Raadvad Vandrehjem ligger på Raadvad 1 i Lyngby-Taarbæk Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet.

Bygningshistorie

Raadvad vandrehjem blev opført i 1918 – 1919 af arkitekt Harald Lønborg-Jensen, som skole for Raadvad fabrikkens børn. Bygningen fungerede som skole indtil 1965. I 1972 blev bygningen indrettet til vandrehjem.

Beskrivelse

Raadvad Vandrehjem ligger i Raadvad, syd for Mølleåen, midt i Dyrehaven nord for København. Vandrehjemmet består af to sammenbyggede volumener. Den nordlige del er tre etager høj, den sydlige del er to etager høj. Både den nordlige og den sydlige del har høje sokler, sprutpudsede mure og røde, teglhængte heltage samt ældre, delvist oprindelige to- og firrammede vinduer. Vinduerne er alle småsprossede og malet i en mørkegrøn nuance, bortset fra de nyere, træfarvede vinduer som findes på bagsiden af bygningen. Den nordlige del af vandrehjemmet er kendetegnet ved kastelskviste i tagfladerne samt tre skorstenspiber i rygningen. På facaden, som er delt ved et uudsmykket bånd mellem første og andensalen, leder en granittrappe op til den centralt placerede hoveddør, der er indrammet af en muret portal med knækket indfatning og konsolbåren, rundbuet fordakning. På hver side af portalen sidder en ældre lampe. På den vestvendte bagside, over den nyere havedør, sidder tillige en konsolbåren fordakning.

Den sydlige del af vandrehjemmet er smallere end den nordlige del. På bagsiden findes en lude, der når ud i samme bredde som den nordlige del af bygningen. Langs den sydvendte gavl løber en skorsten og i tagfladerne sidder flere mindre kviste. I det indre af bygningen er bevaret det oprindelige gulv af ølandsfliser i entréen samt trapperummet med trappe og oprindelig håndliste. På nær trapperum og entré er bygningen kendetegnet ved en nyere planløsning samt nyere overflader på gulve, vægge og lofter på samtlige etager.

Miljømæssig værdi

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til den høje og frie beliggenhed, på toppen af Solbakken, omgivet af Dyrehaven, Mølleåen og Raadvads historiske kulturmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til bygningen som et meget sent og intakt eksempel på den arkitektoniske historicisme, der frit lod sig inspirere af motiver hentet fra gotikken og barokken. Dette ses i portalens konsolbårne fordakning, i de småsprossede vinduer og i de meget brede skorstenspiber. Historicismen ønskede, ved at lade motiver og stil følge funktionen – i dette tilfælde en skole – at skabe en stemningsmættet og associationsfremkaldende arkitektur. Det er til fulde lykkedes, idet bygningen adskiller sig markant fra Raadvads andre, mere anonyme boliger og fabriksbygninger og samtidig, med sin placering og formsprog, utvetydigt signalerer autoritet, lærdom og dannelse. Hertil kommer, at de tidligere klasseværelser sikres rigeligt med lys fra de mange og relativt store vinduer, hvoraf de fleste, ligesom trappen, portalen, lamperne og skorstene, er oprindelige. I bygningens indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til entréens oprindelige belægning af ølandsfliser samt til det oprindelige trapperum med trappe, hvor håndlistens små knopper, der afholder børn fra at rutsje ned ad gelænderet, tydeligt fortæller om den tidligere funktion som skole. I en større skala relaterer bygningens kulturhistoriske værdi sig til beliggenheden ved Mølleåen nær Raadvad Fabrik, hvor bygningen indgår som en væsentlig del af det historiske fabrikssamfund og som en vigtig del af fortællingen om hele Mølleådalen som et af de tidligste danske industrisamfund.

Arkitektonisk værdi

I det ydre ligger bygningens arkitektoniske værdi i den høje og relativt smalle bygningskrop med forskudte tagflader og en taktfast vinduessætning, der i samspil med den mørke farveholdning giver bygningen karakter og stoflighed. Placeringen på toppen af bakken, den kraftige sprutpuds og den nordlige dels symmetri resulterer endvidere i et monumentalt præg, der understøttes af den kraftfulde og meget markante portal.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links