Avsumgård, Vejrum

Avsumgård eller Ausumgård nævnes første gang i 1476 som bondegård, og i 1600-tallet blev Avsumgård lagt ind under Quistrup som ladegård. Avsumgård blev i 1709 købt af Jens Hjermin, præst i Hjerm, der i forvejen ejede en del jord, og i 1710 fik Avsumgård sædegårdsrettigheder. Næste generation som herremand på Avsumgård og provst i Hjerm, Thomas Just Jermiin, blev adlet i 1750 og fik i 1767 gjort Avsumgård til stamhus.

Den trelængede hovedbygning med sammenbyggede tværfløje blev opført omkring år 1777, og stod så vidt vides ved opførelsestidspunktet overalt ny af Muur og Bindingsværk. Den gennemløbende hovedfløj var 26 stolpefag, sidefløjene hver 11 fag og disses tværfløje hver 7 fag. Bygningernes fornyelse i grundmur er fortsat helt frem til nutiden. Facadernes udskiftning af bindingsværk til grundmur er klimatisk betinget, idet klimaet i Vestjylland er hårdt ved en sådan synlig trækonstruktion. Allerede i 1804 blev de to tværfløjes vestfacader og gavle ommuret, og segmentkvistene blev opsat. I løbet af 1800-tallet blev de øvrige fløje ombygget lidt efter lidt, og den oprindelige frontispice blev afvalmet. Ladegården er helt fornyet, selvom længerne i hovedtræk følger det oprindelige, stråtækte bindingsværksanlæg med store ladebygninger i nord og syd, forbundet af en smal staldlænge i vest, hvis portparti blev opført efter en brand i 1901. Lensafløsningen i 1926 medførte afståelse af 75 hektar, og i 1942 blev Avsumgård solgt efter seks generationers eje af slægten Jermiin. Den efterfølgende ejer, kreatureksportør K. Lundgaard underkastede den trelængede hovedbygning en omfattende restaurering i 1962-63 ved arkitekterne H.H. Engqvist og K. Rønnow. Den trelængede hovedbygning blev i 1918 underkastet bygningsfredning i klasse B, og i 1924 blev den ændret til klasse A.

Herregården Avsumgård ligger i et fladt landbrugslandskab syd for Struer. Herregården, som består af en hovedbygning med side- og tværfløje, åbner sig mod de symmetrisk placerede avlsbygninger med portparti. Hovedbygningen og haven, mod øst, er omkranset af vandfyldte voldgrave, undtaget den tørre grav mod ladegården.

Hovedbygningen er en grundmuret bygning i røde sten med muret sokkel, hvid muret gesims, teglhængt heltag, der er halvvalmet mod syd, og to hvide, traditionelle skorstene i rygningen. Nordgavlen står i rigt, sortopstolpet bindingsværk med murede tavl, hvor stenene afviger både i størrelse og farve. Gård og haveside markeres af en helvalmet gavlkvist. På gårdsiden fører en lav trappe af granit op til en ældre tofløjet fyldingsdør med overvindue. Døren er malet grøn med røde detaljer. I gavlkvisten mod haven sidder en ældre opsprosset havedør. Vinduerne er ældre korspostvinduer i stueetagen, mens de er to- og trerammede i gavle og gavlkvist. Alle vinduer er opsprossede og hvidmalede.

Søndre sidefløj er lig hovedbygningen. Mod gården er stenene nyere og der sidder en grønmalet, flammeret tofløjet dør. Vinduerne er torammede, mens de mod haven er med korspost. I rygningen sidder en enkelt hvid skorsten. I tagfladen mod haven sidder flere nyere ovenlysvinduer. Søndre tværfløj er grundmuret med helvalmet tag. Soklen er dels af tilhuggede granitkvadre, dels støbt. Den grønmalede, flammerede hoveddør med overvindue understreges ved et vindue i en svungen frontkvist med hvid gesimskant, inddækket med zink. Mod syd er en nyere, støbt kældernedgang med en nyere fyldingsdør. Vinduerne er torammede, ligesom kældervinduerne, der vender mod øst. I tagfladen mod haven sidder flere nyere ovenlysvinduer. I rygningen sidder en enkelt hvid skorsten.

Nordre sidefløj står mod gården i sortopstolpet bindingsværk med gennemstukne bjælkeender og et lavt styrterum. Tavlene er murede i røde sten over en muret sokkel. Der er dokker under og over hvert vinduesfag. Den tofløjede hoveddør med glughuller er grønmalet og fremhæves af en frontkvist i bindingsværk med stejlt heltag. Vinduerne er torammede. Havesiden er grundmuret i røde sten over en sokkel af granitkvadre. Over vinduerne ligger en rem, der ligesom tagremmen er synlig med dokker og stolper herimellem samt gennemstukne bjælkeender, der markerer styrterummet. Bindingsværket står sortopstolpet med murede tavl i flensborgsten.

Nordre tværfløj er lig søndre tværfløj, dog har havesiden en flammeret dør, et firkantet og to runde vinduer samt en nyere flammeret vippeport. Nordre tværfløj rummer garage, bryggers og kontor, sidstnævnte er nyistandsatte. Nordre sidefløj rummer en gallerigang mod haven og værelser mod gården. Hovedfløjens nordlige del rummer en gallerigang mod gården og værelser mod haven, mens den søndre del udgøres af to mindre og en stor sal. Generelt står bygningerne med ældre bygningsdele og bygningsdetaljer bevaret. Ved istandsættelser er anvendt traditionelle materialer, dog bærer søndre sidefløj og tværfløj præg af nyere overflader i kraft af deres brug som køkken, grovkøkken, depotrum og folkestue. Tagetagerne er indrettet med værelser og badeværelser, undtagen tagetagen over nordre tværfløj, som har understrøget tag, og anvendes til opmagasinering. Kælderen under hovedfløjen har støbte gulve, kampestensvægge og muret staldloft.

Avsumgårds miljømæssige værdi relaterer sig til det samlede anlægs velbevarede, symmetriske og aksiale opbygning. Det indre gårdrum, der indrammes af side- og tværfløje med pigstensbelægning og voldgraven med den ældre stenbro har et enkelt udtryk i forhold til den aflange ladegård, som indrammes af de grundmurede avlsbygninger med den pompøse, hvidkalkede portportal med ur og spir. Ladegårdens monumentalitet understreges dels ved dens størrelse og dels ved den aksiale ankomstvej med brostensbelægningen og den lave kuppelklippede allé. Hertil kommer den østvendte have som indrammes af voldgrave, hvilket bidrager til opretholdelsen af et særegent og helstøbt herregårdsmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Avsumgård knytter sig til nordre sidefløjs bindingsværksfacader, der viser gårdens oprindelige konstruktion og udseende. Hertil kommer de øvrige facader med sten i afvigende farve og størrelse samt de tydelige skel i murværket, der vidner om fornyelsens etaper. Indvendigt har især den bevarede folkestue med delvist ældre inventar værdi, idet den fortæller om skikken på landet med at have en stue til ophold og bespisning af landbrugsmedhjælpere og tjenestefolk.

Arkitektonisk fremtræder Avsumgård som et symmetrisk og gedigent bygningsanlæg med fem fløje, der står med enkle og klart afgrænsede former, og hvor hovedlængens gavlkvist og tværfløjenes frontkvist understreger bygningernes repræsentative udstråling. Den ens materialeholdning i røde sten, hvide gesimser, rødt næsten ubrudt tegltag og hvide skorstene binder det store bygningsanlæg sammen. Den store sammenhængende tagflade og ens gesimshøjde gør, at alle fem længer opleves ligeværdige, på trods af sidelængernes og tværfløjenes lidt lavere hierarki, som kan aflæses i vinduernes og dørenes mere beskedne udformning og i, at sidefløjens oprindelige bindingsværk ikke er udskiftet med grundmur.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den bevarede del af den ældre rumstruktur med gallerigange langs gård eller haveside samt værelser ved modsatte side. I hovedbygningen er dørene endvidere placeret en filade, og sammen med længernes generelt store rumhøjde med fritliggende bjælkelag understreger det herregårdens grandiose virkning. I nordre side- og tværlænge er der værdi i de bevarede ældre bygningsdetaljer, herunder de synlige loftbrædder, de ældre tre- og enfyldingsdøre med svungne gerichter. Hovedlængen er yderligere forfinet ved dekorerede fyldingsfelter imellem bjælkelaget, dobbelte fløjdøre og gerichter. De nyere paneler og dørstykker i stuk i salen mod syd samt en ældre bemalet enfyldingsdør er med til at underbygge oplevelsen af en historisk bygning. Hertil kommer søndre sidefløjs enfyldingsdøre, gerichter og høje fodpaneler. I loftetagen er der værdi i de ældre fyldingsdøre med gerichter. Tillige er der arkitektonisk værdi i hovedlængens bevarede bindingsværksvæg ind mod nordre sidelænge, der fortæller om hovedbygningens oprindelige konstruktion.

Læs videre om

• Avsumgård, Trap Danmark

Læs også om

• Avsumgård, Vejrum
• Hindsel, Hvidbjerg
• Quistrup, Gimsing

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen