Rosengården 7 ligger på Rosengården 7 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Forhuset Rosengården 7 er i lighed med Rosengården 5 opført 1844-45 for sadelmagermester J.C. Culmsee. Butik i kælderen blev etableret omkring 1900, mens stueetagens butiksanvendelse kom til i løbet af 1900-tallet. Facademaling omtales første gang i 1886. Rosengården, der forbinder Fiolstræde og Kultorvet, kendes fra 1496 og har sit navn efter et stort ubebygget område mellem Krystalgade og Nørre Voldgade, der vidner om, at der engang har været lys, luft og grønne områder inden for voldene. I Rosengården boede blandt andet byens skarpretter samt stadens skæve eksistenser i ældre tid.

Beskrivelse

Der er erhverv i ejendommens kælder- og stueetage samt privat beboelse på de øvrige etager. Forhuset er beliggende som et integreret led i husrækken i Rosengården i Københavns Klædebo Kvarter, hvor det er sammenbygget med naboejendommen Rosengården 5. Mod gården omfatter ejendommen sammen med naboejendommen Rosengården 5 et én-fags sidehus, der ikke er omfattet af fredningen.Forhuset er på otte fag og er opført med kælder og fire etager. Over stueetagen er en profileret kordongesims udsmykket med bladslyng og dekorerede stave, og øverst er en profileret og dekoreret hovedgesims med sparrehoveder. Underfacaden er til og med kordongesimsen pudset og malet perlegrå, mens overfacaden op til den hvidmalede hovedgesims er pudset og malet i en lys, grålig nuance. Ejendommen har et heltag hængt med røde tegl, og heri er mod gaden fire heltagskviste samt i rygningen to skorstenspiber. Centralt placeret er til gaden og let fremhævet et stort indgangsparti på to fag med en halvrund portniche, og over denne er en profileret fordakning båret af udsmykkede konsoller. Porten er en traditionelt udført, tofløjet og mørkegrøn fyldingsport med en profileret, dekoreret og mørkegrøn overligger samt et halvrundt, tredelt og småtopsprosset overvindue. Indgangsparti er flankeret af to kældernedgange med traditionelt udførte, mørkegrønne butiksdøre, og nedgangene er forsynet med traditionelt udførte, gråmalede smedejernsgelændere, heraf de østre udformet som griffer. I kælderetagen er traditionelt udførte, torammede og todelte vinduer. På alle hovedetagerne er traditionelt udførte korspostvinduer med todelte underrammer. Vinduerne har ældre hængsler og beslag, og samtlige vinduer er hvidmalede. Kvistene mod gaden har traditionelt udførte, trerammede, tredelte og blågrå vinduer. Gårdsiden er berappet og okkerkalket, og øverst er en profileret hovedgesims. I hjørnet mellem forhus og sidehus er et smigfag, og sidehuset har indad mod dette et afrundet parti. Murstik over de fleste vinduer under 3. sal er synlige. I tagfladen mod gårdsiden på er to heltagskviste. Der er gennemgang gennem portrummet til gården, og i hver side af den portløse åbning til gården er to små, hvidmalede murstik. I sidehuset er en kælderindgang med en traditionelt udført, mørkegrøn fyldningsdør. Til gårdsiden er der i kælderetagen, traditionelt udførte, opsprossede og hvidmalede vinduer, mens der på hovedetagerne er traditionelt udførte, fire- og seksrammede og hvidmalede vinduer med opsprosning af de nedre rammer. I opgangsfaget er der seksrammede, traditionelt udførte og hvidmalede vinduer med opsprosning af de nedre rammer samt øverst et tilsvarende trerammet, opsprosset og hvidmalet vindue. Vinduerne har ældre hængsler og beslag, og alle er hvidmalede. Portrummet er hvidmalet og belagt med brosten, og på i den østvendte væg giver en ældre, tofløjet og hvidmalet fyldningsdør med glaspartier adgang til fortrappen med forbindelse til trappeopgangen. I den vestvendte væg giver en traditionelt udført, tofløjet og hvidmalet fyldningsdør adgang til stueetagens erhverv på denne side. Forhusets østlige kælderetage anvendes til erhverv med en nyere indretning, ligesom ejendommens vestlige kælder er indrettet til galleri med nyere detaljer og overflader, herunder flisegulv, samt en nyere ligeløbstrappe til stueetagen midt i etagedækket. Stueetagen mod vest har en stor stue vendt mod gaden samt et par mindre rum, herunder med toilet, vendt mod gården. Der er bevaret fuldpanelering mod gaden samt lysningspaneler mod gården. Stueetagen mod øst har en stue og et værelse mod gaden, et nyere toilet, en smigfagsstue og i sidehuset et værelse. Der er nyere pladedøre, fuldt panelerede ydervægge samt brystningspaneler i rummene mod gaden. Gulvet er nyere, men traditionelt udførte plankegulve. I stueetagen på begge sider af porten er vinduerne forsynet med koblede vinduesrammer. Ejendommens hovedtrappe er en ældre toløbstrappe med indstemte trin, afrundede, perlegrå hjørner i vangerne, udskårne og hvidmalede balustre samt en profileret, blåmalet håndliste. Trin og reposer er beklædt med linoleum. Traditionelt udførte, hvidmalede femfyldningsdøre giver adgang til to lejligheder på hver etage, og hver lejlighed har to døre fra opgangen. Den indrettede tagetage øverst omfatter én lejlighed, og fra den øverste repos er endvidere adgang til ejendommens spidsloft med en delvist fornyet tømmerkonstruktion og to synlige skorstenskerner samt en ældre skorstenskerne i sidehuset, der er lukket af på spidsloftet. På hovedetagerne har lejlighederne fra 1. til 3. sal velbevarede planløsninger: De vestvendte lejligheder har en stue og et værelse mod gaden, et centralt placeret bad og toilet, og mod gården et værelse og et køkken. De østvendte lejligheder har mod gaden en stue og et værelse, centralt placeret bad og toilet, en smigfagsstue, og i sidehuset et værelse. I køkkenerne er der synlige skorstenskerner. Mod gaden er traditionelt udførte forsatsvinduer, mens vinduerne mod gården har koblede vinduesrammer. I lejlighederne er gennemgående ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre med tilsvarende gerichter. Der er fuldpanelering på ydervægge i stuer og værelser vendt mod gaden, dertil kommer brystningspaneler i disse rum. I smigfagsstuerne er der i de dybe vinduesnicher lysningspaneler samt i sidehusets værelser fuldpanelering omkring vinduet og brystningspaneler i disse rum. Der er i lejlighedernes stuer og værelser traditionelt udførte eller nyere plankegulve samt enkelte ældre plankegulve med gråhvid bemaling. I stuer og værelser vendt mod gaden er der bevaret stukkatur. Den indrettede tagetage på 4. sal omfatter en nyere planløsning, herunder med stuer mod gaden, mens værelser, køkken og øvrige stuer og værelser er placeret mod gården og i sidehuset. I vinduerne er koblede rammer mod gaden og gården. Der er traditionelt udførte fyldningsdøre samt traditionelt udførte brystningspaneler i flere rum. På gulvet er i stuer og værelser ældre og nyere planke- og bræddegulve og linoleum, traditionelt udførte stuklister i stuerne samt i øvrigt nyere detaljer og overflader.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Rosengården, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af lignende bygninger fra samme periode. Dette gælder ikke mindst naboejendommen Rosengården 5, som Rosengården 7 deler træk i sin udformning med. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhuset som en harmonisk del af det historisk fortættede gadebillede. Hertil kommer, at forhuset er med til at opretholde den ældre gadestruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Rosengården 7 knytter sig til ejendommen som et eksempel på senklassicismen, den sidste fase af den klassicisme, der havde præget københavnske borgerhuse fra tiden efter Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807 og i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store dele af København. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester. Rosengården 7 er opført så sent som i 1844-45, og ejendommen viser på fornem vis, hvordan klassicismens håndværksmestre beherskede en meget sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. I forhuset kommer dette til udtryk i det ydre ved den elegant udformede facade med vinduernes regelmæssige takt, den rigt udsmykkede kordongesims mellem stueetagen og første sal som eneste deling af murplanet under den mere accentuerede hovedgesims med sparrehoveder. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til det centrale, fremhævede indgangsparti med vandret fordakning og udsmykkede konsoller samt til den tofløjede port med halvrundt, opsprosset overvindue og alle detaljer, der giver ejendommen et herskabeligt udtryk. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, herunder det centralt placerede opgangsfag, hvis vinduer er forskudt i forhold til den øvrige faste vinduestakt. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. I Rosengården 7 ses det i de velbevarede etage- og planløsninger med to lejligheder på hver etage: I lejlighederne fra 1. til 3. sal ligger de repræsentative stuer mod gaden, mens de funktionsbetingede rum som køkken og badeværelse er placeret til gården samt, i de østvendte lejligheder, et værelse i sidehuset. De bevarede dele og traditionelt udførte interiører har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi er den oprindelige hovedtrappe med samtlige ældre detaljer samt i lejlighederne de traditionelt udførte planke- og bræddegulve, ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre og gerichter, bevarede brystnings- og lysningspaneler, herunder fuldt panelerede ydervægge mod gaden.

Arkitektonisk værdi

Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den klart udformede og velproportionerede facadekomposition med en udsmykket kordongesims og en profileret hovedgesims med sparrehoveder, der giver facaden et afbalanceret og helstøbt udtryk under det teglhængte. Gesimsen mellem stueetagen og første sal har endvidere den vigtige funktion, at den skaber en visuel balance i den ellers høje facade. Dertil kommer det centralt placerede indgangsparti med alle detaljer. Den regelmæssige og taktfaste placering af vinduer bidrager tillige til bygningens stilfærdige herskabelighed og yderst værdige fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den enkle vinduessætning og den ensartede farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de helstøbte og generelt velbevarede planløsninger, der giver en stemningsfuld og klart defineret oplevelse af datidens diskret elegante boligbyggeri med gennemtænkte og veldisponerede lejligheders rumforløb og udsmykninger hovedsageligt i de gadevendte rum.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links