Rådmand Halds Gård
.

Rådmand Halds Gård ligger på Vesterport 8 B i Aarhus Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

I 1761 blev en større gård opført i bindingsværk for købmand Mogens Michelsen Blach. Gården bestod af et ældre 22 fag langt forhus i to stokværk og et hertil sammenbygget sidehus mod nord. Baghuset blev opført imellem 1817 og 1827 for købmand S.J. Schmidt. Det formodes at det nordlige sidehusets syv østlige fag blev opført samtidig for at binde de to bygninger sammen.

Det tidligere forhus og en del af sidehuset blev revet ned i 1848 for at give plads til det nye forhus' midterfløj mod Vesterport samt den nordlige sidelænge. Begge bygninger blev opført i grundmur for rådmand Jens Poulsen Hald i 1848-49. I 1890 blev en del af gårdsidens bindingsværk i det nordlige sidehus udskiftet til grundmur. Meget af bindingsværket er gennem tiden tillige fornyet. Den lave fritliggende bygning mod syd blev opført i 1842 for Købmand Th. F. Severin. Bygningen blev i 1875 indrettet til beboelse og i den forbindelse blev nordsiden omsat til grundmur. Forhusets sydlige sidelænge blev opført i 1889 for hospitalsforstander C. Thomsen. Hele gården blev i 1979-80 istandsat for brd. M. og O. de Linde, og herefter blev gården indrettet til ejerlejligheder.

Beskrivelse

Rådmand Hals Gård ligger tæt på Vesterbros Torv i det centrale Aarhus. Forhuset er trelænget, bestående af en femten fag lang midterlænge, der indgår i husrækken i gaden, og hertil er på gårdsiden tilbygget en kort sidelænge mod syd og mod nord. Den nordre sidelænge er sammenbygget med et sidehus, der igen er sammenbygget med et baghus. I det brolagte gårdrum er mod syd en fritliggende bygning. Forhuset er grundmuret i to etager og hviler på en grå sokkel, der følger terrænets hældning. Facaden er pudset og gulmalet, mens gårdsiden er kalket med jernvitriol. Alle forhusets tre længer afsluttes af en enkel muret gesims og herover er et rødt, helvalmet tegltag med to skorstenspiber i tagryggen. I tagfladen mod Vesterport er ni kviste og enkelte ovenlysvinduer, på gårdsiden er flere typer af kviste, herunder samt en række ovenlysvinduer.

I facadens midterste fag er et gennemgående portrum, der mod gaden lukkes af en nyere revleport med ganglåge. Inde i portrummet findes i hver side en ældre, tofløjet fyldingsdør, hvor den søndre sidder under en portal. Over porten i gårdsiden sidder en inskriptionsplade med indhugget, sortmalet tekst. Syd for portrummet findes på gårdsiden et muret trappehus, hvis tag anvendes som terrasse. I trappehuset og på de øvrige gårdsider er nyere, traditionelt udførte fyldingsdøre samt en nyere kældernedgang. Døren i det yderste fag af den søndre længe er dog ældre. Vinduerne mod gaden er nyere, traditionelt udførte, hvidmalede korspostvinduer, med murede sålbænke, hvoraf stueetagens er udført som en gennemgående sålbænksgesims. På gårdsiden er vinduerne rødmalede og overvejende traditionelt udførte korspostvinduer, men der er også enkelte seksrammede vinduer og etrammede med dekorative sprosser. De fleste kviste er beklædte med zink og har nyere, torrammede vinduer, malet i en mørk nuance. Flere af de nyere vinduer er udført med koblede rammer. I det indre er forhuset inddelt i flere lejligheder, hvis størrelse og disponering er varierende. Lejlighederne har overvejende traditionelle planløsninger med stuer mod gaden og køkkener samt badeværelser mod gården. I de fleste lejligheder er ældre eller traditionelt udførte bræddegulve, pudsede vægge og lofter, der i stuerne er udført med stuk. Den største af lejlighederne liggende på førsteetage mod syd og her ses desuden portaler over dørene og rig stukkatur. I lejligheden længst mod syd er væggen mod sidehuset delvist gennembrudt og i stuen er et kassetteloft. Ydermere er der to ældre hovedtrapper på hver side af portrummet med udskårne balustre og lister, og i sidelængerne er to ældre bagtrapper, hvor den ene har ældre bræddepaneler i brystningshøjde. Tageetagen er udnyttet og indrettet til to lejligheder, hvor der er åbent til kip og her ses en række nye hanebånd. Fra den sydligste af lejlighederne i tageetagen er der adgang til terrassen over trappetårnet. Der er kælder under den midterste og den søndre længe. I kælderen er støbte gulve, synligt bjælkelag i loftet samt flere installationer og synlig rørføring. Det tilbyggede sidehus mod nord og baghuset er opført i sort, opstolpet bindingsværk i to stokværk med gulkalkede tavl over sorttjærede sokler. I sidehusets nordside er bindingsværket udført med gennemstukne bjælkeender og i ni af fagene er det øvre stokværk let udkraget og har en profilhøvlet overgangsfod. Begge bygninger har røde, teglhængte heltage. I tagfladerne ses flere pultkviste og ovenlysvinduer og i rygningen er skorstenspiber med sokkel og krave, herunder to i sidehuset og tre i baghuset. På sidehusets gårdside er en sortmalet svalegang langs den øvre etage, med en ligeløbstrappe af træ midt for. De to bygninger har kun døre mod gårdsiden, disse er nyere og rødmalede, udført som revle- eller fyldingsdøre. Vinduerne er tillige nyere, med traditionelt udførte, torammede vinduer, der er rødmalede mod gården og lysgrønne på de øvrige sider. Alle kviste har zinkflunker.

I det indre er indrettet mange mindre lejligheder i begge etager og i tagetagen. I grove træk er alle lejligheder disponeret med stue mod gårdsiden og et køkken til den modsatte side. Der er synlige stolper, dragere og kopbånd samt synligt bjælkelag i lofterne, mens væggene er nyere murede eller gipsvægge og gulvene er med nyere brædder. Dørene er dels glatte dels nyere fyldingsdøre. Under baghuset findes en kælder med støbt gulv eller flisegulve. Kælderen anvendes som vaskerum og opbevaring. Den fritliggende bygning i gården er i én etage med grundmuret nordfacade, muret gesims og delvist grundmuret østgavl, mens de øvrige dele er opført i bindingsværk. Farveholdningen er som på side- og baghuset. Bygningen hviler på en sorttjæret sokkel og afsluttes af en rødt, halvvalmet, teglhængt tag, hvor der er enkelte ovenlysvinduer. I vestgavlen er en nyere, rød fyldingsdør. Vinduerne er nyere, traditionelt udførte korspostvinduer eller et- og torammede vinduer med smalle sprosser og murede sålbænke til stueetagens vinduer. Den fritliggende bygning er indrettet til erhverv og her er en nyere planløsning, med en forstue mod vestgavlen i forbindelse med en fordelingsgang, der giver adgang til kontorer og et tekøkken. En nyere, toløbstrappe fører op til tagetagen, som er indrettet til et stort rum og enkelte små kontorer.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til måden forhuset naturligt indgår i gadens husrække, der er præget af grundmurede bygninger fra 1800-tallet i to eller tre etager med røde teglhængte tage. Gadens bygninger og de tilhørende baggårde udgør tilsammen en vigtig del af Aarhus' ældre bydel. Hertil kommer den miljømæssige værdi af længernes placering således, at der skabes et stort, indre gårdrum. Længernes relativt ens proportionering, farveholdning og røde tage fastholder deres indbyrdes forhold og sammen med pig- og brostensbelægningen, grønne græsplæner og et stort træ i midten af gårdrummet dannes et velbevaret kulturmiljø, der har en stemningsfuld atmosfære med stor autenticitet.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Rådmand Hals Gård knytter sig til det samlede anlæg som en vigtig gårdbebyggelse, hvis oprindelse i 1700-tallet kan aflæses i de bevarede bindingsværkslænger, og den senere udvikling i 1800-tallet kan aflæses i det grundmurede forhus. Gårdens størrelse vidner om, at den gennem tiden har været ejet af relativt betydningsfulde borgere i Århus. Marmortavle over porten vidner om bygherren af forhuset rådmand Jens Poulsen Hald. Bindingsværkslængernes forskellige opførelsesår ses af de forskellige bygningsdetaljer. Den ældste del af gården skiller sig tydeligt ud, idet bindingsværket her er udført med de egnskarakteristiske træk for østjyske gårde i 1700-taller. Dette ses af det udkragede stokværk med profilerede overgangsfod, de gennemstukne bjælkeender, fodremmen, svalegangen mod gården samt at der flere steder er hele to dokker mellem stolperne. De senere tilføjede bygninger er i mere enkelt bindingsværk. Den markante opstregning af bindingsværket er tillige kendetegnet for bindingsværk i Østjylland. De tætplacerede bjælker i etageadskillelsen viser tillige at den øvre etage med stor sandsynlighed har været anvendt til kornoplag og derfor skulle konstruktionen være ekstra stærk. Udover at vidne om bygningernes forskellige opførelsesår er det varierende udtryk også med til at inddele bygningerne i en hierarkisk orden. Forhuset fremtræder med de grundmurede facader og den tætte taktfaste vinduessætning som det mest repræsentative og den primære bolig, mens de øvrige bygninger i bindingsværk, med en mere tilfældig vinduesplacering og svalegang, tydeligt er de sekundære bygninger, der har haft en mere praktisk anvendelse.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede grundplan, der ligesom det ydre afspejler den oprindelige hierarkiske opdeling mellem bolig i forhuset og funktionsbetingede rum i side- og baghuse. Grundplanen i forhuset med stuerne en suite mod gaden og funktionsbetingede rum mod gården er tillige en traditionel opdeling, der har stor kulturhistorisk værdi. Bygningsdetaljerne understøtter opdelingen, hvor alle de udsmykkede dele som brede fyldingsdøre, gerichter, stuklofter og detaljerige hovedtrapper findes i forhuset, mens sidehusene og baghuset har synlig, kraftig tømmerkonstruktion, synligt bjælkelag i lofterne og ingen øvrige dekorative elementer. Hertil kommer at bygningsdele og detaljer i forhuset er udført i overensstemmelse med stilorienteringen i midten af 1800-tallet, og dermed kan bygningens alder aflæses.

Arkitektonisk værdi

Arkitektonisk fremtræder de mange bygninger som ét samlet bygningsanlæg grundet den overordnede proportionering og de sammenbyggede røde, teglhængte tage. Den arkitektoniske værdi knytter sig herudover i det ydre til forhusets enkle og taktfaste facade, samt til bindingsværksbygningernes farveholdning, hvor de kalkede tavl giver stoflighed og kontrast til det sorte bindingsværk, hvis kvalitet relaterer sig til den taktfaste stolpe- og dokkebrede samt vandrette løsholter. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig primært til forhusets rige bygningsdetaljer, der findes ved hovedtrapperne i form af kraftige mæglere med udskårede detaljer og værn samt drejede balustre. Stuernes et- og tofløjede fyldingsdøre med profilerede gerichter eller dekorativ fordakning fremtræder velproportionerede og skaber et herskabeligt interiør. Dette forstærkes af de høje fodpaneler og hulkehlsstukken, som afslutter rummenes vægge elegant mod gulv og loft. Enkelte rum er tillige udsmykket med kassetteloft, brystningspaneler og forskellig stuk, ovnpilastre samt udskårne søjler omkring en dyb niche flankeret af indbyggede skabe.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links