Rådhusstræde 7, København

Rådhusstræde, der strækker sig fra Nytorv over Vandkunsten til Frederiksholms Kanal, nævnes fra 1540 og er opkaldt efter byens rådhus på Nytorv fra slutningen af 1400-tallet. Tidligere hed gaden Vandmøllestræde, idet der i middelalderen lå en Vandmølle på Vandkunsten. På Geddes kort fra 1757 benævnes den sydlige del af Rådhusstræde stadig som Vandmøllestræde, men kort efter blev den en del af Rådhusstræde. Rådhusstræde 7 er opført i 1797-98, kort efter den store brand i 1795, for madame Marie Elisabeth, afdøde Dircks. Bortset fra butiksindretningen står bygningen i det væsentlige som ved opførelsen med tidstypisk klassicistisk komposition og udsmykning.

Rådhusstræde 7 ligger på hjørnet af Rådhusstræde og Kompagnistræde og består af et grundmuret hjørnehus i tre etager over kælder samt mod nord et trefags sidehus i samme højde og forbundet med forhuset via et smigfag. Forhuset har ni fag i Rådhusstræde, syv fag i Kompagnistræde og et smigfag på hjørnet. Hjørnehuset har heltag hængt med røde tegl, tre kviste på hver tagflade og en i smigfaget mod gaden og mod gården to mindre taskekviste og en pultkvist samt tre skorstene, bl.a. en køkkenskorsten. Sidehuset har halvtag hængt med røde vingetegl, en pultkvist og en skorstenspibe. Tagfladerne har enkelte ovenlysvinduer og udluftningshætter. Bygningerne omslutter et lille gårdrum. Hjørnehuset indgår som en del af den sammenhængende husrække i begge gader. Facaderne står pudset og malet tonet hvid og har samme komposition med et smalt bånd mellem kælder- og stueetage og en kordongesims mellem stueetagen og første sal, begge af sandsten, samt midtrisalitter over fem fag i Rådhusstræde og tre fag i Kompagnistræde med refendfugede underetager, sålbænkgesims, frise med løbende hund og sparrenkopmotiv i den profilerede hovedgesims. Smigfaget er markeret særligt i form af vinduer med sålbænke af sandsten og vinduet på første sal, der endvidere har konsolbåret, segmentformet fordakning og balustrade under vinduet samt nedgang til kælderlokalet. Rådhusstrædefacaden fremstår som hovedfacade i kraft af de flere fag, to kældernedgange med konsolbårne fordachninger af sandsten og den centrerede hovedadgang til bygningen. Indgangen har indfatninger og volutkonsolbåret fordackning med tandsnitudsmykning af sandsten. Hoveddøren er tofløjet med riflede baser og glas i de øverste fyldinger og med overvindue. I hovedetagerne er der ældre korspostvinduer, kvistene har torammede vinduer, og i kælderetagen er nyere storrudede butiksvinduer. Vinduer er hvidmalede. Gårdsiden for hjørnehus og sidehus udgør en samlet helhed med samme højde og vinduessætning og står pudset og gulmalet og afsluttet foroven af en enkel profileret gulmalet gesims. Vinduerne er af forskellig type; især korspostvinduer med to eller tre fag, nogle med todelte underrammer, i hovedtrapperum og sidehus med smårudede over- og underrammer. Til hovedtrapperummet sidder centreret i facaden en fyldingsdør med glaspartier og overvindue, og på hver side heraf i de to smigfag er der nedgange til kælderetagen markeret med konsolbårne skure af træ; den sydlige nedgang er lukket. I fløjen mod Kompagnistræde fører en nyere fyldingsdør til trapperummet, og i sidehuset fører to fyldingsdøre til hhv. depotrum med bevaret ildstedskappe og bagtrappen. Alle vinduer og døre er malet mørkegrønne.

Bygningen er disponeret med en centralt placeret hovedtrappe. Planløsningen har sandsynligvis været med én stor lejlighed pr. etage med de største stuer mod Rådhusstræde, i fløjen mod Kompagnistræde en gang med værelser mod gaden, kamre og bagtrapper mod gården og køkkener med køkkenildsteder i smigfagsrummet. I sidehuset er der tilsvarende funktionsbetingede rum og bagtrappe. I dag er hver etage opdelt i to selvstændige lejligheder. Fra hoveddøren i gadefacaden er der adgang via et lille trappeløb og en gang belagt med linoleum til stueetagen. Gangen fører til hovedtrapperummet, der er placeret mod gården. Det er en treløbstrappe med pudsede underløb, dekorerede indervanger, lakerede parkettrin, slanke guldmalede jernbalustre og derimellem små knopper, mørklakeret, udkehlet håndliste og vangesnirkel. Trapperummet har let afrundede vægge mod gården. På en af etagerne sidder her et ældre indbygget ur. Lejlighederne på første og anden sal har stuer på to og tre fag samt hjørnestue. Stuerne har i forskelligt omfang udsmykninger i form af brystnings- og pillepaneler med fyldinger, riflede lysningspaneler, kannelerede pilastre med blomsterdekorerede kapitæler, fyldingsdøre med indstukne hængsler, profilerede gerichter, nogle med underskåret profil og indfatninger om ovnpladser. Lofterne er pudsede med stukgesimser og rosetter. Gulvene er overvejende parket- og bræddegulve. Vinduerne har primært hulposte med trekvartstaf, og der er bevaret en del ældre smedede anverfere og stormjern. Stueetagen er indrettet til bolig nord for forstuen og herudover til butik med nyere indretning og overflader. Tagetagen er udnyttet med loft under hanebånd til to lejligheder med overvejende nyere indretning og overflader, men med traditionel planløsning. Kælderetagen er mod nord indrettet til butik og i hjørnepartiet til restaurant med afrensede mure, nyere bræddegulve og pudsede lofter. Begge bagtrapper er halvsvingstrapper med pudsede underløb, runde balustre, udkehlet håndliste, vangesnirkel og trætrin belagt med linoleum.

Den miljømæssige værdi for Rådhusstræde 7 knytter sig til beliggenheden i begge gader, hvor hjørnehuset indgår som en integreret del af husrækken, som i Rådhusstræde overvejende består af huse fra samme periode, mens husene i Kompagnistræde er mere forskelligartede. Rådhusstræde 7 danner i kraft af beliggenheden på hjørnet og det afdæmpede klassicistiske formsprog et visuelt bindeled mellem Kompagnistræde og Rådhusstræde. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til det lille gårdrum, der omkranses af hjørne- og sidehuset, der med den samme fagdeling, vinduessætning og overfladebehandling danner et harmonisk gårdrum.

Den kulturhistoriske værdi for Rådhusstræde 7 knytter sig i det ydre til ejendommen som et vigtigt og velbevaret eksempel på et københavnsk borgerhus fra tiden efter Københavns brand i 1795. De nyklassicistiske træk ses i form af den stramme proportionering af facaderne, brugen af bl.a. midtrisalitter med refendfugede underetage og sparrenkopmotivfrise, og ikke mindst betoningen af hjørnefaget bl.a. med fordackning og balustre, foruden indfatning omkring hovedindgangen. Hertil kommer den afdæmpede materiale virkningen gennem brugen af puds og enkle komponenter af sandsten. Den kulturhistoriske værdi af Rådhusstræde 7 knytter sig i det indre til hovedetagerne i såvel plan som interiør, der afspejler det borgerlige, klassicistiske boligideal. Forhusets oprindelige planløsning er i store træk bevaret og kendetegnes ved den gennemgående forstuegang med hovedtrappen beliggende i trapperummet mod gården, de fine stuer mod gaden med stukkatur og panelering, og de mere funktionsbetingede rum mod gården og i sidehuset, f.eks. køkkener med bevarede køkkenildsteder samt bagtrapper.

Den arkitektoniske værdi for Rådhusstræde 7 knytter sig i det ydre til bygningens hovedform som hjørnebygning med skråt hjørnefag, der her er fremhævet af en volutbåren fordachning, samt til facadens nyklassicistiske udtryk. Den er karakteriseret ved en overordnet symmetri med midtrisalit, centreret hoveddør, fast fagdeling med korpostvinduer og gesimser og friser, der opdeler facaden i en refendfuget, tungere underdel og en lettere overfacade kronet af hovedgesimsen, der i midterfelterne har sparrenkopmotiv. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk og den faste vinduestakt. Den arkitektoniske værdi for Rådhusstræde 7 knytter sig i det indre til forstuegangen og til hovedtrappen, der fører gennem etagerne. I lejlighederne knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer med panelering og stukkatur, hvor de dekorative elementer og de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer vidner om den borgerlige klassicismes enkle udsmykningsidealer.

Læs videre om

• Fredning Sølvgade 34, København
• Nørre Voldgade 102, København
• Overgaden oven Vandet 18, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen