Perlegade 49 og 49 A ligger på Perlegade 49 og 49 A i Sønderborg Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Gavlhus med korshus; gavlhusets langsider i bindingsværk, mens den ret ombyggede facade mod Perlegade, der delvis er i to etager, er grundmuret og forsynet med et to-etagers karnap, der dog pga. ombygning til butiksformål er sløjfet forneden. Huset er, trods sin ombyggede gadefacade af betydelig bevaringsinteresse. Dels pga. den nordlige gavlhuslangsides samspil med langsiden på Perlegade 51, hvorved der dannes et intakt 1600-tales gårdinteriør, dels fordi Perlegade 49 er et af de sidste eksempler på en hustype, der tidligere var almindelig i Sønderborg: Det enetages gavlhus, der mod gaden havde tilbygget et to-etagers korshus. I 1766 var der mindst 34 korshuse i Sønderborg, i dag findes de kun på den ligeledes fredede ejendom Perlegade 61 (hvor dog både gavlhus og korshus er i to etager) samt Perlegade 91.

Beskrivelse

Perlegade 49 og 49A, ligger på den vestre side af Perlegade, midt i Sønderborg, og består af et sammenbygget gavlhus og langhus (et korshus) samt et grundmuret sidehus. Langhuset, der er en to etager høj, grundmuret bygning med et rødt teglhængt heltag, er mod gaden kendetegnet ved en tofagskarnap der er afkortet i stueplan, store butiksvinduer samt nyere vinduer på førstesalen. Facaden er hvidmalet og afsluttet af en profileret hovedgesims. På gårdsiden er tilbygget en nyere, ikke-fredet bygning. Tagfladen mod gaden er ubrudt, mens der i tagfladen mod gården sidder en nyere skorstenspibe og en større kvist med nyere vinduer. I det indre rummer langhuset i stueplan et butikslokale med nyere overflader på gulve, vægge og lofter, samt en ældre trappe der fører op til førstesalen. Førstesalen har en lejlighed med stuer en suite mod gaden. I lejligheden ses flere ældre fyldingsdøre med kanellerede fyldinger og dørgreb fra 1800-tallet samt indpakkede bjælker. Gavlhuset, der mod nr. 51 står på en høj sokkel af kampesten, er en to stokværk høj bindingsværksbygning med højt styrterum, enkelte dokker og skråbånd samt et rødt, teglhængt heltag, hvori der sidder flere kviste samt nyere ovenlysvinduer. Gavlhusets vinduer er ældre torammede, opsprossede vinduer, hvoraf enkelte er hængslet på lodposten. Dele af bygningens gårdside er grundmuret. I det indre er gavlhuset i stueplan kendetegnet ved en gennemgående diele med flere barokke fyldingsdøre med bevarede bukkehornsbeslag og gerichter samt flere butikslokaler med støbt gulv og synlige loftsbjælker. Vinduerne mod den nordlige langside er blændede. På førstesalen findes en traditionel planløsning med en central gang samt værelser. Der er bevaret flere ældre bræddegulve, fyldingsdøre og oprindelige bjælker med profilerede knægte. Sidehuset er grundmuret og gulmalet, og mod gården kendetegnet ved revledøre, luger og en læssekvist i tagfladen mod gården. Den nordvendte langside, der vender ud mod nr. 51, står i blank mur af gule teglsten.

Miljømæssig værdi

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til placeringen i Perlegade, hvor den er med til at opretholde det middelalderlige gadenet. Hertil kommer langsiden i bindingsværk, der i samspil med gårdens brolægning og naboejendommen, skaber et autentisk og intimt gårdrum.

Kulturhistorisk værdi

Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det sammenbyggede gavl- og langhus bevarede korsform, der vidner om en i 1700-tallet for Sønderborg almindelig bygningstype, men som aktuelt er et af kun tre bevarede. I langhusets ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig ydermere til den ubrudte tagflade mod gaden, mens den kulturhistoriske værdi i bygningens indre relaterer sig til den ældre trappe samt planløsningen på førstesalen med stuer en suite mod gaden. De bevarede, ældre fyldingsdøre, herunder de tofløjede døre, har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder og udvikling.

I gavlhuset knytter den kulturhistoriske værdi knytter sig tillige til bygningens høje sokkel, bindingsværket og den høje tagrejsning, der vidner om den oprindelige bygnings arkitektoniske fremtræden. Særlig kulturhistorisk værdi har de torammede, seks og otterudede, barokke vinduer, der er hængslet på lodposten. Sidehusets kulturhistoriske værdi knytter sig især til de synlige spor efter funktionen som pakhus, som dette viser sig i de høje mursider, revledørene, læssekvisten og lugerne, samt i den mod nord lukkede langside. I gavlhusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre planløsning, herunder dielen. Hertil kommer de oprindelige og ældre bygningsdele og bygningsdetaljer i form af bræddegulve, én og tofyldingsdøre med håndsmedet beslagværk samt bjælkelaget med profilerede knægte.

Arkitektonisk værdi

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til gavlhusets markante sokkel og imposante langsider i bindingsværk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links