Priorensgade 4, Faaborg

Østerbro er Faaborgs ældste forstadskvarter. Det ligger øst for den middelalderlige bykerne, ved Svendborgvej, og blev bebygget i første halvdel af 1800-tallet. De ældste dele af bydelen var præget af en sammenhængende bebyggelse af fortrinsvis mindre huse, og bydelen havde tidligere sit eget forretningsliv.

Priorensgade 4 blev opført i 1821 som en énetages bygning i bindingsværk med to lejligheder. Hver lejlighed rummede stue, soveværelse og køkken, hvor den store skorsten var opbygget med to åbne køkkenildsteder. I gården var der lokummer til lejlighederne. I 1850-51 blev bygningen forhøjet med en etage, også i bindingsværk, til endnu to lejligheder. De øverste lejligheder havde ikke åbent ildsted, men i stedet små støbejernskomfurer. Omkring 1940 blev Priorensgade 4 overtaget af Faaborg Spare- og Lånekasse og omdannet til friboliger for ældre, enlige kvinder. De små lejligheder blev efterhånden utidssvarende og der var en overgang tale om, at bygningen skulle rives ned. Men i 1973 blev bygningen istandsat under ledelse af arkitekt Alan Havsteen Mikkelsen. I den forbindelse blev bygningens struktur ændret ved, at de fire lejligheder blev til én bolig og flere af skillevæggene blev fjernet, køkkenet blev placeret mod gaden med badeværelset ovenpå, og en ny trappe i gården til første sal blev opført. Ligeledes blev det ældre, énetages bindingsværkssidehus med lokummer fjernet. Som kuriosum skal nævnes, at messingdørgrebene med krone stammer fra det gamle Rigshospital i København.

Bygningen ligger i Priorensgade i kvarteret Østerbro, der er Faaborgs ældste forstadskvarter. Mod øst er bygningen sammenbygget med nabobygningen, og mod vest fører en smal slippe om til en lille pigstensbelagt gård bag bygningen.

Bygningen er et toetages bindingsværkshus med teglhængt, rødt heltag med helgavl mod øst og halvvalmet gavl mod vest. I rygningen ses en bred skorstenspibe med sokkel og gesims, og i tagfladen mod gården ses to nyere tagvinduer. Facaderne står i sorttjæret bindingsværk med lysegule tavl. Hoveddøren er en ældre, tofløjet fyldingsdør med opdelt overvindue, hvoromkring der er en træindfatning. Hoveddøren er malet blå. I gårdsiden er to nyere tofløjede, smårudede havedøre over hinanden. En nyere, sortmalet trætrappe fører op til den øverste dør. Gadesidens vinduer består af ældre, torammede og smårudede vinduer. Mod gården er de samme type, men af nyere dato. I østgavlen er der nyere etrammede og smårudede vinduer. Samtlige vinduer er malet hvide.

Indvendigt har bygningen træk fra en ældre planløsning med en stort set gennemgående midterskillevæg samt den centrale placering af forstuen og ildstedsskorstenen. I stueetagen er der foruden forstuen, hvor en nyere helsvingstrappe fører op til første sal, et køkken mod gaden samt én stor gennemlyst vinkelstue, hvor midterskillevæggen markeres af en fritstående stolpe. På første sal er et værelse, en lille gang og et badeværelse mod gaden samt et stort soveværelse mod gården. En hønsestige fører op til det udnyttede tagrum, hvor der er ét stort rum. Bygningen fremtræder gennemgående med en traditionel materialeholdning, herunder teglklinkegulve, pudsede vægge, vægge med synligt bindingsværk, synlige loftbjælker og plane lofter forsynet med pyntelister. På første sal og i tagetagen ligger der væg-til-væg gulvtæpper på gulvene, som antages at være bræddegulve. I tagetagen er der endvidere fritliggende hanebånd med tømmermærker. Der er bevaret ældre revledøre med gerichter, beslag, greb, klinkefald og messinggreb. Mod gaden er flere af vinduerne forsynet med forsatsvinduer.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i Priorensgades husrække af varierende bygningstyper, hvor den er med til at formidle kvarterets oprindelige karakter af mindre og lave, sammenhængende huse. Forhuset er på grund af sin højde, sit formsprog og sine materialer meget betydningsfuld for forstadskvarteret Østerbro uden for Faaborgs bykerne.

Den kulturhistoriske værdi ved Priorensgade 4 knytter sig i det ydre til bygningskroppen i forholdsvist righoldigt, opstolpet bindingsværk med løsholter, dokker, halvranker og stormbånd, der er karakteristisk for bindingsværksbyggeriet på Fyn. Anvendelsen af bindingsværk i bymæssig bebyggelse så sent som i 1821 indikerer, at bygningen var beboet af mindrebemidlede folk, idet klassicismen med grundmurede bygninger på dette tidspunkt ellers var den fremherskende stilart anvendt ved nybyggeri. Også den centralt placerede ildstedsskorsten indikerer udefra, at bygningen var opdelt i flere små lejligheder med hvert sit ildsted. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de ældre bygningsdetaljer, herunder de smårudede, torammede vinduer og hoveddøren med fyldinger og indramning med samtlige detaljer.

Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den stort set bevarede ældre grundplan med den næsten set gennemgående midterskillevæg og den centrale placering af forstuen med ildstedsskorstenen bagved denne. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, bindingsværksskillevægge, synlige bjælker og fritliggende hanebånd med tømmermærker samt de ældre revledøre med beslag og klinkefald. Ud over at vidne om bygningens alder, vidner revledørene om, at bygningen blev beboet af mindrebemidlede folk. Endvidere har det kulturhistorisk værdi, at ejeren i 1970´erne, lægen Flemming Brandrup, på flere af dørene har opsat ældre messinggreb fra det gamle Rigshospital i København, hvor det øverste af dørplatten er udformet som en krone.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det enkle længehus, der med sine to etager og sin ildstedsskorsten får et karakterfuldt udseende. Bygningens righoldige tømmerkonstruktion med murede tavl og sortopstolpet bindingsværk samt anvendelsen af løsholter, dokker, halvranker og stormbånd giver facaden et levende udtryk, som holdes i balance af symmetrien i både bindingsværk og vinduessætning, den centralt placerede hoveddør og den mod gaden ubrudte tagflade. De ældre smårudede vinduer fremtræder spinkle og filigranagtige og er en fin forlængelse af bindingsværket. Yderligere bidrager den tofløjede hoveddør med fyldinger og indramning til bygningens delikate fremtoning. Den homogene materialeanvendelse og farveholdning understreger bygningens helstøbte udseende.

Læs videre om

• Krumstrup, Ryslinge
• Plougs Gaard, Faaborg
• Søllinge Præstegård, Bøjden

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen