Peschiers Gård, København

Peschiers Gård ligger på Holmens Kanal 10-12 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Indtil 1864 løb vejen langs en kanal, der adskilte byen fra Gammelholm: flådens værft siden begyndelsen af 1500-tallet. Oprindelig var der åbent vand mellemkysten og Bremerholm, men senere blev der anlagt en vold kysten rund på strækningen ud for Holmen. Først i 1864 blev kanalen tilkastet og gaden anlagt som en bred boulevard. Holmens Kanals buede forløb fra Slotsholmen til Kongens Nytorv er således et minde om den gamle befæstning. Forbygningen er opført 1795 af hofbygmester C.F. Harsdorff for handelshuset Peschier og Co. Forhøjet og ombygget 1850 af arkitekt G.F. Hetsch.Begge forhuse er blevet ombygget en del gange, og for en detaljeret historie henvises til gennemgangen udarbejdet af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme fra december 2012.

Beskrivelse

Holmens Kanal nr. 10 er en grundmuret bygning i fem fag. Forhuset er opført i fire etager over en høj kælder. Heltaget er beklædt med sortglaserede tagteglsten, og i rygningen ses to skorstenspiber med sokkel og krave. I tagfladen mod gården ses en kvist. Forhuset står på en sokkel af natursten, og facaden står i rød, blank mur med brændte fuger. Gårdsiden er pudset og malet i en nuance af sandfarvet. Mellem stueetagen og første sal og under tredje sal ses en enkel gesims i lys sandsten. Mellem første og anden sal ses ved de tre midterste fag en frisebort i lys sandsten. Facaden og gårdsiden afsluttes af en hovedgesims. Under vinduerne ses en sålbænk, som på første sal er gennemgående. De traditionelt udførte vinduer er firerammede med to ruder i de nederste rammer og brunmalede. På gårdsiden er vinduerne enten et- eller torammede, hvor den øverste ramme er halvrund. Alle vinduerne er nyere og sortmalede. Indgangen til Holmens Kanal nr. 10 sker enten gennem portgennemgangen i nr. 12 eller via murgennembrydninger i det indre. Fra portgennemgangen går man ind i hovedtrapperummet med væg- og brystningspaneler, og hvor en ældre trappe er bevaret. I durchsichten er indsat en nyere elevator. Trapperummet ligger mod gården. Fra trapperummet er der adgang til Holmens Kanal nr. 12 og Holmens Kanal nr. 8 samt møderum og kontorlokaler på de respektive etager. Der er i overvejende grad bevaret en traditionel planstruktur med de største og fineste rum mod facaden på første sal og mindre rum på de øvrige etager. En del ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder fyldingsdøre med greb, låsekasser, hængsler og gerichter, brystnings-, væg- og lysningspaneler, kaminer, pilastre og vægmalerier. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder parket- og bræddegulve, gulvtæpper, pudsede vægge og lofter samt nedhængte lofter. Holmens Kanal nr. 12 er et grundmuret forhus på tretten fag i tre etager over en høj kælder. Heltaget er behængt med sortglaserede tagteglsten, og i rygningen sidder tre skorstenspiber med sokkel. I tagfladen mod gården ses en række nyere udluftningshætter. Forhuset står på en sokkel af natursten, og både facade og gårdside er i rød, blank mur med undtagelse af en mindre del af gårdsiden mod Holmens Kanal nr. 10 som er pudset og malet i en rødlig nuance. Facaden er symmetrisk opbygget omkring et svagt fremtrukket midterparti over fem fag med seks pilastre over to etager og en trekantet frontispice med et relief med udhuggede figurer. De yderste fag springer en halv sten frem og portpartierne er indrammet af glatte joniske halvsøjler med en klassisk trekantfronton over. I portåbningerne ses en ældre port af egetræ med en fyldingsdør i midten. De øvrige sider er sparrelagte. Herover ses et halvrundt, opsprosset overvindue som er hvidmalet. Vinduerne over portene har indfatninger i sandsten. Over kælderen ses et bånd, mellem stueetage og første sal ses en kordongesims, og facaden afsluttes af en flerledet hovedgesims med sparrenkopper under tagfoden. Under vinduerne ses sålbænke. De traditionelt udførte vinduer er firerammede palævinduer med otte ruder i de to nederste rammer og seks ruder i de to øverste rammer. Vinduerne er hvidmalede. Kældervinduerne har gitre foran torammede, brunmalede vinduer med matteret glas. Gårdsiden er delvist sammenbygget med to sidehuse og en overdækning af gårdrummet mod Holmens Kanal nr. 14. På gårdsiden ved Holmens Kanal nr. 10 ses en nyere glasgang i første sals højde. Herudover ses en nyere forhøjning med trappe i stueetagen. Her ses en nyere, brunmalet dør med glas i den øverste fylding og herover et overvindue. Vinduerne er traditionelt udførte to- eller firerammede med seks eller otte ruder i hver ramme. Vinduerne er brunmalede. Mod Holmens Kanal nr. 14 ses et påbygget trappetårn med pudset facade. Facaden afsluttes af en hovedgesims, og over vinduerne ses murstik. De traditionelt udførte vinduer er firerammede, småtopsprossede og rødmalede. Der er adgang til Holmens Kanal fra begge porte eller fra Holmens Kanal nr. 14 og Holmens Kanal nr. 10 via murgennembrydninger i det indre. Portrummet i nr. 10 har brystningspaneler i marmor og herover pudsede vægge. Portrummet i Holmens Kanal nr. 12 har ligeledes marmorbeklædning på væggen og på gulvet. Hvælvingen har kassetteloft. Fra portrummet går man op af en mindre trappe, hvorfra der er adgang til hovedtrappen og Holmens Kanal nr. 14 samt en kuppeloverdækket gård. Hovedtrapperummet vender mod gården. En ældre treløbs hovedtrappe er bevaret sammen med brystningspaneler på væggen. Stueetagen består overvejende af et stort åbent rum, Det røde kabinet, opdelt af en søjlerække på langs ad rummet. På første sal ligger en række rum en suite ud mod gaden, som bliver anvendt til direktionskontorer. Mod gården ligger et mindre og et større rum, hvor det sidste bliver kaldt cigarkassen. På anden sal ligger der ligeledes en række rum en suite med døre enfilade ud mod gaden, og mod gården ses et større og mindre rum. Tagetagen anvendes til opbevaring. En del ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder søjler, fyldingsdøre med greb, hængsler og gerichter samt fordakninger, brystnings-, væg- og lysningspaneler, feltinddelte vægge med bemalinger, indbyggede skabe og reoler, stukkatur, kassetteloft og bemalede lofter. En del af kontorerne har forsænkede lofter. Derudover ses nyere glasdøre. Vinduerne har forsatsruder. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder planke-, brædde- og parketgulve, tæpper, fliser, marmor, pudsede vægge og lofter, gips og vægbeklædninger af egetræ. Kælderen anvendes til opbevaring og har pudsede grathvælv. Herudover er der ældre bankbokse. Nogle af væggene har granitbeklædning, og gulvene er belagt med fliser.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Holmens Kanal 10-12 er knyttet til bygningens placering i midten af gaderækkens kompakte bebyggelse, hvor facaderne understøtter samhørigheden med de andre bygninger i gaden med de stort set ens bygningshøjder, de mange steder gennemgående gesimsbånd, de varierende facadelængder og de klassiske proportioneringsregler. Det er en tæt struktur, der får husrækken til at fremstå som en harmonisk helhed, selvom de enkelte bygninger stammer fra forskellige perioder.

Kulturhistorisk værdi

Ejendommenes kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningen som et stort, velbevaret klassicistisk hus bestående af to forhuse med bagvedliggende gårdrum, opført i slutningen af 1700-tallet, lige efter Københavns anden store brand i 1795. Klassicismen som arkitektonisk ideal vandt indpas i midten af 1700-tallet, i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de ejendomme, der blev opført i perioden fra anden halvdel af 1700-tallet til midten af 1800-tallet. Forbilledet for en stor del af de københavnske borgerhuse var arkitekten C. F. Harsdorffs arkitektur, der anviste retningslinjer for højder, gesimser, vinduesudformninger og planløsninger. I det ydre har både Holmens Kanal nr. 10 og 12 typiske klassicistiske træk. Holmens Kanal nr. 10 er et typisk klassicistisk borgerhus med en enkel og harmonisk facade med gesimser og frise til at understrege etageadskillelserne. Korspostvinduerne er ligeledes af kulturhistorisk værdi og meget typiske for perioden. Hertil kommer den traditionelle forskel på den præsentable facade og den mere enkle, brugsorienterede gårdside, der både er i blank mur og delvist pudset og ikke bærer anden udsmykning end den funktionelt betingede hovedgesims, der tjener til at holde vandet væk fra mursiden. I Holmens Kanal nr. 12 kan de klassicistiske træk i det ydre ses i den symmetrisk opbyggede facade med svagt fremhævede portgennemgange, et svag fremhævet midterparti med en trekantet frontispice over de seks midterste fag, som ligeledes har seks pilastre. Herudover er gesimser og palævinduer karakteristisk for et klassicistisk palæ opført i slutningen af 1700-tallet. Midterpartiet er opbygget som et græsk tempel og vidner om, at både arkitekten C. F. Harsdorff og hans samtid generelt var fascineret af antikkens arkitektur. Pilastrene har korintiske kapitæler, mens halvsøjlerne som omkranser de to porte har joniske kapitæler som på Erichsens Palæ, Holmens Kanal nr. 2. Den antikke inspiration kan ligeledes ses i frontispicens relief som afbilleder græske guder. Der er ligeledes kulturhistorisk værdi knyttet til de ensartede etage- og vindueshøjder, som i tiden var utraditionelt, da beletagen oftest var den højeste og fineste. I det indre er den kulturhistoriske værdi knyttet til de bevarede dele af de oprindelige planløsninger og interiører, som dels fortæller om forhusenes skiftende funktioner, bolig og erhverv, gennem tiden, dels vidner de om forskellige perioders udsmykningsidealer og æstetiske præferencer. I Holmens Kanal nr. 10 kommer det til udtryk i det velbevarede trapperum med brystningspaneler som fortæller om forhusets oprindelse som klassicistisk borgerhus. En fortælling som underbygges af, at de fleste fyldingsdøre og indfatninger samt lysningspaneler i kontorlokalerne på anden sal fra opførelsen ligeledes er bevaret. I modsætning hertil står de repræsentative møderum på første sal som bærer præg af ombygningen i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor rummene med mørke paneler, pilastre og kamin af marmor fremstår imposante, tunge og eksklusive. Det overvældende udtryk havde til formål at imponere bankens kunder. Indretningen fremstår tidstypisk fra begyndelsen af det 20. århundrede. Mødelokalerne i Holmens Kanal nr. 10 har direkte adgang til direktionslokalerne i Holmens Kanal nr. 12. Adgangen sker via en fornemt bearbejdet trappe med fint udskårne træskærerarbejder og pompøst indfattet af to pilastre af marmor. Der er tillige kulturhistorisk værdi knyttet til lokalerne på første sal i Holmens Kanal nr. 12, der ligeledes understreger tidligere ejeres behov for at iscenesætte sig selv og deres virksomhed med rum af nærmest flamboyant og pompøs karakter. Det kan især ses i cigarkassen med egetræsbeklædninger på væggen, indbyggede reoler og skabe. De forskellige tidaldres udsmykningsidealer og æstetiske præferencer kommer også til udtryk i Holmens Kanal nr. 12. Der er således kulturhistorisk værdi relateret til interiørerne i rummene på første sal som står intakte med lette og lyse med klassicistisk interiører. Det røde kabinet, der har fungeret som banksal, har en helt anden åben karakter, og støbejernssøjlerne vidner om ombygningen som fandt sted i slutningen af 1800-tallet, da bygningen blev indrettet til bank. Hertil kommer, at loftsudsmykningen og placeringen af søjlerne vidner om tidligere tiders planløsning med et langsgående skillerum. På anden sal har rumforløb og interiør ligeledes kulturhistorisk værdi, fordi de også vidner om bygningens mange ombygninger i det indre. Her skal især fremhæves Store spisestue med bemalede vægpaneler som illuderer indlagt træ, gyldenlæder og damask samt de intakte spejle mellem vinduerne. Rummet fremstår som en borgerlig spisestue fra slutningen af 1800-tallet. Endelig er der kulturhistorisk værdi til hovedtrappen i Holmens Kanal nr. 12 som i hovedtræk er Harsdorffs oprindelige trappe med reposer og trin af pommersk fyr. Den øverste del af trappen er blevet tilføjet med forhøjelse af huset i 1850, og marmorbeklædningen og det nederste løb er fra 1917 og begge tilføjelser vidner om husets udviklingshistorie og forskellige stilidealer. I kælderen er der kulturhistorisk værdi knyttet til bankboksene, der vidner om bygningens historie som bank.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Peschiers Gård er knyttet til forhuset på Holmens Kanal nr. 12, hvis facade mod Holmens Kanal fremstår symmetrisk og harmonisk med en klassisk og antikinspireret tempelfont med pilastre og frontispice over midterfagene. Symmetrien understreges af de to ensartede portåbninger i hvert yderfag. Hertil kommer, at gesimser og den taktfaste vinduessætning betoner forhusets horisontale karakter, som dog brydes af de toetages høje pilastre. Facaden får dermed en interessant modstilling som skaber en vis spænding. Endelige får den fornemme placering ved vejens krumning sammen med facadens udformning, forhuset til at fremstå monumentalt og prægtigt. I Holmens Kanal nr. 10 er den arkitektoniske værdi knyttet til den enkle, klare og symmetriske facade med en taktfast vinduesplacering. De vandrette led, bånd, sokkel med mere af sandsten, træder klart frem på en baggrund af den mørke teglstens mur med brændte fuger. Facaden fremstår harmonisk og som en helhed. I det indre er der arkitektonisk værdi knyttet til de mange fint forarbejdede interiører, der flere steder veksler mellem mørke og lyse rum. Der er især arkitektonisk værdi relateret til forskellen mellem rummet på første sal i Holmens Kanal nr. 10 og det klassicistiske trapperum. Trapperummet fremstår let, lyst og enkelt, mens mødelokalet fremstår tungt, mørkt og detaljerigt. Den samme oplevelse får man i Holmens Kanel nr. 12 på første sal, hvor cigarkassen er tung, mørk og med et overvældende antal udsmykninger og detaljer. Som kontrast hertil er de nærliggende kontorer mod gaden med et stort lysindfald fra rækken af store vinduer og få lette, lyse og spinkle udsmykninger. Cigarkassen er et rum som således med sin tyngde og fortættede stemning virker som en kontrast til de lyse rum, som omgiver det. På anden sal veksler rummene ligeledes mellem forskelligartede udsmykninger som giver hvert rum sin egen karakter og identitet. Endelig er der arkitektonisk værdi til begge trappeforløb, hvor især nr. 12 har en smuk durchsicht som er friholdt. Hovedtrapperummet giver dermed et åbent rumforløb op gennem huset, så trappen fungerer som et arkitektonisk bindeled mellem etagerne. I kælderen er der arkitektonisk værdi til hvælvingerne i kælderen, som sammen med beklædninger på vægge og gulv skaber ualmindelige smukke kælderrum.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links