O.C. Hammersvej 10, Nordby

Tidligere lå der på denne grund og nabogrunden mod vest et hus, der i 1804 blev vurderet som et ni fag langt bindingsværkshus. Ved opdelingen i 1867 udgør matr. Nr. 348 den østlige del. Vurderingen samme år viser, at huset sandsynligvis er nyopført og nu beskrives som seks fag langt, grundmuret med større husdybde og indrettet til beboelse.

En del af detaljerne i huset, hoveddøren, måske trappen, greb på indvendige døre og måske enkelte af vinduerne kan stamme fra en større istandsættelse, der stilistisk må dateres til omkring år 1900.

Huset ligger som en sammenbygget længe parallelt med O.C. Hammersvej med en smal, åben have foran. Det er kun de østligste seks fag, der er fredet.

Huset er fem fag langt, orienteret øst-vest. Det er grundmuret i én etage. Det stråtækte heltag har mod gaden en lille øjenbrynskvist, mens der mod haven er en stor kvist med et trerammet vindue. I rygningen, som er af tørv, er der en skorstenspibe i blank mur med sokkel og udkragning. Over en sort sokkelmarkering fremtræder facaderne i rødt murværk med hvid fugeopstregning. Langsiderne afsluttes under taget af en hvidkalket treledet gesims, der er ført om galvens hjørner. Gavlen afsluttes under taget af et hvidt gesimsled. På nordsiden viser små ankre lige under gesimsen, at der på indersiden ligger en rem.

Vinduerne er næsten alle torammede med otte ruder i hver ramme. Mod nord er karme og post malet mørkegrøn og rammerne hvide. På sydsiden er vinduerne hvidmalede overalt. Gavltrekanten har et nyere vindue uden post med seks ruder i hver ramme, samt i stuen et nyere, enrammet vindue med blyindfattede ruder nær nordhjørnet. Nordsidens kvist har et halvrundt todelt vindue, mens sydsidens har et trerammet vindue med tre ruder i hver ramme. Hoveddøren i nordsiden er en grønmalet fyldingsdør med seks ruder i øverste fylding. Døren er formentlig fra begyndelsen af 1900-tallet. Sydsiden har i midterste fag en tofløjet, hvidmalet havedør med fyldinger, der over brystningshøjde er opdelt som vinduerne.

Langs huset er en støbt kant og i haven mod syd er der et støbt fundament fra en tidligere muret veranda. En lille forhave mod nord er indhegnet med et lavt stakit.

Inden for hoveddøren i nord er en forstue, hvori der langs østgavlen er en ligeløbstrappe, som kan være fra omkring år 1900, som fører op til overetagen. I østgavlen ligger også et smalt badeværelse. Til højre i forstuen er der adgang til et mindre køkken med lille kælderrum og lige frem er der adgang til en sydvendt trefags stue med udgang til haven. Fra denne stue er der gennem en stor muråbning adgang til endnu en sydvendt tofags stue og herfra er der adgang til et værelse på et fag mod nord. Overetagen er åben til kip og er opdelt i to værelser. Her er fyrretræsgulve, gipsindklædte vægge og nyere vinduer samt en enkelt dør fra omkring år 1900.

I stueetagen er væggene pudsede – dog ikke i stuen mod vest, hvor væggens murværk med lermørtel er fremdraget. I køkken og bad er væggene pudsede og malede, lofterne er overalt bjælkelofter med nyere loftbrædder, i stuerne har bjælkerne et fladstafprofil. Væggene i stuerne har vægfliser af den hollandske type med pottemotivet, den såkaldte Fanø-flise, i brunt. I den første stue sidder fliserne på overvæggen omkring vinduerne og med flisebeklædning i lysningerne, mens den næste stue har fliserne under vinduerne. Vinduerne er en blanding af nyere og ældre vinduer, som måske er fra 1800-tallets midte. De indvendige døre er ældre, der er blandt andet en enfyldings dør (fra forstue til stue), en ældre revledør (fra forstuen til badeværelset) og en tofyldingsdør (fra stue til værelse). Gulvene i stueetagen er ældre fyrregulve.

Det enkle og velproportionerede hus danner et fint samspil til den øvrige traditionelle bebyggelse på vejen. Den lille, stakithegnede have uden stor bevoksning og bygningens traditionelle fremtræden, får huset til at glide naturligt ind i helheden og samtidig understøtte det homogene gadebillede.

Huset hører, med sin fortid som bindingsværkshus på samme sted, til blandt den meget gamle del af Nordbys bebyggelse. Det halve længehus materialer og byggeskik føjer sig naturligt ind i den øvrige traditionelle bebyggelse.

Der er formentlig tale om, ved opdelingen af matriklen og bygningen i 1867, at der indrettes en mindre bolig som aftægts- eller enkebolig. Indretningens enkelhed tyder i hvert fald på dette.

Huset er med sin karakteristiske byggeskik en fin repræsentant for den lokale byggetradition. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den store enkelhed i de traditionelle overflader, gulve, vægge og lofter, de traditionelt udformede vinduer samt de gamle døre. Planløsningen er i hovedsagen bevaret med forstue, midtskillevæg, køkken, stuer og værelset mod nord.Flisevæggene i stuerne er udtryk for en dekorationsglæde, som er en integreret del af den lokale arkitektur.

Læs videre om

• Bjerrevej 9, Sønderho
• Øster Land 16, Sønderho
• Øster Land 30, Sønderho

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen