Store Kongensgade 79 A, København

Store Kongensgade 79 A ligger på Store Kongensgade 79 A i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Forhuset er opført 1832-33 for sukkerraffinadeur C. Hedmann. I 1890 omtales kælder og 1. etage som kvaderpudset og oliemalet og den øvrige facade som pibestilksfuget. Tegninger fra 1889 viser, at der dengang var butik og portnerbolig i forhusets kælder. I de øvrige etager var boliger. I 1942 var der pensionat på 1.-4. sal, fra 1964 hotel og fra 1984 kontorer og møderum. I dag anvendes kælder og stueetagen til børnehave og resten er indrettet til boliger.

Beskrivelse

Forhuset ligger i Store Kongensgade overfor Marmorkirken, og det indgår som et integreret etagehus i husrækken. Det grundmurede forhus er på fem fag og fire etager højt over en høj kælder. Forhuset bærer et teglhængt heltag med tre skorstenspiber i rygningen. I tagfladen mod gaden ses tre kviste, og i tagfladen mod gården ses en kvist. Forhuset står på en sortmalet sokkel, og herover er facaden op til etageadskillelsen mellem stueetage og første sal kvaderfuget og gråmalet. Den resterende del af facaden er rødmalet og med hamborgfuger. Mellem stueetage og første sal er en kordongesims med en stukkaturfrise, og facaden afsluttes af en hovedgesims med sparrehoveder. I overfacaden er vinduerne i yderfagene fremhævet med indfatninger, som på første sal er suppleret med en konsolbåren trekantfront over vinduerne og på anden sal med en fordakning over vinduerne og en knægtbåren sålbænk under. Vinduerne i de tre midterste fag på anden sal har en sammenhængende sålbænk. I det sydligste fag er en gennemgående portgennemkørsel med et halvrundt, opsprosset overvindue. I portåbningen ses en nyere, tofløjet gitterlåge. Portrummet er i loft og vægge opdelt i felter, og forsynet med fire relieffer. Vinduerne er traditionelt udførte, hvidmalede og firerammede vinduer. Forhusets gårdside er pudset og gråmalet. Ved portåbningen ses en traditionelt udført, tofløjet og hvidmalet fyldingsport. Vinduerne er traditionelt udførte, brunmalede og seksrammede vinduer. Vinduerne ved trappeopgangen har desuden en svungen tværpost. Adgangen til stueetagen og kælderen sker via en indgang i sidehuset, som ikke er omfattet af fredningen. Fra portrummet er der via en nyere glasdør adgang til en ældre hovedtrappe med oval durchsicht. Trappen har drejede balustre, profileret og lakeret håndliste og linoleumsbeklædte trin. Løbene under trappen er pudsede og hvidmalede. Hoveddørene til lejlighederne er overvejende traditionelt udførte, tofløjede fyldingsdøre, men der er også nyere, glatte døre. En ældre etageplan er bevaret med en lejlighed på hver etage, og i lejlighederne er ældre, traditionelle planløsninger bevaret med en forstuegang, der giver adgang til de repræsentative stuer mod gaden og til det ovale smigfag, hvor der er indrettet køkken. Badeværelset ligger som køkkenet mod gården i faget over portrummet. I kælder- og stueetagen er der indrettet børneinstitution med et nyere ventilationssystem, glatte døre og overvejende nyere overflader, herunder linoleum. Tageetagen er udnyttet og har en synlig, hvidmalet trækonstruktion. En del ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder vægge af bindingsværk, helpanelerede vægge, brystnings- og lysningspaneler, feltinddelte vægge, skorstenskerner, fyldingsdøre med hængsler, greb og gerichter, stukkatur og bræddegulve. Overfladerne er overvejende ældre eller traditionelle, herunder pudsede vægge og lofter samt bræddegulve. Herudover er der fliser på badeværelserne.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Store Kongensgade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken overfor Marmorkirken, der består af lignende bygninger fra samme periode. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk dominerede gadebillede. Endvidere er der miljømæssig værdi knyttet til den smalle grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med for- og sidehus omkring et lille gårdrum. Denne tætte struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Store Kongensgade 79A knytter sig til ejendommen som repræsentant for et typisk borgerligt etagehus fra senklassicismen. Klassicismen, som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og den kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store del af København. Store Kongensgade 79A er fra 1832-33, hvor senklassicismen var toneangivende. Senklassicismens facader var meget klare i deres formsprog og havde ligesom den tidlige klassicisme en sikker proportionering, som i forhuset kommer til udtryk i den velproportionerede facade med samme vinduesstørrelse i alle etager, vinduernes regelmæssige takt og kordongesimsen med stukkaturfrise mellem stueetagen og første sal samt den afsluttende hovedgesims. Herudover kommer de tidstypiske klassicistiske træk til udtryk i den rødmalede, hamborgfuget overfacade, den gråmalede og kvaderfugede underfacade, de forskellige fremhævelser af vinduerne i overfacadens yderfag, den gennemgående sålbænk i de tre midterste fag på anden sal samt porten med det ældre halvrunde overvindue. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. De kulturhistoriske værdier er således relateret til de bevarede etageplaner med en lejlighed per etage, den ældre hovedtrappe med den ovale durchsicht og udskårne balustre samt de traditionelle planløsninger i lejlighederne med tre stuer mod gaden og den ovale spisestue i smigfaget. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med samtlige detaljer, der danner en fornem optakt til ankomsten i de enkelte lejligheder. I lejlighederne er det især de helpanelerede vægge, brystnings- og lysningspaneler, feltinddelte vægge, skorstenskerner, fyldingsdøre med hængsler, greb og gerichter, stukkatur og bræddegulve, der har kulturhistorisk værdi, fordi de vidner om, at her har borgerskabet boet.

Arkitektonisk værdi

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den velkomponerede facadekomposition med kordon- og hovedgesims, der giver facaden et afbalanceret udtryk. Kordongesimsen med stukkaturfrisen mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance i den ellers meget høje facade. Kvaderfugningen, den røde mur med hamborgfuger, betoningen af de horisontale linjer samt den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer samt portåbningen bidrager til bygningens overordnede festlige, men også værdige og herskabelige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk og den enkle, ensartede farvesætning, der skaber et roligt gårdmiljø. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til forhusets hovedtrappe, hvis brede, glidende løb og durchsicht gennem drejede balustre skaber et elegant og fornemt trapperum. Herudover knytter den arkitektoniske værdi sig til de ældre og traditionelt udførte snedkerdetaljer, herunder de forskellige typer panelering og fyldingsdøre, der tilsammen bibringer interiøret en høj grad af atmosfære og som understreger bygningens fornemme og gennemførte fremtræden ude som inde.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links