Nyhavn 8 ligger på Nyhavn 8 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse, og i kraft af samtidens økonomiske teori (merkantilismen) hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand. Oprindeligt hed Nyhavn, Gyldenløves Kanal, sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg. Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, men i tidens løb blev flere af bygningerne ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger osv. og da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950'erne helt mistet sin betydning som handelshavn. Forhus og sidehus for Nyhavn 8 blev opført i årene 1774-1776, for havnefoged og øltapper Niels Holst. Oprindeligt var forhuset i tre etager over en kælder. I 1846 blev den fjerde etage tilføjet for den daværende ejer madam E. Brandt.

Beskrivelse

Nyhavn 8 ligger i husrækken på den sydlige side af Nyhavn i det indre København. Ejendommen udgøres af et forhus med facaden ud til havneløbet og et på gårdsiden sammenbygget sidehus. Mellem forhus og sidehus er en mindre lukket gård, der mod syd lukkes af et ikke fredet baghus. Forhuset er fem fag bredt og opført i grundmur i fire etager over en høj kælder. Bygningen har et heltag af røde teglsten, og i rygningen sidder en skorstenspibe. Facaden fremstår i blank, rød mur over en sandstensbeklædt sokkel og afsluttes af en profileret hvid hovedgesims. I murværket ses flere fremspring og tilbagetrukne partier, der dels danner en kordongesims mellem stueetagen og første sal samt betoninger de yderste fag fra sokkel og op til og med anden sal. Endvidere ses i muren mellem første og anden sal en flad murblænding under de tre midterste vinduer samt runde medaljoner i yderfagene med profilillustrationer og årstallet 1774. I facadens østlige fag ses en ældre, tofløjet fyldingsdør med rundbuet overvindue og granittrin foran. Døren sidder i et rundbuet stik med vederlags- og slutsten, og henover er en sandstenstavle med inskription. I bygningens midterste fag findes en nedgang til kælderen med en kort granittrappe. Selve døren er en smal fyldingsdør med to smalle partier på hver side og ruder i den øverste del. Facadens vinduer er delvist nyere, men udført traditionelt som korspostvinduer med enkelt lag glas og hjørnebeslag. Kældervinduerne er delvist ældre store etrammede vinduer med brede profilerede rammer og karme. Forhusets gårdside fremstår forskelligt fra facaden, men er ens med sidehuset. Alle mure er vandskurede og kalket med jernvitriol. Sidehuset er syv fag langt, hvoraf de to fag nærmest forhuset er skåret skråt, så bygningen her er lidt smallere. Ved de to skrå fag er sidehusets facade rejst i fire etager ligesom forhuset, mens de resterende fem fag kun er i tre etager og afsluttes her af en kort mandsard. Resten af sidehusets tag er udført som et halvtag med en skorstenspibe ved rygningen. Vinduerne varierer i størrelse, dog er de fleste i forhusets gårdside korspostvinduer, mens sidehusets vinduer er udført med krydspost. I begge bygninger er en række kældervinduer, der skiller sig ud ligesom vinduerne til fjerde sal og de vinduer som vender indtil trappeopgangen, der ligger mod gården i forhuset. I forhusets tagflade mod gården findes tre kviste med torammede vinduer og heltag, og i sidehuset er tre rundbuede kviste med torammede vinduer. Træværket omkring kvistene fremstår brunmalet. Nyhavn 8 rummer en lejlighed på hver etage i både forhus og sidehus og et erhvervslejemål i kælderen. Hovedtrappen er placeret i forhuset mod gården, mens der i sidehuset er en køkkentrappe. I det indre er den oprindelige grundplan genkendelig fra stueetagen til og med fire etage, mens kælderen og de to tagetager har en nyere plandisponering. Hovedtrappen fremtræder med et ældre værn med drejede balustre. Generelt gælder det for etagerne med en ældre grundplan, at lejlighederne er disponeret med en entré, der leder til stuer en suite mod Nyhavn, en spisestue i smigfaget med adgang til sidehuset, der indeholder en smal fordelingsgang med adgang til toilet og bad, samt et køkken med adgang til køkkentrappen, og længst væk et soveværelse. I lejlighederne er en traditionel, og i store træk, ældre materialeholdning, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter. Der er en del ældre bygningsdetaljer så som feltinddelte vægge med smalle lister, indbyggede skabe samt brystnings-, lysnings- og helpaneler. Der er tillige ældre et- og tofløjede fyldingsdøre, hvoraf flere har ældre gerichter, greb og hængsler samt stukkatur i lofterne. Flere vinduer har ældre anverfere og stormkroge, og alle vinduer har forsatsruder. Enkelte steder er nyere brædde- eller parketgulve samt enkelte glatte døre. Tagetagen i sidehuset er en del af lejligheden fra forhusets fjerde sal, mens tagetagen i forhuset er indrettet til en lejlighed for sig selv. Spidsloftet i sidehuset fremstår uudnyttet. De rum, der er indrettet i tagetagerne, er kendetegnet ved en nyere materialeholdning, ligesom alle køkkener og badeværelser har nye elementer.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for forhuset, Nyhavn 8, knytter sig til beliggenheden i Nyhavns husrække på Charlottenborgsiden. I kraft af den traditionelle materialeholdning og facadens proportionering og fremtoning indgår bygningen som en integreret del af det velbevarede kulturmiljø med de pittoreske og iøjnefaldende gade- og havneforløb i Nyhavns ældre bebyggelse, der primært består af 1600- og 1700-tallets borger- og pakhuse. Hertil kommer gårdrummet og forhusets sammenhæng med sidehuset samt nabobygningerne og deres side- og baghuse. Denne tætte struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt. Bygningernes hierarki og oprindelige funktioner er aflæselige i anvendelsen af materialevalg og -detaljer, der aftager fra den repræsentative facade til de enkle bygninger i baggårdene.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Nyhavn 8 knytter sig til facadens fremtoning med bygningsdele og detaljer, der er kendetegnet for klassicismens idealer og dermed relateres bygningen til slutningen af 1700-tallet. Dette ses blandt andet ved facadens taktfaste komposition, de få og enkle dekorationer i murfremspring, sandsten og puds, kordongesimsen og den kraftige hovedgesims samt korspostvinduerne, der alle er træk som blev flittigt anvendt i datidens klassicistiske borgerhuse. Hoveddøren har ved sine udskæringer typiske træk af en Luis seize-dør, der tillige var en typisk måde at udføre hoveddøre i 1770'erne. Ydermere afspejler motiverne i den lange frise med blandt andet et skib, et stort anker og kors samt flere kvinde- og dyrefigurer, at bygningen blev opført for havnefogeden, hvis profilbillede man må antage ses i medaljonerne. Hertil kommer forskellen mellem facaden og gårdsiden, hvor man tydeligt fornemmer, hvordan man ved anvendelsen af de relativ få detaljer stadig var optaget af at skabe en facade, der tog sig godt ud i bybilledet, mens gårdsiden og sidehuset var knap så vigtig. I det indre afspejles det klassicistiske stilideal, og hermed også de kulturhistoriske værdier, i såvel planløsning som interiør med bræddegulve, pudsede vægge, forskellige paneler, og pudslofter med enkel stuk. Forhusets disponering med de præsentable, stuer en suite mod gaden, en prægtig trappeopgang og et værelse mod gården samt en mørk spisestue i mødet mellem side- og forhus var helt efter tidens forskrifter, hvor man netop opnåede at adskille de finere og repræsentative rum i forhuset fra blandt andet køkkenet, køkkentrappen og pigeværelset i sidehuset. Hierarkiet opleves ved interiørets faldende detaljeringsgrad, som eksempelvis forskellen med hovedtrappen og køkkentrappen, samt i rumstørrelserne og i sidehusets lange, mørke fordelingsgang, der forbinder spisestuen med køkkenet.

Arkitektonisk værdi

Nyhavn 8s arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle og stringente facadekomposition, hvis symmetri kun brydes af hoveddørens asymmetriske placering. De røde murflade fremstår varm og har en særlig stoflighed ved deres changerende farve, der skyldes stenenes brænding. Murværkets frem- eller tilbagetrækninger skaber endvidere sammen med pudsdetaljerne en reliefvirkning i facaden, der har stor betydning for det samlede arkitektoniske udtryk. Bygningens proportionering, den smalle høje hoveddør og betoningen af yderfagene skaber overordnet set en slank vertikal stræbende bygning, som dog ved kordongesims, det pudsede bånd og hovedgesims og taktfaste vinduessætning fremstår med en horisontal lagdeling. Facadens frise og medaljoner løfter detaljeringsgraden på bygningen og gør den til en af de mest fornemme facader i husrækken på denne side af Nyhavn. Endeligt har alle bygningens vinduer, både de nyere traditionelt udførte og de delvist ældre vinduer stor arkitektonisk værdi ved deres enkle rammer, smalle sprosser og bevarede ældre anverfere og stormkroge samt profilerede forsatsruder, der tilsammen sørger for et harmonisk og traditionelt udsenende. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de gennemgående ens materialer og bygningsdetaljer, der naturligt binder rummene og de forskellige etager sammen. De højloftede repræsentative stuer med dobbelte fløjdøre optræder lyse, og der er en klar betoning af ydervæggene mod Nyhavn, der har helpaneler, mens de øvrige vægge har brystningspaneler, der skaber en elegant horisontal deling af rummene.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links