Knabrostræde 22, København

Størstedelen af Snarens Kvarter brændte både i 1728 og 1795, men i den sydlige del findes flere bevarede bygninger. Frem til branden i 1728 gik Knabrostræde eller Knagerøgstræde/Knækrygstræde, som den hed indtil 1689, fra stranden, dvs. Nybrogade og til Brolæggerstræde. Mod kanalen (dengang, altså stranden) lå et nødtørftshus på pæle i vandet og med den tunge nødtørfts stilling i hu, har dette formentlig givet anledningen til navnet Knækrygstræde. En anden teori bygger på at der fra en bro som lå her engang lavede knagende lyde, altså knag-brostræde. Efter branden i 1728 blev Knabrostræde ført igennem fra Brolæggerstræde til Vimmelskaftet. Ved Københavns anden brand i 1795 blev Knabrostrædekvarteret hårdt ramt. Forhuset i Knabrostræde 22 blev opført i 1735 for brygger Otto Lerche. Også naboejendommen Knabrostræde 20/Kompagnistræde 21 blev opført for denne driftige brygger. I 1766 var forhuset på fem fag, og i tre etager med en kvist over tre fag. Facaden var i blandingsmur, resten i bindingsværk. Mellem 1766 og 1775 blev forhuset udbygget med ét fag i grundmur. Forhuset blev ombygget i 1871, hvor facaden grundmuredes samtidig med at gårdsiden forhøjedes med én etage. I 1896 blev facaden kvaderpudset og gårdsiden glatpudset.

Ejendommen er beliggende i Knabrostræde i midten af København, hvor forhuset udgør et integreret led i gadens sydvestlige husrække. Forhuset er grundmuret i seks fag. Det er i tre etager med kælder samt en udnyttet tagetage, og mod gaden er en gavlkvist over tre fag. Til gårdsiden er forhuset i fire etager. Facaden er pudset i kvadre og malet lysegrå. Øverst er en profileret hovedgesims, ligesom gavlkvisten har profilerede indfatninger. Under gavlkvisten er en smallere hovedgesims. Forhuset bærer et skifertag, og ved rygningen er en skorsten. I det nordligste fag, opgangsfaget, er et indgangsparti, og i dørnichen er en ældre, tofløjet og mørkegrøn fyldningshoveddør. Over døren er et fyldningsoverstykke samt et tredelt overvindue. Under facadens vinduer er sålbænke i skifer. I det tredje fag fra syd er en kældernedgang, over hvilken der er en nyere, skråtstillet, tofløjet og mørkegrøn revleluge. Facaden har en vinduessætning, hvor karmtræet samt stabeler på hovedetagerne fremstår ældre, mens rammerne er udskiftet. I kælderen og i gavlkvisten er torammede vinduer, mens der på hovedetagerne er korspostvinduer med todelte underammer. Alle vinduer er malet mørkegrønne. Bag forhusets nordligste fag er en snæver lysgård, der er forhøjet til stueplan af et nyere bræddedæk. Til gårdsiden er forhuset glatpudset og vinduerne har sålbænke af skifer. Adgang til lysgården sker via en nyere fyldingsdør. I lysgården er ældre og nyere én-, to- og firerammede vinduer. I tagfladen mod gården er et mindre og nyere tagvindue. Forhuset har i overvejende grad en velbevaret etage- og planløsning. I kælderen er der butik, og denne fremstår (set udefra) med en nyere indretning, herunder et flisegulv. I det nordligste fag er forhuset trappeopgang, og heri er en velbevaret toløbet trappe med drejede balustre og en profileret håndliste, mens trin og reposer er linoleumsbelagte. I vinduerne mod gaden er der små gelændere i samme udformning som trappens samt forsynet med bundstykker. Der er én lejlighed per etage med adgang via ældre fyldingsdøre. Låse og greb består af nyere kodelåse med greb. Lejlighederne i stuen og på anden sal omfatter til gaden en stue og et værelse, mens der til gården er et køkken, hvorfra der er via en kort gang er adgang til et badeværelse samt til det gadevendte værelse. Lejligheden på tredje sal omfatter en gadevendt kviststue samt et gårdvendt, køkken, gang og toilet med bad. Dertil kommer et udnyttet spidsloft med adgang via en trappestige fra stuen. Der er en bevaret skorstenskerne, og vinduerne på hovedetagerne har traditionelt udførte forsatsvinduer, mens lejligheden i tageetagen primært har nyere koblede vinduesrammer. Der er ældre og traditionelt udførte fyldningsdøre og bræddegulve. I lejlighederne på hovedetagerne er fuldpanelerede ydervægge i rummene mod gaden, og i disse rum er i lofterne en ældre stukkatur af profilerede kantlister med tandsnitsgesims samt rosetter.

Den miljømæssige værdi knytter sig til forhuset beliggenhed i Knabrostræde, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken og hermed er med til at definere den ældre gadestruktur. Tillige er forhuset en vigtig del af det historisk dominerede bybillede, der opstår i kraft af bygningernes stort set ens bygningshøjder, traditionelle facadekompositioner og materialeholdning, som skaber en samhørighed og en tæt struktur, der får kvarteret og den smalle gade til at fremstå som et stemningsfuldt, samlet hele.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til forhuset, der repræsenterer et barokhus, der i gennem tiden blev udvidet og ombygget på markant vis. Dermed står facaden som et særpræget eksempel på den ofte komplekse udviklingshistorie, som en mange huse fra 1700-tallet har været del af. Dog få på denne radikale vis. Imidlertid er der i den nuværende, historicistiske skikkelse klare spor af det ældre hus grundform. Forhuset, dvs. de fem sydligste fag, har således referencer til de såkaldte ildebrandshuse, der blev opført i årtierne efter Københavns brand i 1728, og som almindeligvis blev opført på de ældre matrikler. Karakteristisk de ofte høje og smalle huse med en muret gavlkvist og kraftige, profilerede gesimser. Gavlkvisthuset blev anbefalet af bygningskommissionen, og det var også den bygningstype, der gik igen i landsbygmesteren Johan Cornelius Kriegers mønsterbog, der udkom i 1729. Kravet om grundmurede huse af brandhensyn blev ikke fastholdt, idet man allerede i 1730'erne igen begyndte at anvende bindingsværk i større stil, navnlig til gårdsiden. Dog blev en del bygninger i kraft af nye tider og udvidelser omsat i grundmur flere steder, ligesom Knabrostræde 22. Inden da var forhuset allerede udvidet med ét grundmuret fag, således at den nuværende, særprægede og asymmetriske facade opstod med det lidt bredere, sjette og nordligste opgangsfag. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til den øvrige facades faste vinduestakt, der trods ombygning endnu afspejler det ældste hus facadeskema. Dertil kommer vinduessætningen med korspostvinduer med todelte underammer, der fastholder det grundlæggende klassicistiske udtryk. Det samme gælder den kraftigt profilerede hovedgesims, der også afspejler barokkens proportioner, skønt antagelig opsat senere. Indgangspartiet med den todelte fyldningsdør og overvindue udgør sammen med den ret usædvanlige kvaderpudsning fra 1896 karakteristiske historicistiske elementer. Derudover kommer taglægningen med skifer, der givetvis har erstattet et teglhængt tag. Den smalle lysgård bag opgangsfaget har været nødvendiggjort af behovet for dagslys og luft til de gårdvendte køkkener i et hus, der til alle sider støder op til naboejendommenes mure. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ligeledes stilistisk sammensatte, men alligevel konsistente etage- og planløsning. Kælderens butiksindretning, der er fornyet i de senere år, er typisk, ligesom hovedetagernes disposition med gadevendte stuer og værelser samt gårdvendt køkken og kammer, der er lavet til gang, toilet og bad udgør en standardløsning. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til den velbevarede trappe med drejede balustre og profileret håndliste. Trappen er indpasset i det i øvrigt lidt irregulære opgangsrum. Dertil kommer alle ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre, bræddegulve samt de ældre fuldpanelerede ydervægge på hovedetagerne. Endvidere understreger de bevarede stukarbejder i de gadevendte stuer og værelser på hovedetagerne disse rums repræsentative karakter, mens de funktionsbetingede rum ligger til gårdsiden og mod lysgården står simple.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den sammensatte men facade, der dels med gavlkvisten har en vertikal karakter, dels opgangsfaget og kvaderfugningen en mere horisontal og lagdelt fremtoning. Ligeledes er der arkitektonisk værdi i den faste vinduestakt i de fem sydligste fag. Hvad der imidlertid holder forhuset visuelt på plads er den konsistente og gennemførte kvaderpudsning samt den ensartede materialeholdning i vinduer, døre og tag.

Læs videre om

• Studiestræde 5-9, København
• Toldbodgade 87, De Engelske Rækkehuse, København
• Wildersgade 49 A-B, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen