Rosenborg-Annekset, København

Rosenborg-Annekset ligger på Rosenborggade 15-17 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Hjørnebygningen, Rosenborggade 15-17 (Opført som tilbygning til K.F.U.M.s hus i Gothersgade 1915-17 ved Arkitekt Henning Hansen). Bygningen er bygget som forsamlingshus for K.F.U.M. Den kaldtes en tilbygning, idet hovedhuset lå i Gothersgade direkte overfor kasernen på Rosenborg. Begge bygninger fungerede som soldaterhjem, det vil sige foredragssale, læsestuer, spisesale etc. for soldaterne i deres fritid. Med de massive indkaldelser efter udbruddet af 1. verdenskrig blev det nødvendigt at udvide kapaciteten, hvorfor tilbygningen opførtes. Bygningen blev frasolgt i 1965, købt af Københavns Universitet og brugt af Institut for Samfundsfag. Henning Hansen var elev af Martin Nyrup, og dennes indflydelse og forkærlighed for den danske nationalromantik fornægter sig ikke. Bygningen er et af de første større værker af Henning Hansen, som senere bliver kendt for sine træhuse Hegels landsted og husvildeboligerne ved Vigerslevvej. Henning Hansen viser senere igen vejen til åbning af boligkarréen med Solgården på Østerbro.

Beskrivelse

Rosenborgannekset, som bygningen er blevet kaldt af Universitetet, ligger med facade mod Reformert Kirke i Rosenborggade. Mod Rosenborggade ses en gavlbygning i 6 etager, en mellembygning i fem etager trukket tilbage fra gaden, så der dannes en lysgård samt endnu en gavlbygning i 6 etager. Mod Tornebuskegade strækker sidebygningen sig i 4 etager og med 10 fag efter hjørnetårnbygningen. Henning Hansen har i sin bygning stræbt efter samme idealer som Nyrup i Rådhuset monumentalitet og soliditet men hvor Nyrup i sit motivvalg stræber efter danskhedens kerne, ser Henning Hansen over grænsen og indfletter motiver hentet fra udlandet specielt England. De to gavlbygningers højde har været et problem, som Henning Hansen mildner med lysgården, der giver luft til kirken overfor. Mod Tornebuskegade er bygningens højde modereret for at passe til den anden gadeside. Henning Hansen har i sit udtryk søgt monumentaliteten. Hans virkemidler er hentet mange steder fra, den tunge soliditet i de røde mursten, mindelser om dansk middelalder i bindingsværket og skorstenen som gavlelement samt karnapmotivet efter engelsk forbillede. Bygningen er indvendig indrettet med en mangfoldighed af forsamlingslokaler, læsestuer, foredragssale, bibliotek og store trappeforløb. Bygningen har i princippet to hovedtrapper. Trappen med indgang fra Rosenborggade er den mest gennemarbejdede med profileret og udskåret træbeklædning gennem alle etager, medens den anden trappe, med indgang fra gården, og dermed forbindelsen til Gothersgadebygningen, i dag fremtræder hvidmalet. Herudover findes der spredt i bygninger flere andre trappeforløb. Førstesalens vestibule, bibliotek og foredragssal er håndværksmæssigt mere gennemarbejdede end resten af huset. Hertil kommer, at vægbeklædning, kaminer, talerstol og tebuffet fremtræder uforandrede fra bygningens opførelse.

I tiårene før og efter år 1900 foregik der en intens kamp om sjælene hos specielt arbejderklassen. Aktørerne i kampen var arbejderbevægelsen, afholdsbevægelsen og de kristelige bevægelser, herunder K.F.U.M. Såvel arbejderbevægelsen som K.F.U.M. manifesterede sig med bygningsværker beregnet til møder af forskellig art – forsamlingshuse. Disse forsamlingshuse fandtes i de fleste købstæder og specielt i København fik de en til tider meget imposant fremtoning. I København er Arbejdernes Forsamlingsbygning i Rømersgade fra 1979 fredet og det samme er Folkets Hus på Enghavevej (1953).

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links