Nyhavn 37, København

Nyhavn hører til den ældste del af Københavns havn og blev udgravet i årene 1671-73 i forbindelse med anlæggelsen af Kongens Nytorv i 1670. Nyhavn er et af Københavns mere farverige og livlige kvarterer særligt på solsiden med et væld af barer og restauranter i de gamle bygninger, der kan dateres tilbage til slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. På den anden side, slottes side, ligger Charlottenborg opført i 1672-83. Nyhavns to kajgader har fra begyndelsen rummet handel og håndværk. I sommerhalvåret udgør gamle skibe og pramme et stemningsfuldt maritimt sceneri i kanalen. Forhuset er opført mellem 1691 og 1712 som en toetages bindingsværksbygning med kvist over fire fag. Facaden er senere blevet grundmuret (1743). Kvisten blev udbygget i 1791 til en hel etage med en ny firefags kvist over. Der har tidligere været indrettet butik i kælderen (fra 1842) og en pudset og oliemalet facade omtales første gang i 1888.

Ejendommen er beliggende i Nyhavn i København, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadeforløbet ud til kanalen i Nyhavns nordlige husrække. Forhuset er grundmuret mod Nyhavn i seks fag, og er tre etager højt over en kælder. Der er en gavlkvist med frontispice over facadens fire midterfag. Facaden er glatpudset og malet rød. Hovedgesimsen er profileret og hvidmalet. Taget er et rødt, teglhængt og let opskalket heltag. I det vestligste fag er der indgang til en forstue med husets hovedtrappe via tre stentrin. Her sidder en traditionelt udført mørkblå fyldningsdør med hvidmalet vindue over med rudemønstret opsprosning. I det fjerde fag fra vest er der indgang til stueetagens restaurant. Her sidder en traditionelt udført, tofløjet og mørkeblåmalet fyldningsdør med glas øverst og et hvidmalet overvindue med blysprosser og farvet glas. Der er desuden to nedgange til kælderen i facaden. Her sidder nyere fyldningsdøre, blåmalede med glas i den øverste del. I lysningens øvre del ses blåmalede bræddepaneler. Over stueetagens vinduer ses forskudsankre i smedejern. Vinduerne er traditionelt udførte korspostvinduer med en sprosse i de nedre rammer på anden- og tredjesalen. I stueetagen er vinduerne større og har tre ruder i de nedre rammer. I gavlkvisten er vinduerne torammede med sprosser. Alle vinduerne er hvidmalede. Kældervinduerne er nyere, enkeltrammede og mørkeblåmalede. Gårdrummet er brolagt og afgrænses af forhus, sidehus, plankeværk og baghus. Forhuset er sammenbygget med et toetagers sidehus. Til gårdsiden er forhuset i bindingsværk i tre etager og i seks fag. Bindingsværket er sortopstreget og tavlene er gulkalkede. Taget er teglhængt som til gadesiden, og heri sidder en skorstenspibe og ældre tagvinduer. I nedgangen til forhusets kælder sidder en nyere sortmalet pladedør og i indgangen til forhuset i stueplan sidder en ældre, sortmalet fyldingsdør. Vinduerne er ældre eller traditionelt udførte, torammede og småtopsprossede. I det indre fremstår forhuset med en overvejende traditionel planløsning med en gennemgående forstue i stueplan fra gade til gård med trappen placeret bagerst. Herfra er det adgang til lejlighederne – én per etage. Lejlighederne har stuer til gadesiden og køkken, badeværelse og kammer til gårdsiden. På førstesalen er der adgang til sidehuset via en trappe fra kammeret. I forstuen er der fliser på gulvet og væggene er i hvidkalket bindingsværk. Hoveddørene til gade og gård er hvid- og lyseblåmalede på indersiden. Trappen er en ældre toløbet trappe med hvidmalet gelænder med drejede balustre og profileret håndliste. Trappen er malet lysegrå, og der er brun linoleum på trin og reposer. Der er ældre hvidmalede bræddepaneler omkring trappen på alle etager bortset fra i stueplan. Oprindeligt har der været to indgangsdøre per lejlighed, hvoraf den ene er blændet af. Indgangsdørene er traditionelt udførte fyldningsdøre med tilhørende dørgreb. Etagerne er overvejende karakteriseret ved at have ældre bræddegulve samt pudsede, hvide vægge og lofter. Enkelte steder ses sildebensparket og andre nyere typer af gulvbelægning. Der ses også nyere lofter med plader og træbeklædning. Der er desuden ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler, ældre vinduesdetaljer herunder lodposte, tværposte, rammer, stormkroge og anverfere samt nyere plade- og glasdøre. Desuden er der ældre snedkerdetaljer, herunder riflede lysningspaneler, helpaneler, brystningspaneler, høje fodpaneler og ovnpilastre. Kælderen har pudsede overflader og fladbuede sparrenicher mod nabobygningen og skorstenskernen er bevaret. Der er adgang til spidsloftet ad en smal, ældre trætrappe og loftet fremstår åbent med ældre formentlig oprindelige gulvplanker, skorstenskerne og synlig tømmerkonstruktion. Der er et undertag med dug.

Den miljømæssige værdi ved Nyhavn 37 knytter sig til ejendommens beliggenhed i det yderst stemningsfulde og farverige miljø på den livlige solside med restauranter og barer, der ligger side om side med udsigt til kanalen, hvor veteranskibene i sommerhalvåret sætter scenen for en helt særlig historisk og maritim atmosfære. Forhuset indgår således i den sammenhængende række af historiske bygninger i kulørte farver, der er Nyhavns særkende.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det seks fag brede forhus som et typisk eksempel på en ejendom med oprindelse omkring 1700 og senere forhøjet og omsat til grundmur mod kanalen men fortsat med bindingsværk til gårdsiden. Der er endvidere kulturhistorisk værdi relateret til forhusets karakteristisk brede gavlkvist og den kraftige profilerede gesims. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets traditionelle disponering med erhverv i stueetage (og tidligere i kælderen også) samt bolig på de øvrige etager. Hertil kommer de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stuer mod gaden, og trapperum samt køkken og badeværelse mod gården. Det samme gælder det ældre snedkerinventar med paneler, døre, vinduer og den ældre trappe, der vidner om datidens æstetiske præferencer.

Den arkitektoniske værdi er i det ydre knyttet til det forholdsvis smalle, høje hus helstøbte bygningskrop, den faste vinduestakt, betoningen af de finere etager med større vinduer, de vandrette gesimser, der opdeler facaden samt den firefags gavlkvist og det teglhængte tag der afslutter den harmoniske og velproportionerede facade. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til forhusets prunkløse udtryk, bindingsværkets konstruktive og karaktergivende funktion og den ensartede farvesætning, der bidrager til skabelsen af et stemningsfuldt gårdmiljø. I det indre findes den arkitektoniske værdi i rummenes disponering samt de bevarede ældre snedker- og smedejernsdetaljer, der bidrager til et sammenhængende arkitektonisk udtryk i interiøret.

Læs videre om

• Den Suhrske Gård, København
• Niels Hemmingsens Gade 23, København
• Store Kongensgade 59, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen