Studiestræde 5-9, København

Studiestræde hed oprindeligt Rådhusstræde da Københavns andet rådhus lå på hjørnet til Nørregade, der hvor Bispegården ligger i dag. Efter et nyt rådhus fra ca. 1475 blev bygget på Gammel Torv ændredes navnet til Gammel Rådhusstræde, men allerede i 1520'erne ses Studiestræde som det gældende. Navnet har rod i Københavns Universitet, der fra 1479 havde til huse i det tidligere rådhus på hjørnet til Nørregade. De københavnske gader præges frem for alt af bebyggelsen efter de to store brande i 1728 og 1795, samt branden efter englændernes bombardement af København i 1807. Den anden store brand brød ud den 5. juni 1795 på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan den forelå 48 timer efter og den blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, som kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter havde København i det store hele genopbygget. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Studiestræde nr. 5 blev opført i 1796 for Anne Margrethe Svendsen, enke efter murermester Hans Svendsen. I 1897 blev kældervinduerne sænket. Studiestræde nr. 7 blev opført i 1807-08 af bygmester Jacob Lynge. Mansardtaget blev opført i 1907. Studiestræde nr. 9 blev opført i 1798-99 af murermester Michael Bälckow.

I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i bygningerne. Studiestræde 5-9 er tre forhuse, der ligger som en del af gadens husrække i det indre København. Forhusene er på gårdsiden bygget sammen med forskellige side- og baghuse, disse er ikke omfattet af fredningen, og er derfor ikke nærmere beskrevet. Forhuset Studiestræde 5 er fem fag bredt, opført i grundmur i tre etager over en høj kælder og bærer et rødt, teglhængt heltag. Facaden er pudset og op til en kordongesims mellem stueetagen og første sal, er muren malet gråblå. Den øvrige facade er malet lysegul, og mellem første og anden sal er et hvidmalet blændingsfelt under de tre midterste vinduer. Øverst afsluttes facaden under tagudhænget af en profileret, hvid hovedgesims. I det østligste yderfag findes en ældre, tredelt revleport placeret i et dybt, rundbuet murhul. Porten er på ydersiden beklædt med lister og kvadratiske diamantfyldinger, og på bagsiden ses en ældre beslåning. Over porten er et vifteopsprosset overvindue. Foran facadens modsatte yderfag er i terrænet fire trin ned til en nyere kælderdør i glas. Til kælderen er tillige tre store, etrammede vinduer. Facadens øvrige vinduer udgøres af ældre korspostvinduer. I tagfladen ses en række nyere pultkviste med trefagsvinduer, zinkdækket heltag og flunker. Porten, kældervinduerne og vinduerne til stueetagen er malet mørkegrønne, mens vinduerne i første og anden sal er hvidmalede. Bygningen har tagrender og nedløbsrør i zink. Bag den store port er et gennemgående, tøndehvælvet portrum med gulv af chaussésten samt pudsede vægge og lofter. I portrummet er en nyere, grønmalet, tofløjet fyldingsdør indtil bygningens trapperum. Gårdsiden for Studiestræde 5 er delvist dækket af et sidehus mod vest og et smalt smigfag forbinder de to bygninger. Gårdsiden på forhuset er ligesom de øvrige mure i gården pudset og malet lysegule over en sorttjæret sokkel og afsluttes af en profileret, hvidmalet gesims. Til kælderen er et ældre, torammet vindue og i smigfaget en nyere kælderdør og -trappe. De øvrige vinduer i gårdsiden er ældre, hvidmalede korspostvinduer, dog med trefagsvinduer over porten. I tagfladen findes to zinkbeklædte pultkviste. Forhuset Studiestræde 7 er fem fag bredt, opført i grundmur i tre etager over en høj kælder og med let fremhævede siderisalitter. Bygningen bærer et sort, teglhængt mansardtag med to skorstenspiber i rygningen. Facaden er pudset glat og malet i to nuancer af grå. En kordongesims mellem stueetagen og første sal afskiller farverne. Foruden kordongesimsen prydes bygningen af en gennemgående sålbænksgesims under førstesalens vinduer, samt et hvidmalet blændingsfelt under de tre midterste vinduer mellem første og anden sal. Yderfagenes vinduer markeret af en pudset indfatning, og øverst afsluttes facaden af en profileret hovedgesims. Alle murdetaljer er hvidmalede. Hver af yderfagene domineres af en stor rundbuet åbning, den østlige er delvist blændet, mens den vestligste fører ind til et gennemgående portrum. I facaden lukkes portrummet af en ældre, tofløjet fyldingsport. Over porten er en bred porthammer og et torammet vindue og langs med kanten ses små rosetter. I facadens midterste fag er en nyere kælderdør og en ældre kældertrappe med støbejernsværn. Til kælderen er tillige store, etrammede vinduer. Facadens øvrige vinduer udgøres af ældre korspostvinduer. I