Grønnegade 31, København

Opført i 1754 for lysestøber Heinrich Kann i grundmur i facade og på gårdside og gavle i bindingsværk. Bygningen havde oprindeligt frontispice over ét fag. I 1852 blev facaden pudset og malet og kordongesimsen blev påsat. Den øvrige facadeudsmykning stammer fra begyndelsen af 1900-tallet. Kvisten blev erstattet af et mansardtag i 1887.

Ejendommen Grønnegade 31 består af et forhus samt et hermed sammenbygget sidehus med ejendommens hovedtrappe og et baghus. Forhuset er grundmuret og facaden er i tre fag og fire etager over en kælder og har udnyttet tagetage. Facaden er glatpudset og gulmalet i to nuancer, der skiller ved den profilerede kordongesims mellem stueetage og 1. sal. Mod det røde teglhængte mansardtag er en profileret hovedgesims. I tagets stejle del ses to mindre kviste med heltag. Førstesalens vinduer har en profileret indfatning med slutsten. Andensalens vinduer har en glat indfatning ligeledes med slutsten og dertil en konsolbåren retkantet sålbænksgesims. Mellem 1. og 2. Salens vinduer er et fremhævet glat og aflangt felt med afrundede (konvekse) hjørner og 2. salens vinduer har en sålbænksgesims. 3. salens vinduer er blot udsmykket med fremhævede, glatte sålbænke. Al udsmykning på facaden er hvidmalet. I det nordlige yderfag sidder en ældre tofløjet fyldingsdør. Denne er malet lyseblå. Vinduerne i stueetagen er nyere butiksvinduer med otte ruder i rammen. De øvrige vinduer er traditionelt udførte og torammede med tre ruder i hver ramme. Alle vinduer er hvidmalede. Til gårdsiden er forhuset i bindingsværk og to vinduesfag og fire etager over en kælder. I mansardtaget er en skorsten i den øvre del og en kvist i den stejle nedre del. I stueetagen er en indgang til butikken. Her sidder en nyere, traditionelt udført fyldingsdør med glas i den øvre del. Sidehuset er i tre vinduesfag og fem etager. Stueetagen er grundmuret, og herover er der bindingsværk. I stueetagen er en indgang til trappen i sidehuset. Her sidder en nyere, traditionelt udført fyldingsdør med glas i den øvre del. I stueetagen sidder endnu en fyldingsdør ind til et lille opbevaringsrum. Taget på sidebygningen er et rødt, teglhængt halvtag. Baghuset er grundmuret og i to fag og fire etager. I stueetagen er en gennemgang til baghusets bagside. Her sidder en nyere, bred og traditionelt udført revledør. I det halve mansardtags stejle del sidder en bred kvist. Vinduerne til gården i ejendommen Grønnegade 31 er overvejende ældre eller traditionelt udførte med varierende opsprosning dog hovedsageligt torammede med to ruder i hver ramme. Døre og vinduer er blåmalede. Bindingsværket er mørkbejdset og tavl samt de murede flader er malede lysegule. Baghusets bagside og gavl er i bindingsværk og tavlene fremstår her meget ujævne. Det tilnærmelsesvist kvadratiske gårdrum udgøres af ejendommene i Grønnegade nr. 29 og nr. 31 med for- side- og baghuse og er belagt med fliser. Grønnegade 31 har i det indre overvejende en ældre og traditionel planløsning med en smal forstue i stueetagen med gennemgang til sidehuset med hovedtrappen. Baghuset udgør på etagerne i sammenhæng med baghusene tilhørende Grønnegade 27 og 29 en samlet lejlighed over stueetagen. I forhuset er på hver etage en toværelses lejlighed med en trefagsstue med et køkken til gadesiden. Til gårdsiden og mod sidehuset er et værelse samt en entré og badeværelse. Lejlighederne i baghusene er indrettet på følgende måde: Entré, badeværelse og køkken med ældre ildsted/ skorstenskerne i baghuset nr. 31. Fra køkkenet er en gennemgang til baghuset i nr. 29. Her er en stue med et ældre køkkenildsted. Herfra er der gennemgang (ca. tre trin ned) til baghuset i nr. 27 med et enkelt værelse. Den gennemgående forstue har blotlagt bindingsværk i væggene og et nyere, nedsænket pladeloft. På gulvet er nyere fliser. I forstuen er en tofløjet, traditionelt udført mellemdør med fyldinger, og der er en åbning ind til sidehuset med hovedtrappen. Hertil er der lige ved hoveddøren en indgang med en moderne dør ind til butikken i stueetagen.Flisebelægningen fortsætter ind i sidehuset og med blotlagte bindingsværksvægge. Hovedtrappen er en ældre ligeløbstrappe med en enkel udskåren mægler i stueetagen, drejede balustre og profileret håndliste. Trappen er gråmalet bortset fra håndlisten, der er malet mørkerød. På trin og reposer er linoleum. På 2. salen skifter trappen udseende og har her en retkantet mægler og gelænder med udskårne bueberigede parallelogrammer og profileret håndliste. Farveholdningen er den samme som på de nedre etager. Hoveddørene til lejlighederne er på etagerne traditionelt udførte fyldingsdøre. Vægge, lofter og døre er hvidmalede. Vinduerne i trapperummet er malet blå indvendig og har rundposte. Generelt gælder at bindingsværket i lejlighederne er blotlagt og fremstår ubehandlet eller muligvis oliebehandlet mens tavlene er hvidmalede. Gulvene i lejlighederne er overvejende nyere trægulve. Lofterne i forhuset fremstår overvejende som bjælkelofter og i tagetagerne med synlig konstruktion. Dørene er ovevejende ældre eller traditionelt udførte fyldingsdøre med tilhørende gerigter. Alt snedkerarbejde er hvidmalet. Trappen til tagetagen i lejligheden på 3. salen er en nyere, åben og hvidmalet ligeløbstrappe i træ.

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til beliggenheden i Grønnegade, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadens vestlige husrække på strækket mellem Ny Østergade og Ny Adelgade. Forhuset er med til at opretholde helhedsindtrykket af den ældre facaderække og fastholde den helstøbte oplevelse af en værdifuld historisk bebyggelsesstruktur med sidehus og baghus til gårdsiden.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til forhuset med side- og baghus opført efter Københavns store brand i 1728. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til forhuset, forhøjet omkring 1850, med dets smalle trefagsfacade i grundmur. Den smalle facadebredde skyldes, at forhusene er opført på smalle grunde, hvor der inden Københavns brand i 1728 lå boder med én- eller toetagers huse. Grundplanen opretholdtes efter branden, men grundejerne benyttede lejligheden til at bygge i højden. Forhuset blev opført med frontispice over ét fag. Gavlkvisthuset var en bygningstype der blev anbefalet af bygningskommissionen, og det var også den bygningstype, der gik igen i landsbygmesteren Johan Cornelius Kriegers mønsterbog, der udkom i 1729. Krieger anbefalede kvaderlisener, knækkede vinduesrammer og ophængte guirlander. Det ses anvendt visse steder, men slog ikke fuldkommen igennem, for det har nok været for kostbart med alle dekorationstyper på én og samme facade for den almindelige bygherre. Den kulturhistoriske værdi ved Grønnegade 31 knytter sig til ejendommen som et eksempel på en bebyggelse opført efter den store brand i 1728 med senere ændringer og tilføjelser til facaden og i det indre. Herved fremstår facaden i dag med klassicistiske træk, karakteristisk for de københavnske borgerhuse der blev opført, forhøjet eller fik ændret facaden i mellem 1750 og 1850. Den øvrige udsmykning, herunder det let fremskudte, hvidmalede felt mellem 1. og 2. sal, er tilføjet senere. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet -–og dermed store dele af København. Klassicismens håndværksmestre med forbillede i arkitekt C. F. Harsdorffs idealer beherskede en sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. I forhuset kommer dette til udtryk i det ydre ved den enkle facade med vinduernes regelmæssige takt, den enkle kordongesims mellem stue- og førstesalen, vinduernes indfatninger og den fornemmere og finere udsmykkede 1. sal. Hertil er det senere tilkomne fremhævede felt i murfladen ligeledes inspireret af klassicismen. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved den tofløjede hoveddør med fyldinger samt den klare skelnen mellem den repræsentative, pudsede facade og den mere funktionelt betingede gårdside i bindingsværk. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den ældre planløsning med en overordnet disposition i forhuset med gadevendt, repræsentativ stue og værelse samt de funktionsbetingede rum til gårdsiden. I sidehuset er en ældre trappe fra flere forskellige perioder, den ældste del er formentlig på de øverste etager. Trappen har her en retkantet mægler og gelænder med udskårne bueberigede parallelogrammer og profileret håndliste, mens trappen på de nedre etager har drejede balustre, der hører til 1800-tallets formsprog. I kraft af ejendommens udviklingshistorie og skiftende tiders boformer er der sket forandringer i rumstrukturen, særligt med fremkomsten af moderne køkken- og vådrumsforhold og i kraft af ejendommens anvendelse. Den kulturhistoriske værdi knytter sig desuden til forhusets ældre interiør og til alle ældre dele, detaljer og overflader i det indre. Herunder den overordnede traditionelle og ældre materialeholdning i særdeleshed bindingsværkskonstruktionen og tagkonstruktionen samt bjælkelofter og køkkenildsteder. Hertil kommer den ældre hovedtrappe med alle ældre dele, de ældre eller traditionelt udførte fyldingsdøre med indstukne hængsler samt indgangsdørene i trappeopgangen med rundede fyldingshjørner og dobbeltspejl og vinduernes ældre dele herunder rundposter i trappeopgangen samt håndsmedede stormkroge og anverfere. De barokke stiltræk på døre og vinduernes rundposter svarer ikke til facadens senklassicistiske udtryk. Overordnet knytter der sig kulturhistorisk værdi til ejendommen i sin helhed med alle de ældre lag, repræsentative for deres egen tids stilidealer, samt veludførte kopier og den traditionelle og enkle materialeholdning.

Ejendommes arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den helstøbte bygningskrop og den velproportionerede facade, hvor kordongesims og hovedgesims opdeler murplanet horisontalt og herved bidrager til facadens harmoniske fremtræden under det teglhængte, røde heltag. Hertil skaber en regelmæssig og taktfast placering af vinduer ydermere rytme og balance i facaden og indfatninger og øvrig udsmykning tilfører facaden en let elegance. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den enkle vinduessætning, bindingsværkets rytme og grafiske præg samt til det klart definerede og flisebelagte gårdrum. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til den overvejende velbevarede planstruktur, de små men velproportionerede rumligheder og en overvejende traditionel materialeholdning. Hertil kommer de bevarede køkkenildsteder og den øvrige ældre aptering, der bibringer en rumlig atmosfære i et datidens mere beskedne men ikke mindre værdifulde borgerhuse.

Læs videre om

• Hausergade 34, København
• Snaregade 6, København
• Zeises Hus, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen