Puggaardsgade 5, Ribe

Ribes indre bykerne er, udover de karakteristiske bygninger fra før 1580, præget af bygninger opført dels efter den store brand i 1580, dels af ny- og ombygninger udført i slutningen af 1700- og i løbet af 1800-årene efter byen havde haft en lang periode med handelsmæssig nedgang og faldende befolkningstal. Puggaardsgade er en af de ældste gader i Ribes bykerne med oprindelse i det gamle middelalderlige gadenet. Gaden er første gang omtalt i 1294, hvor den hed "Skolegade" og fungerede som bindeled mellem Domkirken og Latinskolen. Senere blev navnet ændret til Puggaardsgade. De fleste af gadens ejendomme var ved middelalderens slutning i Domkirkens besiddelse, og mange af kirkens kanniker havde residenser og kålgårde her i Ribes "latinerkvarter" mellem kirken og skolen. Senere blev skolen flyttet, og efter reformationen blev grundene udstykket og langs gaden opførte man en række mindre boder, hvor mange håndværkere kom til at bo. Gaden blev derfor præget af bygninger opført til såvel byens spidser som til jævne, børnerige familier.

Bygningerne i Puggaardsgade 5 blev opført omkring 1550erne som mindre bindingsværksvåninger tilhørende nabohovedbygningen Tårnborg, hvis skiftende ejere har lejet dem ud. Puggaardgade 5s nordre del af forhuset på syv fag har oprindeligt haft en enkelt skråstiver i hvert tavl. Den søndre del af forhuset er opført lidt senere end den nordre, men ligeledes omkring 1550erne. Gårdsidens stolper har, ligesom gadesidens, profileret fortykkes foroven med taphuller, som viser at der også har været knægte mod gården. Bygningen har haft dobbelte skråstivere i hvert tavl. På gadesidens stolper er der spor efter en nummerering.

Selve ejendommen Tårnborg bliver allerede nævnt i 1440. Gennem tiden har den samlede ejendom Tårnborg fungeret både som herregård og bispebolig og har huset mange vigtige personer, blandt andre Danmarks første store historiker Anders Sørensen Vedel og biskoppen og salmedigteren Hans Adolph Brorson. Omkring 1750 blev Puggaardgade 5s nordre bygning udvidet med tre fag og således bygget sammen med Tårnborgs hovedbygning, og herefter blev der indrettet køkken, bryggers og gæste/folkekammer til Brorsons nye bispegård. I 1761 solgte Brorson Tårnborg til stiftet. På den måde kunne Tårnborg blive ved med at være bispebolig frem til 1890.

Puggaardsgade 5 blev solgt fra Tårnborg i 1905. I 1907 blev Tårnborg indrettet til posthus, og Puggaardsgade 5s nordlige del blev indrettet til remise og materialhus, mens den sydlige blev brugt til beboelse for posthusets telegrafbude. I 1940erne havde de grønne spejdere mødelokale i remisen/garagen.

Omkring år 2009 gennemgik Puggaardsgade 5 et større ombygnings- og restaureringsarbejde, og i den forbindelse blev tømmeret blev nogle steder fornyet, tagvinduer og enkelte tagsten udskiftet og i søndre gavl kom et nyt vindue. Havedøren blev flyttet og et tavl opmuret med de gamle munkesten. I det indre blev grundplanen ændret til den nuværende ved nedrivning af nyere skillevægge samt opbygning af nye. Nyere døre, gerichter og fodlister blev udskiftet til traditionelt udførte. De ældre fyldingsdøre blev genanvendt, mens nyere overflader blev udskiftet til de nuværende, traditionelle overflader. Skorstenen i den nordre stue blev reetableret, og der blev skabt den næsten gennemgående forstue (fremgulv) mellem de to bygninger. Under bræddegulvet i stuen findes det originale gulv af munkesten.

Puggaardsgade 5 ligger på den østre side af Puggaardsgade i Ribes gamle bykerne, omkranset af en smal pigstensbelægning.

Puggaardsgade 5 består af to sammenbyggede bindingsværksbygninger, det ene i syv fag med fritstående nordre gavl, den anden i seks fag med fritstående søndre gavl. Tagene er heltage hængt med røde vingetegl med få nyere tagvinduer mod haven, og i hver rygning en nyere, muret skorstenspibe med sokkel og krave. Der er halvvalm over den søndre gavl. Bygningerne er opført i sorttjæret, svært egetømmer med fodrem og tavl af røde munkesten, svungne knægte og sugfjæl af røde teglsten. Den søndre bygning har en sokkel af munkesten, og flere tavl har mønstermuringer. I den nordre gavl er en ældre, tofløjet og sorttjæret revleport med afskårne hjørner og i hver portfløj et blændet skråtstillet, kvadratisk glug. Overgavlen er udført med krydsende skråbånd med tømmermærker. Der er hovedindgang fra Puggaardsgade i den søndre bygning via en ældre, rødmalet flammeret revledør med ældre greb, hængsler, indfatning og skråtstillet opsprosset rude med flaskebundsruder. Havesiden på den søndre bygning og den søndre gavl har pudsede, hvidkalkede tavl. I havesiden sidder en nyere, men traditionelt udført, flammeret dør med ældre hængsler og klinkefald samt en firkantet glug. Vinduerne er mestendels ældre, rødmalede et- eller torammede vinduer af forskellig alder, dog ses også nyere, men traditionelt udførte rammer i ældre karme. I den søndre gavl er et nyere vindue. Mod gården har vinduerne seks ruder i hver ramme, mens der mod gaden er rammer med otte ruder i den søndre bygning og blysprosse ruder forsynet med vindjern i den nordre.

Bygningerne er i det indre en sammenhængende bolig. Der er adgang via en forstue og bagved denne et bryggers med udgang til haven. I hver ende af bygningen er gennemgående stuer, mod gaden er endnu en stue, mod haven et bad samt et køkken beliggende i et gennemgående køkken/alrum. Fra køkken/alrummet leder en nyere trappe til tagetagen, der er indrettet med tre værelser og et toilet. Det indre er kendetegnet ved en traditionel materialeholdning med nyere klinkegulve og bræddegulve, pudsede og tapetserede vægge og lofter med ældre, synlige loftsbjælker med listebeslåede brædder imellem. Nogle loftsbjælker har tømmermærker. Dørene er dels ældre fyldingsdøre med nyere hængsler samt nyere revledøre udført i kopi af en eksisterende ældre revledør. Flere vinduer har håndsmedede anverfere.

Den miljømæssige værdi for Puggaardsgade 5 knytter sig til beliggenheden i den krumme Puggaardsgade, der stadig præges af flere bygninger fra 1500-tallet. Forhuset, der består af to tidligere bindingsværksvåninger, er i kraft af dets proportionering, konstruktion og materialeholdning en væsentlig del af gadens ældre bebyggelsesmønster og det intime, historiske gadebillede.

Den kulturhistoriske værdi for Puggaardsgade 5 knytter sig til bygningerne som repræsentant for renæssancens mindre lejeboliger, der som oftest tilhørte velstillede købmænd, men her herregården/bispegården Tårnborg.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det kraftige og righoldige egebindingsværk, der med det knægtbårne bjælkelag, den nordre gavls krydsende skråbånd og tavl af munkesten er en velbevaret repræsentant for renæssancebindingsværk fra omkring midten af 1500-tallet. Hertil kommer den nordre bygnings svagt indadsvungne knægte med flere tværstreger og kantning med neglemærker, ligesom også stolperne foroven har en fortykkelse, der under knægtene er afsluttet med en profilering. Den søndre bygning har mere sengotiske, svungne knægte med en enkelt tværstreg og neglemærker. Hoveddøren og vinduerne afspejler ligeledes bygningens alder og udvikling fra de traditionelt udførte blysprossevinduer, til de ældre torammede seks- og otterudede vinduer. Særligt skal nævnes vinduerne i de to søndre fag mod haven, der er hængslet på lodposten og formentlig er de ældste. Hertil kommer tømmerets tømmermærker.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den traditionelle grundplan med et gennemgående fremgulv (forstue) og placering af køkken mod haven og stuer mod gaden. Hertil kommer de traditionelt udførte bygningsdele og de genbrugte fyldingsdøre, der stilmæssigt afspejler bygningernes alder, den ældre revledør samt munkestensgulvet, der befinder sig under bræddegulvet i den nordre stue.

Den arkitektoniske værdi for Puggaardsgade 5 knytter sig i det ydre til det svære, righoldige tømmer, tavlene af munkesten og de knægtbårne bjælkelag samt tagudhænget, der giver bygningerne en solid elegance trods deres klejne størrelse, ligesom den nordre gavls krydsende skråbånd og de delvist mønstermurede tavl giver et karakterfuldt og oplevelsesrigt ydre. Hertil kommer knægtenes forarbejdning, der yderligere bidrager til bygningernes særegne fremtræden.

Læs videre om

• Grønnegade 30, Ribe
• Sædding Strand Mellemfyr, Esbjerg
• Østergade 4, Gørding

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen