Quistrup, Gimsing

Hovedgården Quistrup eller Kvistrup nævnes i 1163 som Quistrop opstået af navneordet kvist eller tilnavnet Kvist og af torp, en udflytterbebyggelse. Herregården kendes fra 1163, da den blev ladegård under Tvis Kloster. Efter Reformationen solgte kronen gården, som derefter kom i skiftende slægters eje. Quistrups hovedbygning blev opført i to stokværk med et tårn i 1637 for Iver Juul. I 1774 blev hovedfløjen reduceret til ét stokværk og sidefløjene blev opført af Henrik Fischer. I 1858 blev herregården ombygget og i den forbindelse blev sidefløjene afkortet.

Siden 1888 har Quistrup været ejet af slægten Olufsen, og i tiden 1925-27 påbegyndte Svend Olufsen og Peter Bang her deres virksomhed Bang & Olufsen. De nyere avlsbygninger er fra 1930´erne. Vinduerne i hovedbygningen er ligeledes fra 1930´erne. Terrassen foran hovedindgangen er opført i 1960´erne. Portalen i havesidens midtrisalit blev restaureret i 1995´erne, hvor også en ny trappe og balkon blev udført. Mellembygningen med køkken er opført i 1999. Tårnet blev indrettet til køkken og østfløjen blev ombygget, begge i årene fra 1999 til 2008.

Quistrup er en trefløjet hovedgård, der åbner sig imod syd. Mod nord er hovedbygningen omgivet af haveanlæg og mod syd af symmetrisk placerede avlsbygninger. Hovedgården består af en hovedbygning sammenbygget med et tårn med kvadratisk grundplan samt to nyere og lavere sidefløje. Imellem hovedbygningen og den vestre sidebygning er opført en nyere mellembygning. Sidebygningerne og mellembygningen er ikke omfattet af fredningen og derfor ikke beskrevet.

Hovedbygningen er en grundmuret, hvidkalket bygning i én etage med en midtrisalit, mod henholdsvis gård- og haveside. Midtrisalitten er udsmykket med liséner og en trekantfronton med tandsnitsgesims. Soklen er af granitkvadre, den detaljerige gesims er af formsten og heltaget med lav hældning er belagt med skifér. I rygningen ses tre pudsede skorstene, hvoraf de to østre har gesims og sokkel, den vestre er nyere og uden udsmykninger. I stueetagen sidder opsprossede korspostvinduer med forsatsruder, i andet stokværk har vinduerne tillige buet overkant, og kældervinduerne er af støbejern også med buet overkant. Alt træværk er malet i en blågrå nuance. Gårdsiden har to heltagskviste med opsprossede vinduer samt to udvendige kældernedgange med revledøre og herover et knægtbåret zinkhalvtag. En betontrappe fører op til en nyere, hævet terrasse med metalværn samt en tofløjet fyldingshoveddør med overvindue. I midtrisalitten sidder tillige en fransk altan med smalle udsmykkede pilastre og ét vindue på hver side, samt øverst i frontonen en rund medaljon. En nyere stentrappe med et enkelt smedejernsgelænder fører op til et lille grundmuret plateau foran den tofløjede, opsprossede havedør i havesidens midtrisalit, der er udsmykket med en gammel sandstensportal, to vinduer og i trekantfrontonen et muret kors. Tårnet er grundmuret og har fladt tag omkranset af et enkelt stålværn. Tårnet er hvidkalket over en sokkel af granitkvadre og med en enkel muret gesims ligesom hovedbygningens østgavl.

I det indre har bygningen, i store træk, bevaret en ældre rumstruktur med skiftevis gennemgående sale, mindre stuer samt et centreret og aflangt indgangsparti langs facaden med en nyere trappe til loftetagen. Loftetagen er dels indrettet med værelser og dels med loftrum til opmagasinering. Der er kælder under bygningen. Den vestre del er med nyere bjælkelag og loftbrædder, hvorimod den østre del er med murede og kalkede grathvælv, her er tillige bevaret rester af et køkkenildsted.

Quistrups miljømæssige værdi ligger i det samlede anlægs velbevarede, symmetriske og aksiale opbygning samt den tilhørende, nordvendte have og det pigstensbelagte gårdrum foran den trefløjede hovedbygning, som bidrager til opretholdelsen af et helstøbt herregårdsmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Quistrup knytter sig til dens bevarede, ældre bygningselementer med havesidens detaljerige sandstensportal fra begyndelsen af 1600-tallet, samt facadernes rundbuefrise, der også er et karakteristisk træk fra renæssancen. Sammen med hovedbygningens særprægede, arkitektoniske fremtoning med en høj facade sammenstillet med en meget lav tagflade samt et hjørnetårn uden kuppel vidner de om en herregård, der igennem tiderne har undergået talrige ombygninger og ændringer, for fortsat at være en værdig og repræsentativ bolig for rige storlandmænd i Vestjylland. Avlsbygningerne underordner sig tillige hovedbygningen i placering, formsprog og fremtræden, og bidrager til forståelsen af Quistrup som en landbrugsrelateret herregård, hvor også hovedbygningens vestlige del blev anvendt til kornlager, hvilket hejseværket i gavlen vidner om.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til, at det var her Bang og Olufsen startede deres virksomhed, hvilket kan ses ved at bjælkelaget i et af kælderrummene i den vestlige del af kælderen stadig bærer spor efter en brand, der opstod i lageret til produktionen. Kontrasten imellem kælderen med bjælkelag og kælderen med grathvælv vidner tillige om bygningens udvidelse og ombygninger igennem tiden.

Arkitektonisk fremtræder Quistrup som en særpræget og karakterfuld hovedgård, hvis arkitektoniske værdi ses i det symmetriske anlæg med de særegent udsmykkede facader, der er en blanding af stilarter. Trækkene fra renæssancen ses i langsidernes buefrise, midtrialittens sandstensportal og det asymmetrisk placerede tårn, der fremtræder voluminøst i sin enkelhed. Klassicismens træk ses i hovedbygningens symmetri med midtrisalitternes lisener og trekantfronton, samt den stringente dør- og vinduesrytme. Tilsammen giver de bygningen en grandios virkning og får en ellers mindre herregård til at tage sig betydningsfuld ud.

I det indre dominerer den traditionelle materialeholdning i form af et ældre ølandsflisegulv i entréen, tofløjede fyldingsdøre en-filade med egenartede fyldinger, gerichter, messinggreb og dørstykker, samt brystningspaneler og lysningspaneler med indbyggede fyldingsskodder, samt kaminnicher og stuklofter som bidrager til en herskabelig atmosfære. En ældre planløsning med skiftevis gennemgående sale og mindre stuer, orienteret mod henholdsvis gård- og haveside samt en centreret fordelingsgang, modsat havestuen, og kælderens grathvælvede rum med køkkenildsted understreger oplevelsen af en historisk bygning.

Læs videre om

• Avsumgård, Vejrum
• Grisetåodde Fyr, Humlum
• Quistrup, Gimsing

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen