Nygade 62, Padborg

Bygningen blev opført før 1744. Mellem 1825 og 1835 blev bygningen ombygget og grundmuret. I 1831 var bygningen ejet af træhandler Jacob Fr. Iversen, og i 1883 af købmand Peter Schwendsen. I 1990'erne blev bygningen restaureret, og modtog i 1998 prisen smuk restaurering fra Aabenraa Byhistorisk Forening.

Gavlhuset ligger på en smal, langstrakt grund på vestsiden af Nygade, der er en del af det ældre kvarter i Aabenraa. Gavlhuset, der er opført i én etage, er grundmuret og gulkalket med sorttjæret sokkel, muret, gulkalket gesims og rødt, teglhængt tag, der er afvalmet mod øst. I tagfladen sidder to støbejernsvinduer og to små, zinkklædte pultkviste, og i rygningen ses to hvide skorstenspiber med sokkel og krave. Mod syd er de to vestligste fag trukket tilbage og forhøjet til to etager, og de tre østligste fag, nærmest Nygade, er forlænget i en lude. Vestgavlens øverste del, samt enkelte dele ved de fremskudte partier på sydsiden, er beklædt med rødmalede, lodretstillede brædder. Bygningens vinduer er torammede med en mindre sprosseopdeling og murede sålbænke. Vinduerne er nyere og hvidmalede vinduer, og er udført med koblede rammer. I østgavlen findes en ældre, rigt udskåret hoveddør, der er malet i grå og lyseblå nuancer, med enkelte guldstafferinger. I vestgavlen sidder en nyere, hvidmalet havedør og i sydsiden to nyere, rødmalede revledøre. Indvendigt er den oprindelige grundplan ændret en del, heriblandt er hovedindgangen mod gadesiden blændet, og indgangen sker i stedet fra sydsiden. Herfra er en entré, hvor en ny trappe fører op til værelserne i tagetagen. I bygningen findes flere bevarede ildsteder, og der er synligt bjælkelag i de fleste rum. De øvrige overflader og bygningsdetaljer er nyere, men traditionelt udført med fyldingsdøre, klinkegulve, bræddegulve og bræddelofter mellem bjælkerne.

Den miljømæssige værdi ved Nygade 62 knytter sig til beliggenheden i den ældre del af Aabenraa, hvor bygningen med den brede gavl er særdeles fremtrædende i gadebilledet og dermed er med til at opretholde det historisk dominerede gadeforløb.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens fremtræden som et gavlhus, hvilket er et karakteristisk træk for Aabenraa. Hertil kommer bygningens mange fremspring i sydsiden, der tydeligt afspejler tilpasning og stilændring gennem årene. Endelig kommer bygningens enestående Louis Seize dør i facaden, som er et vidnesbyrd om Aabenraas opblomstringsperiode i 1700-tallet, hvor skibsfart, handel og fiskeri bragte velstand til byen. Dette blev således en katalysator til udviklingen af en detaljerig arkitektur, som blandt andet manifesterede sig i byens karakteristiske og udsmykkede døre, der var symbol på ejerens velstand. Den kulturhistoriske værdi relaterer sig i det indre til de mange bevarede ildsteder, der sammen med skorstenene i taget vidner om bygningens tidligere primære opvarmning samt om at bygningen tidligere har været beboet af flere familier på samme tid. Hertil kommer de bevarede dele af det ældre bindingsværk, der refererer til bygningens oprindelige opførelse i bindingsværk, inden grundmuring blev almindelig. Endvidere styrker den traditionelle materialeholdning med bræddegulve og lofter samt synligt bjælkelag, fortællingen om en bolig til byens arbejderklasse.

Den arkitektoniske værdi for Nygade 62 knytter sig til gavlhusets brede bygningskrop, der sammen med den sammensatte form med mange fremspring giver bygningen et særegent udseende og således fremstår markant i gadeforløbet. De mange variationer i sydsiden giver bygningen et komplekst udseende, som underbygges af kontrasten mellem de gule mure og de røde træbeklædninger. Hertil kommer de store, overvejende ubrudte tagflader, der samler bygningskroppen.

Læs videre om

• Slotsgade 24, Aabenraa
• Slotsgade 31, Aabenraa
• Storegade 11 B, Løjt Kirkeby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen