue mod gaden og til de tidligere køkkener med bevarede køkkenildsteder mod gården. De fleste rum i såvel forhus som sidehuse har brystningspaneler, fyldingsdøre, nogle steder med indstukne hængsler, profilerede gerichter og trægulve. Enkelte dørfyldinger og paneler har spejle med afrundede hjørner. Vinduerne har profilerede lodposte af forskellig type som rundposte, plane poste med kvart- eller trekvartstaf og svungne poste med trekvartstaf. I det nordre sidehus i stueetagen står flere vægge med synlige, ubehandlede bindingsværksvægge, i gavlen endvidere med tavl i blank mur. Kælderetagen er indrettet til erhverv under hele bygningen. Der er bevaret et ildsted og ældre, synlige bjælker, og ellers står etagen med enkelte afrensede vægge og med nyere overflader og indretning. Loftsetagen står uudnyttet med synlig tømmerkonstruktion og depotrum med bræddevægge.

Den miljømæssige værdi for den samlede ejendom knytter sig til den tætte bebyggelsesstruktur, der danner et lille, stemningsfuldt gårdmiljø omkranset af de velbevarede gårdfacader i bindingsværk. Den miljømæssige værdi for Nybrogade 8 knytter sig til beliggenheden i gaden, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken langs kanalen. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk dominerede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset er med til at opretholde den ældre gadestruktur. Den miljømæssige værdi for Snaregade 5 knytter sig til beliggenheden i Snaregade, som endnu har sit krumme middelalderlige forløb, og hvor bygningen sammen med de øvrige historiske huse fra forskellige tider danner en sammenhængende facaderække, der definerer det tætte gaderum.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til det samlede anlæg og det gårdrum, bygningerne omkranser, som et eksempel på et tæt bebyggelsesmønster med for-, side og baghus (her som forhus mod Snaregade 5) fra perioden mellem de to store bybrande i 1728 og 1795. Den kulturhistoriske værdi for Nybrogade 8 knytter sig i det indre til såvel planløsning som interiør, der afspejler det borgerlige, klassicistiske bygningsideal. Den oprindelige planløsning er stort set bevaret og kendetegnes ved en gennemgående forstuegang med hovedtrappe i forhuset, repræsentative stuer mod gaden med panelering og stukkatur samt de mere private rum som køkken og soveværelse, kamre mod gården. Den kulturhistoriske værdi for Snaregade 5 knytter sig i det ydre til ejendommen som et eksempel på en bygning opført efter den store bybrand i 1728, hvor det i en kort periode var muligt at bygge forhuse i bindingsværk frem for i grundmur, som ellers oprindeligt blev foreskrevet. Den kulturhistoriske værdi for Snaregade 5 knytter sig i det indre til den traditionelle disponering med forholdsvis lavloftede etager og planløsningen med en gennemgående forstuegang i midten af stueetagen og trapperum ovenover og på hver side heraf en lejlighed. Lejlighederne har en trefagsstue mod gaden og køkkener og kamre mod gården og i sidehuset. Denne bygningstype med etagehuse med lejligheder med selvstændige køkkener i hver etage blev almindelige efter branden i 1728, hvor ejendomme tidligere primært havde været enfamiliehuse. De bevarede køkkenildsteder og de to markante køkkenskorstene på hver side af frontkvisten mod gården vidner om denne bygningstype og har derfor særlig kulturhistorisk værdi. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til rummenes enkle udsmykning i form af panelering, fyldingsdøre, nogle steder med indstukne hængsler, og profilerede gerichter samt vinduerne med forskellig profilering og beslag. Enkelte dørfyldinger og paneler har spejle med afrundede hjørner.

Den arkitektoniske værdi for Nybrogade 8 knytter sig i det ydre til forhusets hovedform med det stort set ubrudte heltag og til gadefacadens nyklassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition med få virkemidler. Den markerede underetage med kordongesims, den glatpudsede overfacade med profileret hovedgesims, midtrisalitten samt den regelmæssige og taktfaste vinduessætning bidrager til facadens overordnede rolige og værdige fremtræden. I det indre knytter den arkitektoniske værdi for Nybrogade 8 sig til hovedtrapperummet med trappen med dens detaljer og til de velproportionerede stuer især mod gaden, hvor lysindfaldet fra gade og kanal er særligt smukt. Herudover har panelering, stukkatur, fyldingsdøre med beslag og profilerede gerichter, vinduer med beslag samt ovne arkitektonisk værdi som eksempler på klassicismens udsmykningsidealer. Af særlig værdi er trapperummets hovedtrappe med alle detaljer, forstuegangens udsmykning, lejlighedernes panelering og stukkatur, de gamle fyldingsdøre med profilerede gerichter samt de traditionelle vinduer med beslag. Den arkitektoniske værdi for Snaregade 5 knytter sig i det ydre til bygningens hovedform med det stort set ubrudte heltag med frontkvist mod gården og til både gade- og gårdfacadernes taktfaste komposition med bindingsværk og vandrette vinduesbånd, der følger bindingsværkets fagdeling. Den arkitektoniske værdi for Snaregade 5 knytter sig i det indre til den symmetriske planløsning med lejligheder på hver side af forstuegang og trapperum og til de små rums enkle karakter og snedkerdetaljer i form af panelering, fyldingsdøre, gerichter og vinduesprofiler. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det samlede anlægs gårdfacader og deres prunkløse udtryk i bindingsværk, den regelmæssige vinduessætning, der underordner sig bindingsværkets fagdeling, samt den traditionelle farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø.

Læs videre om

• Christiansgården, del af Dronningegården, København
• Grønnegade 27, København
• Kirurgisk Akademi, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen