Søllinge Præstegård, Bøjden

Stuehuset blev opført i 1819, hvor der tidligere havde stået en bindingsværksbygning, der nedbrændte i 1813. Ved stuehusets opførelse genbrugte man bygningsdele fra bindingsværksbygningen, herunder døre. Ejendommen fungerede som præstegård frem til 1960erne.

Bystævnevej 4 ligger på en stor hjørnegrund overfor gadekæret og tæt på kirken i Søllinge. Ejendommen består at et stuehus og en mindre bindingsværksbygning. Bindingsværksbygningen er ikke omfattet af fredningen.

Stuehuset er et ti fag langt grundmuret længehus over en høj, fremspringende, grå, pudset sokkel af kampesten afsluttet med rundede formsten. De midterste fire fag er på begge sider rejst til en gavlkvist med ensidigt tagfald. Under de fire midterste fag er kælder i halvdelen af husets dybde. Taget er halvvalmet, opskalket og behængt med røde vingetagsten. I rygningen er tre hvide skorstenspiber med sokkel og krone, hvoraf den midterste er bredest og har en lille pudsdekoration på soklen. Siderne er berappede, gulkalkede og afsluttes med en kraftig, pudset, hvid hovedgesims, også ved gavlene. Der er flere sorte murankre. I facaden fører granittrin op til to symmetrisk placerede, nyere, dobbelte fyldingsdøre med glas i de øverste fyldinger og med tredelt overvindue. Dørene er malet blå og hvide, og er indrammet af hvid kvaderpuds. Gavlkvistene er dekoreret med en hvid frise. I havesiden leder en nyere havedør med fyldinger i glas til en muret terrasse med balustre i pudset murværk. Fra terrassen leder en støbt trappe til haven. I vestre gavl er en nyere, grøn fyldingsdør. Vinduerne i facaden er ældre korspostvinduer med todelt underramme i stueetagen og torammede todelte vinduer i gavlkvisten. I havesiden er vinduerne mestendels ældre torammede, otterudede vinduer i stuen og torammede, seksrudede vinduer i gavlkvisten. I hver gavltrekant er et ældre torammet seksrudet vindue. Vinduerne er hvide og mestendels udført med forsatsrammer, dog ses enkelte nyere vinduespartier, hvoraf et har råglas og et andet har termoruder. I facaden er tre ældre, lave, torammede kældervinduer i soklen. Sålbænkene er i dels hvidpudsede, dels i skifer.

I det indre er en ældre, overvejende symmetrisk grundplan med en bærende, langsgående skillevæg i store træk bevaret. Der er adgang til huset via to forstuer, der begge har trapper til tagetagen. Mellem forstuerne ligger stuer en suite med døre enfilade mod gårdspladsen og stadsstue og køkken mod haven. I østre ende er et værelse mod haven og stue mod gårdspladsen. I vestre ende er en nyere indretning med bad og bryggers, og en tidligere konfirmandstue, forrådskammer og nedgang til kælder er bevaret. I tagetagen er der værelser og bad i midten af etagen og uudnyttet loftsrum i enderne, hvorfra der er adgang til loftet over værelserne. Loftrummet har blotlagt ældre tagværk og understrøget tag. I kælderen er vaske- og opbevaringsrum, støbte gulve, blotlagte konstruktioner og hvidmalede vægge i kampesten. Generelt ses en traditionel materialeholdning med brædde- og klinkegulv, tapetserede vægge, dog er der gulve belagt med tæpper samt nedhængte lofter af profilbrædder. De ældre bræddegulve er visse steder bevaret under tæpperne, ligesom der er bevaret loftbjælker med brædder imellem over de nedhængte lofter. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, vægge af bindingsværk, profilerede loftbjælker, hvoraf nogle har papirlofter med pyntelister imellem, trapper med værn og balustre, fyldingsdøre, gerichter, greb, hængsler, bukkehornsbeslag, høje vægpaneler, vinduer og originale ruder.

Søllinge Præstegårds miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed tæt på kirken overfor Søllinges gadekær. Hertil kommer bygningens placering på den store grund, hvor en lille kastanjeallé leder til gårdspladsen foran stuehuset samt bygningens traditionelle materialeholdning og byggestil, hvormed Søllinge Præstegård udgør en væsentlig del af det ældre landsbymiljø i Søllinge.

Søllinge Præstegårds kulturhistoriske værdi, knytter sig i det ydre til det klassicistiske stilideal, der ses i bygningens strengt symmetriske komposition med gavlkviste og to indgange samt i de klassisk inspirerede dekorationer i form af kvaderpuds, friser og hovedgesims. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vinduerne og murankrer, der vidner om bygningens alder.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den bevarede ældre, symmetriske grundplan med køkkenindgang mod vest og hovedindgang mod øst, der vidner om ejendommens tidligere brug. Køkkenindgangen mod vest har forbindelse med konfirmandstue, kældertrappe, forrådskammer, køkken samt adgang til loftskamre, mens der fra hovedindgangen er adgang til stuer og værelser under gavlkvistene. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulve, vægge af bindingsværk, profilerede loftbjælker, hvoraf nogle har papirlofter med pyntelister imellem, trapper med værn og balustre, fyldingsdøre, gerichter, greb, hængsler, bukkehornsbeslag, høje vægpaneler, vinduer og originale ruder, der vidner om bygningens alder.

Søllinges Præstegårds arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle og strengt symmetriske bygningskrop med gavlkviste under den markante tagflade, der afspejler klassicismens idealer om et roligt udtryk og en behersket, klassisk inspireret dekoration. Bygningens længde, den høje sokkel og det opskalkede, ubrudte tag til sammen med de to indgangspartier med dobbeltfløjede fyldingsdøre giver bygningen et solidt og herskabeligt udtryk.

Søllinges Præstegårds arkitektoniske værdi knytter sig i det indre til den symmetriske grundplan med to indgange, den langsgående skillevæg, samt stuerne beliggende en suite med døre enfilade, der udover at give et særligt lysindfald, fremhæver bygningens udstrækning og herskabelighed.

Læs videre om

• Grubbe Vandmølle, Svanninge
• Harehaven, tidl. Godsforvalterboligen, Brahetrolleborg
• Nakkebølle, Åstrup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen