Nyhavn 43 ligger på Nyhavn 43 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse, og i kraft af samtidens økonomiske teori (merkantilismen) hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand. Oprindeligt hed Nyhavn Gyldenløves Kanal, sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg. Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, men i tidens løb blev flere af bygningerne ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger osv., og da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950'erne helt mistet sin betydning som handelshavn. Forhuset for Nyhavn 43 blev opført kort før 1788 for brygger Poul Christensen Hvidsten. Bygningen blev ombygget i 1874, hvor facadens vinduer og hovedtrappen blev udskiftet, ligesom samtlige døre ud til hovedtrappen med tilhørende gerichter. I nyere tid har tredje sal etableret altan, og loftet er blevet ombygget til bolig.

Beskrivelse

Nyhavn 43 ligger i husrækken på den nordlige side af Nyhavn i det indre København. Ejendommen udgøres af et forhus med facaden ud til havneløbet og et sidehus bygget til forhusets vestlige del på gårdsiden. Forhuset til Nyhavn 43 er en seks fag bred bygning opført i grundmur i tre etager over en høj kælder. Facaden er pudset og gulmalet, og der er en hvidmalet kordongesims over stueetagens vinduer, og en ligeledes hvidmalet hovedgesims med sparrehoveder. En nyere, grønmalet, rundbuet port er i bygningens to østlige fag. Den går op til 2/3 af vindueshøjden i stueetagen, har firerammet, lodretsprosset vindue i hele buen, hvidmalede slutstens- og vederlagdsgesimser, kørepiller af granit og afvisere bestående af to kanonløb. Bygningen har mansardtag med sortglaserede tegl mod gaden og røde mod gråden. I mansarden mod gaden er altan midt for huset, og en mindre heltagskviste sidder på hver side af denne. Tagetagen har pultkviste over mansardens kviste og en mindre, rundbuet kvist med oculusvindue over altanen. Gårdsidens murværk er kalket i jernvitriol og har let profileret hovedgesims. På denne side er tre mindre heltagskviste i mansarden, og i tageetagen sidder tre pultkviste. På gårdsidens tagflade sidder mod rygningen en skorstenspibe med sokkel. Mod gaden er vinduerne udført som korspostvinduer med sprosse midt i nederste ramme, mens de i mansarden er småtopsprossede. Samtlige af bygningens vinduer er malet mørkegrønne, og under alle vinduer i facadens lodrette flade er hvidmalede sålbænke. Facadens vinduer er overvejende fra en ombygning i anden halvdel af 1800-tallet. Mod gården optager sidehuset de tre vestlige fag. Vinduerne i gårdsiden er generelt oprindelige, småsprossede krydspostvinduer, undtagen over porten, hvor de to vinduer er torammede, og i beletagen, hvor der er korspostvinduer. I første fag fra øst sidder i denne etage nyere vinduer i de nederste rammer, hvor der kun er en enkelt tværsprosse. Vinduerne på tredje sal og loftsetagen er alle nyere og torammede. Muren i kælderetagen er skjult bag et grønmalet træskur med udluftning til restaurationen, som spænder fra portåbning til sidehus og op til undersiden af stueetagens vinduer. Portrummet er belagt med chaussesten i midten, bordursten i kørebanen og brosten på ydersiden af disse, og der er grønmalet bræddebeklædning på væggenes nederste halvdel, mens de resterende flader er pudsede og orangemalede. Portåbningen mod gården er kurvehanksbuet. I portrummets bagerste del er en dør ind til bygningens hovedtrappe. Nyhavn 43 bruges til kontorer, undtagen kælderen som huser en restaurant og tredje sal, inklusiv tagetagen, som er indrettet til bolig. Hovedtrappen er en treløbet trappe med gennemgående repos i den østlige del. Balustre er i simpelt, kvadratisk, sortmalet smedejern, mens håndlisten, trappen, døre og gerichter er i ådret træ. Fra reposerne mellem etagerne leder en blændet dør ind mod lejlighederne. Etagernes planløsning er overvejende oprindelig på trods af nyere ombygningers udviskning af distinktion mellem forhus og sidehus og samtidige delvise nedbrydelse af midtskillevæggen. Fra hovedtrappen træder man ind i en lille entré med eneste dør til et værelse i bygningens bagerste vestlige del, hvorfra der er adgang dels til baghuset og dels i åbent plan til en firefags stue mod gaden. Denne stue har i stueetagen nyere panelreplikker, mens der på første sal er oprindeligt plankegulv, lærredsbeklædte vægge og ældre paneler samt stuk, og på anden sal er der ældre paneler og stuk. Over porten er, med adgang fra hovedtrappen, to værelser i bygningens to østlige fag. Heri er blotlagt, overmalet bindingsværkskonstruktion. På anden og tredje sal er der åbent plan ind til baghuset. Tredje sal har åbent plan i lokalerne mod gården og sidehuset, altan i firefagsstuen mod gaden og langs den østlige mur går en nyere ligeløbstrappe op til tagetagen. Denne har åbent plan i bygningens fire østlige fag, mens der i de to vestlige er et værelse mod gaden og et mod gården. I tagetagen er blotlagte hanebånd. Kun på tredje sal er ildstedskernen på bagsiden af midtskillevæggen synlig, da man her har åben kamin. Restauranten i kælderen bærer præg af en nyere, åben plan og indretning.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Nyhavn 43 knytter sig til beliggenheden i Nyhavns husrække på siden mod Frederiksstaden, hvor de festlige og smalle, men meget forskelligartede facader ligger side om side langs kanalen. I kraft af den traditionelle materialeholdning, proportionering og sammenhæng med den øvrige gadebebyggelse indgår forhuset som en integreret del af det pittoreske gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse med 1600-og 1700-tallets borger- og pakhuse. Dermed understøtter Nyhavn 43 facaderækken i Nyhavn, som er et af de mest helstøbte og enestående byrum i landet.Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til det smalle gårdrum og forhusets sammenhæng med nabobygningerne samt til den traditionelle bebyggede grund med for- og sidehuse. Denne tætte struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Nyhavn 43 knytter sig til facadens fremtoning med bygningsdele og -detaljer, der er kendetegnet for barokkens og klassicismens idealer og dermed relateres bygningen til anden halvdel af 1700-tallet og ombygningen i anden halvdel af 1800-tallet. Dette ses blandt andet ved facadens taktfaste komposition, portens placering og mansardtaget, der er træk, som blev flittigt anvendt i borgerhuse fra anden halvdel af 1700-tallet, mens korspostvinduerne, de murede sålbænke, kordongesimsen og hovedgesimsen med sparrehoveder alle er træk, som hører den klassicistiske ombygning til. Hertil kommer forskellen mellem facaden og gårdsiden, hvor man tydeligt fornemmer, hvordan man ved anvendelsen af de relativt få detaljer stadig var optaget af at skabe en facade, der tog sig godt ud i bybilledet, mens gårdsiden var knap så vigtig. Det understeges af gårdsidens uudskiftede, mindre vinduer, murværkets billigere overfladebehandling og manglende udsmykning. I det indre afspejles bygningens alder, og hermed også de kulturhistoriske værdier, i planløsning med de repræsentative stuer mod gaden og en prægtig trappeopgang, mindre værelser og køkken med ildsted mod gården, der påviser datidens levevis. Klassicismens indretning ses specielt i lokalernes panelbeklædning, trappeopgangens ådringsudsmykkede træværk og stuernes stuk. Af yderligere kulturhistorisk værdi er et velbevaret pengeskab indmuret i stueetagens ildstedskerne.

Arkitektonisk værdi

Nyhavn 43's arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle og stringente facadekomposition med en fast vinduestakt. Den gule murflade fremstår varm og let mod det sorte teglhængte tag. Bygningens slanke facade understeges ved de høje vinduer og de smalle murpiller herimellem, mens de hvide sålbænke, kordongesimsen og hovedgesimsen giver en let reliefvirkning samt en horisontal og rolig balance i facadens komposition. Mansardtagets horisontale linje fortsætter denne kompositoriske virkning. Ligeledes har alle bygningens vinduer, både de klassicistiske og de barokke vinduer stor arkitektonisk værdi ved deres enkle rammer, smalle sprosser og bevarede ældre vinduesdele, herunder oprindelige anverfere, rumpestabler, stormkroge, hjørnebånd og hjørnebåndshængsler samt adskillige ruder i kroneglas mod gården, der tilsammen sørger for et harmonisk og traditionelt udsenende. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de gennemgående ens materialer og bygningsdetaljer, der naturligt binder rummene og de forskellige etager sammen. De højloftede stukudsmykkede repræsentative stuer med dobbelte fløjdøre optræder lyse, og der er en klar betoning af ydervæggene mod Nyhavn med klassicistiske brystnings-, hel-, og lysningspaneler, der sammen skaber en elegant horisontal deling af rummene.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links