Philip Kocks Hus, Ærøskøbing

Den ældste del af Ærøskøbing strækker sig tilbage til omkring år 1100. Meget af gadestrukturen kan formentlig dateres tilbage til middelalderen og er kendetegnet ved smalle, brostensbelagte gader, hvor husene er opført som randbebyggelse med små slipper, der fungerer som små genveje mellem byens gader. Byen blev først og fremmest udvidet mod vest, men grundet opfyldninger blev havnen flyttet længere og længere mod øst og i slutningen af 1700-tallet anlagdes det første havnebassin. Med dækmolens forlængelse i 1832 fik havnen sin nuværende udstrækning. Ærøskøbing gennemgik i 1700- og 1800-tallet en periode med økonomisk opsving, hvorfor det formentlig er i denne periode at havnen udbygges. Det økonomiske opsving ses i bygningerne, hvor der opførtes mange nye huse, der i udtryk minder om den sønderjyske byggeskik og som fortsat præger byen den dag i dag. Bygningerne blev opført i bindingsværk, mange blev siden grundmuret, fik forhøjet facaden eller tilføjet frontispicer, karnapper og kviste. I begyndelsen af 1900-tallet blev facaderne ofte pudset og udsmykket.

Philip Kocks Hus blev opført i 1645 af Bertel Erichsen. Philip Kocks Hus blev opført som en købmandsgård og gavlhuset var oprindeligt tretten fag langt og havde tilknyttet et otte fag langt langhus langs Søndergade, i dag Søndergade 38 og 40. I 1761 blev ejendommen vurderet til at være en af de største ejendomme i Ærøskøbing, idet købmandsgården udover de nuværende bygninger også omfattede et nord-sydorienteret bryghus på otte fag, en øst-vestorienteret stald- og ladebygning på femten fag, et brændehus på tre fag samt et rullehus på tre fag. I 1843 og 1851 frasolgtes Søndergade 38 og 40 som to separate ejendomme. Stald- og ladebygning samt de mindre udhuse blev nedrevet i 1850'erne, ligesom fire fag af det nord-sydorienterede bryghus blev nedrevet. I 1867 nedrev man et ekstra fag af bryghuset, hvorved Philip Kocks Hus fik sin nuværende udstrækning. I perioden fra 1920 frem til 1950 forfaldt Philip Kocks Hus og i 1951-53 iværksattes en gennemgribende restaurering ledet af arkitekt Hans Henrik Engquist. Philip Kocks Hus rummede Kaffestuen Kiøbinghus i perioden 1951-1975. Herefter forfaldt bygningen atter og henstod ubeboet i perioden 1986- 1991.

I løbet af 1990'erne blev huset restaureret ved arkitekt Alan Havsteen-Mikkelsen, hvor bindingsværket blev udluset. En stor del af bræddegulvene blev ligesom dele af loftbrædderne udskiftet og den gamle stensatte brønd afdækket. Facadegavlen blev istandsat og bræddepanelerne i det østlige kammer blev fremdraget. Ved den seneste restaurering blev den vestlige langside og dens vinduer gennemrestaureret samt delvise reparationer af facaden mod Søndergade.

Philip Kocks Hus ligger i Søndergade i Ærøskøbings ældste bykerne. Gavlhuset ligger på en lang smal grund, der strækker sig ned mod baggaden Pilebækken. Gavlen ligger helt ud til gadelinjen. På vestsiden af grunden løber stien Mejerigangen og mod øst er bygningen sammenbygget med nabohuset Søndergade 38. Bagved og langs med bygningen er en pigstensbelagt plads med en gammel stensat brønd, i muren mod Mejerigangen er et grundmuret udhus og en have på den resterende del af den lange grund. Mod Søndergade er Philip Kochs Hus fem fag bredt og rejst i et stokværk. De to østlige fag har fælles tagflade og rygning med nabobygningen Søndergade 38 og 40. Bindingsværket er sort opstolpet på alle sider og tavlene er rødkalkede. Bygningen hviler på en lav sortmalet sokkel og bærer et teglhængt heltag af røde vingetegl. I rygningen over de to vestlige fag, og over den bageste del af gavlhuset, sidder to hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og krave. Gavlen mod gaden er udkraget i hanebåndshøjde og udkragningen bæres af udskårne knægte. Gavlen afsluttes øverst af en husbrand.

Ud for de to vestre fag mod gaden er bygget en teglhængt karnap ligeledes i et stokværk. I det midterste fag sidder hoveddøren lidt tilbagetrukket fra gadelinjen. Hoveddøren er en oprindelig, todelt revledør med håndsmedede forklignende beslag, klinkefald og nøglehulsbeslag. Dørens overligger har en fladbuet underkant, rundt flaskebundsglas og en original, udskåren inskription. Både døre og overligger er blåmalet. I tagetagen er to torammede, blyindfattede vinduer, hvoraf det ene er fra 1600-tallet. På havesiden er bygningen fem fag bredt. Gavlen er beklædt med sorttjærede brædder med lister over samlingerne, ud for tagetagen er også en revledør med ældre båndbeslag. Herunder sidder en ny, traditionelt udført blåmalet, todelt revledør med båndbeslag. Stueetagens vinduer er på alle sider overvejende nyere, traditionelt udførte en- og torammede vinduer med enten tre eller seks ruder i hver ramme. Enkelte vinduer stammer dog helt tilbage fra 1700- og 1800-tallet. Alle vinduer er hvidmalede.

I det indre er Philip Kocks Hus præget af en ældre, traditionel grundplan med indgang til en forstue, diele, og langs bygningens vestlige langside ligger stue med karnap – dorns, mellemstue med paneler og havestue – pisel, mod baggavlen. Øst for dielen er et værelse med adgang til en lille fordelingsgang og badeværelse bagved. Ligefrem fører dielen ud til køkkenet, der ligger langs gavlhusets østlige langside. Køkkenet har et tosidet ildsted, der dels vender mod køkkenet og har et moderne integreret komfur, og dels mod piselen, hvor det originale jerntøj er bevaret. Tagetagen er uudnyttet og anvendes til opbevaring. Overalt er interiøret præget af en ældre og traditionel materialeholdning og af talrige ældre bygningsdele og -detaljer, herunder gulve af brædder og fliser, og et originalt ølandsflisegulv, bræddelofter med lister over samlingerne, synligt ældre bjælkelag båret af ryggede kopbånd, kalkede bindingsværksvægge, malede bræddevægge, paneler, flisebeklædning med brun- og blåmalede hollandske fliser, indbyggede skabe barokdøre og revledøre med originale bukkehornshængler, greb og låsetøj, indvendige vinduer med flaskebundsglas og ældre døre med glaspartier. De nyere, traditionelt udførte vinduer er udført med rundposte. Overalt er interiøret malet i den originale farveskala i dybe røde, grønne og blå nuancer.

Den miljømæssige værdi for Philip Kocks Hus knytter sig til beliggenheden i Søndergade, hvor gavlhuset indgår som en integreret del af Ærøskøbings middelalderlige, brostens- og pigstensbelagte gadenet og er med til at opretholde købstadens helstøbte og traditionelle kulturmiljø. Hertil kommer den bagvedliggende brolagte plads, den stensatte brønd og haven, der danner et helstøbt kulturhistorisk miljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Philip Kocks Hus knytter sig til gavlhuset med udkraget facade, indgangsdør og karnap, hvilket er karakteristisk for 1600-tallet. Gavlhuset er et udtryk for en særpræget og gennem mange århundreder uændret grundopdeling, der ses i flere syddanske købstæder. Bag forhuset lå side- og baghuse samt stalde, vognbygninger og pakhuse, oftest med adgang fra de mindre baggader. De fleste gavlhuse blev oprindeligt opført i bindingsværk og siden delvis grundmuret. I Philip Kocks Hus ses det karakteristiske bindingsværk fra 1600-tallet endnu, det kendetegnes ved det knægtbårne, udkragede stokværksfremspring, skråbånd og glugger i gavlens tavl. Knægtene er, karakteristisk for 1600-tallet alle dekoreret med facetteret rygning. Hertil kommer de småtopsprossede vinduer og husbranden, der ligeledes vidner om bygningens høje alder. Den originale, todelte revledør med den udskårne hammer med teksten: "PSALM CXXII DEN SOM SIN NÆ RING HAFVE VIL MET GUD OC ÆREN SEE SIG TIL NAAR HAND TIL AARBED GAAR AF STED BEDER HERREN FYLGE MED BES 1645" markerer bygherren Bertel Erichsen og stadfæster opførelsesåret til 1645, hvorved Philip Kocks Hus bliver Ærøskøbings ældste hus.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig ligeledes til de ubrudte tagflader og sydgavlens revledør, der fører ind til tagetagen, hvilket vidner om denne etages tidligere brug som opbevaring. De bevarede skorstenspiber fortæller at ildstedet og brændeovne før i tiden var den eneste kilde til madlavning og opvarmning. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre, traditionelle planløsning med diele, dorns med karnap, mellemstue og pisel. Hertil hertil kommer det tosidede køkkenildsted samt de bevarede ældre og traditionelle bygningsdele og -detaljer herunder bræddelofterne med lister over samlingerne, det kopbåndsbårne bjælkelag, de overkalkede bindingsværksvægge, bræddevægge, brædde-, klinke-, og ølandsstengulve, brændeovne, forskellige typer fyldingsdøre med og uden ruder, gerichter og beslagværk samt låsetøj, flisebeklædning af brun- og blåmalede hollandske fliser, indbyggede skabe, anverfere og stormkroge, der alle vidner om bygningens høje alder og anvendelse som bolig. Endelig kommer det uudnyttede loft, der har været anvendt til opbevaring af hø og forråd.

Den arkitektoniske værdi ved Philip Kocks Hus knytter sig i det ydre til den brede facade med den høje gavl, der med sit rige bindingsværk med udkraget, knægtbårent bjælkelag og skråbånd, opsprossede vinduer, karnappen og den tilbagetrukne fordør med udskåren hammer giver bygningen et markant og oplevelsesrigt udtryk. Hertil kommer den effektfulde og kontrastrige farvesætning, i rødt, sort, hvidt og blåt, der har afgørende betydning for bygningens arkitektoniske udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de små rum og den varierede anvendelse af træ i lofter, vægge, paneler, gulve og døre. Hertil kommer den originale farvesætning og den høje håndværksmæssige og detaljerige udførelse, der sammen med ildstederne, brændeovnene og væggenes flisebeklædning skaber et enestående og særdeles helstøbt interiør.

Læs videre om

• Kochs og Drejøes Hus, Ærøskøbing
• Nørregade 13, Marstal
• Vestergade 18, Marstal

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen