Nyhavn 39 ligger på Nyhavn 39 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Nyhavn hører til den ældste del af Københavns havn og blev udgravet i årene 1671-73 i forbindelse med anlæggelsen af Kongens Nytorv i 1670. Nyhavn er et af Københavns mere farverige og livlige kvarterer særligt på solsiden med et væld af barer og restauranter i de gamle bygninger, der kan dateres tilbage til slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. På den anden side, slottes side, ligger Charlottenborg opført i 1672-83. Nyhavns to kajgader har fra begyndelsen rummet handel og håndværk. I sommerhalvåret udgør gamle skibe og pramme en stemningsfuld maritim scene i kanalen. Forhuset er opført mellem 1698 og 1732, oprindelig inddelt i fire fag, tre etager højt og kvist over to fag. Facaden var grundmuret og resten i bindingsværk. Omkring 1780 blev kvisten fjernet og huset blev forsynet med mansardtag. En oliemalet facade omtales i 1836 og i 1850 forhøjes huset med en fjerde etage.

Beskrivelse

Ejendommen er beliggende i Nyhavn i København, hvor forhuset indgår som et integreret led i kajgadens nordlige husrække. Det fredede forhus er sammenbygget med trappe-, side- og et baghus, der tilsammen favner en lille gård. Forhuset er grundmuret i tre brede og et almindeligt fag. I stueetagen er facaden beklædt med brede horisontalt lagte planker med en grov struktur. Disse er sortmalede. Herover sidder en markise i hele husets bredde. Facaden er glatpudset og sortmalet over kordongesimsen, der sidder mellem stueetagen og første sal. Mod taget sidder en kraftig muret og hvidmalet gesims. Taget er et rødt, teglhængt heltag med to små tagvinduer i. I det vestre fag sidder hoveddøren – en traditionelt udført fyldingsdør udsmykket med udskårne pilastre og opsprosset vindue i den øvre del. Herover et enkeltrammet vindue. Døren er blåmalet. Indgangen til stueetagens beværtning har en nyere dør med horisontalt lagte smalle brædder samt et lille rundt vindue øverst. Mellem første- og andensalens vinduer sidder et skilt med store lysende bogstaver. Vinduerne i stueetagen og på førstesalen har profilerede træindfatninger og er torammede med midtsiddende tværposte og småtopsprossede. I andet fag fra øst er der en nyere fransk altan med torammet, småtopsprosset vindue over. Altandøren er tofløjet og småtopsprosset. På anden- og tredjesalen er vinduerne seksrammede med en opdeling i de nedre rammer. I det vestre fag på disse etager er vinduerne traditionelt udførte korspostvinduer med en opdeling i de nedre rammer. Alle vinduer er hvidmalede. På gårdsiden er forhuset i bindingsværk. Dette er sortopstreget og tavlene er gulkalkede. Forhuset er i fire etager og i to et halvt fag bindingsværk. Den øverste etage er beklædt med hvidmalet træ. Herover er et rødt, teglhængt tag med en skorstenspibe og to små tagvinduer samt en nyere, traditionelt udført kvist med en revledør. Kvisten er udført i træ og flunkene er pudsede. Den har et teglhængt heltag. Vinduestyperne varierer og er delvist ældre eller traditionelt udførte og hvidmalede. I det indre har forhuset en delvist bevaret ældre planløsning. I stueplan fører en smal forstue med trappe (seks trin) op til husets ældre hovedtrappe, der er placeret i trappehuset bag forhuset på vestsiden. Herfra er der adgang til lejligheder og kontorer på etagerne. I forstuen er der linoleum på gulve og trappetrin og trappens stødtrin er blåmalede som hoveddøren. Vægge og loft er glatpudsede og hvidmalede. Der sidder ingen dør mellem for- og trappehus. Førstesalen fremstår som et stort åbent rum med gulvtæppe og glatte hvide vægge og lofter. En trætrappe fører ned i stueetagens beværtning med mørkbejdset værtshusinteriør og vægmalerier. Tredjesalen er indrettet med køkken samt en lille entré og badeværelse til gårdsiden og en stue til gadesiden. Fra køkkenet er der adgang til side- og baghus. På anden sal er der kontorer og indretningen er den samme som på tredjesalen. På disse etager er der linoleum på køkkengulvet og bræddegulve i stuerne. Der ses brystnings-, hel- og lysningspaneler til gadesiden. Hertil ses traditionelt udførte og ældre fyldingsdøre, nogle med en lille, oval rude øverst, og enkelte med indstukne hængsler. På andensalen er der stukkatur i loftet til gadesiden.Loftet fremstår uudnyttet og har en nyere men traditionelt udført tagkonstruktion. I den vestre gavlvæg ses toppen af en ældre tagkonstruktion, der kan stamme fra da forhuset på et tidspunkt har været en etage lavere.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Nyhavn 39 knytter sig til ejendommens beliggenhed i det yderst stemningsfulde og farverige miljø på den livlige solside med restauranter og barer, der ligger side om side med udsigt til kanalen, hvor veteranskibene i sommerhalvåret sætter scenen for en helt særlig historisk og maritim atmosfære. Forhuset indgår således i den sammenhængende række af historiske bygninger i kulørte farver, der er Nyhavns særkende. Hertil kan knyttes værdi til det karakteristiske lille gårdrum, der favnes af den sammenhængende bebyggelse med forhuset sammenbygget med trappehus, sidehus og baghus.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det fire fag brede forhus som et eksempel på en ejendom opført i tiden omkring 1700 med grundmur mod gaden og bindingsværk på gårdsiden. Forhuset er et af de forholdsvis få bevarede borgerhuse i København, der er opført før den store brand i 1728, hvor Nyhavn gik fri. I 1729 blev der udstedt en forordning om, at nye huse skulle opføres helt af grundmur. Det blev de brandlidte ejere rasende over, og derfor gav man efterhånden lov til, at side- og baghuse igen måtte opføres i bindingsværk. Der er endvidere kulturhistorisk værdi relateret til forhusets pudsede facade, de kraftige gesimser og den taktfaste vinduessætning. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets traditionelle disponering med erhverv i stueetage samt bolig/ og i dag kontorer på de øvrige etager. Hertil kommer de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stuer mod gaden samt køkken, badeværelse og entré mod gården. Endvidere knytter der sig kulturhistorisk værdi til den bevarede skorstenskerne og det ældre snedkerinventar med paneler, døre, vinduer og desuden stuklofterne der tilsammen vidner om datidens stilidealer og æstetiske præferencer.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det forholdsvis smalle, høje firefags forhus, med dets pudsede murflade, den faste vinduestakt og de vandrette gesimser samt det ubrudte teglhængte tag, der afslutter huset og fuldender dets helstøbte form.På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til forhusets prunkløse udtryk, bindingsværkets strukturgivende elementer og den ensartede farvesætning, der skaber et stemningsfuldt gårdmiljø. I det indre kan der knyttes arkitektonisk værdi til de klare rumdispositioner, de velproportionerede rum og de bevarede ældre snedker- og smedejernsdetaljer, der bidrager til et sammenhængende og enkelt arkitektonisk udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links