tagfladen ses en række nyere, fladbuede pultkviste med zinkflunker og korspostvinduer. Porten, kælder- og kvistvinduer er malet mørkeblå, mens facadens øvrige vinduer er hvidmalede. Bygningen har tagrender og nedløbsrør i zink. Det gennemgående portrum er belagt med asfalt, vægge og lofter er pudsede, og den nederste del af væggene er beklædt med et højt panel af lodrette lister. I portrummet er en ældre, olieret fyldingsdør med rude i den øverste del. Døren indrammes af en smal træportal bestående af kannelerede pilastre og en profileret fordakning. Gårdsiden for Studiestræde 7 er delvist dækket af et sidehus mod øst. To smigfag forbinder overgangen mellem de to bygninger. Gårdsiden på forhuset er ligesom de øvrige mure i gården pudset og malet lysegul over en sorttjæret sokkel og afsluttes af en profileret, hvidmalet gesims. Vinduerne i gårdsiden består hovedsageligt af ældre trefagsvinduer med seks rammer og enkelte mindre vinduer. Alle vinduer er malet rødbrune og har sålbænke. Portåbningen har ingen portfløje mod gården men overvinduet er udført som det i facaden. Mandsaren mod gården er beklædt med skifer og i tagfladen ses zinkbeklædte pultkviste. Forhuset Studiestræde 9 er fire fag bredt, opført i grundmur i fire etager over en lav kælder og bærer et rødt, teglhængt heltag med en skorstenspibe i rygningen. Stueetagen er pudset og gråmalet op til en gennemgående sålbænksgesims under førstesalens vinduer. Herover er muren berappet og rødmalet og afsluttes af en profileret, hvid hovedgesims. I det vestligste yderfag findes en nyere, enfløjet butiksdør med småtopsprossede ruder og et overvindue. I stueetagen er desuden tre store etrammede butiksruder, hvis overkant flugter med døren. Facadens øvrige vinduer udgøres af ældre korspostvinduer med tværsprosse i de nederste rammer og med traditionelle hjørnebånd. Døren og alle vinduerne er hvidmalede. I tagfladen ses to fladbuede, zinkdækkede pultkviste med grønmalede, torammede vinduer. Bygningen har tagrender og nedløbsrør i zink. Gårdsiden for Studiestræde 9 er ligesom de øvrige mure i gården pudsede og malet lysegul over en sorttjæret sokkel og afsluttes af en profileret, hvidmalet gesims. Langs med muren er en nyere støbt betontrappe til kælderen. I stueetagen er en nyere fyldningsdør til bygningens trapperum. Over døren er forskelligt udformede vinduer med skiftende antal rammer. De øvrige vinduer i gårdsiden består hovedsageligt af ældre trefagsvinduer med tre eller seks rammer. På første sal er vinduerne småtopsprossede og har ældre hjørnebeslag. Alle vinduer er rødmalede og har gråmalede sålbænke. I tagfladen ses en zinkinddækket pultkvist. I det indre er der en del generelle og gennemgående forhold for de tre forhuse: Alle tre forhuse indeholder en bar, der i nr. 5 og 7 er placeret i kælderen, mens baren i nr. 9 er i stueetagen og på første sal med en intern, ny trappe imellem. I nr. 9 er opbevaring i kælderen. På de øvrige etager er lejligheder, der enten anvendes til bolig eller erhverv. De har alle en delvist genkendelig, ældre grundplan, der går igen på alle etager, med stuer liggende mod gaden og hovedtrapperummene liggende mod gårdsiderne. Mod gården er på flere etager tillige nyere toiletter og køkkener. I nr. 5 og 7 er der tillige en smigfagsstue mod sidehusene. I alle tre forhuse er en delvis bevaret traditionel materialeholdning og en del ældre bygningsdele og -detaljer. De fleste velbevarede interiører findes i nr. 5 og 7, og består blandt andet af: helpaneler på ydervæggene, lysnings- og brystningspaneler, et- og tofløjede fyldingsdøre, feltinddelte vægge med lister samt stuklofter med gesimser og rosetter. I Nr. 7 er en yderst velbevaret lejlighed på første sal, her findes for uden de allerede nævnte dele også lærredsopspændte vægge og de tofløjede fyldingsdøre har både gerichter og fordakninger. I Nr. 5 og 7 er hovedtrapperne velbevaret med balustre, vanger, afrundet håndliste og mægler, et gennemgående durchsicht og fyldingsdøre på hver etages repos. Trappetrinene er beklædt med linoleum og undersiderne er pudsede. Enkelte døre indtil lejlighederne er udskiftet til nye, glatte døre eller standard fyldingsdøre, der i proportionering ikke stemmer overens med de ældre døre. I trappeopgangen i nr. 9 er alle døre skiftet til nye glatte døre med listeindrammede felter. De fleste ældre vinduer har bevaret ældre anverfere og stormkroge og har traditionelle forsatsruder. Generelt i de tre forhuse findes også en del nyere materialer, herunder laminat- og parketgulve, nyere standard fyldingsdøre og nedhængte gipslofter. I alle tre forhuse er tagetagerne kendetegnet ved både en nyere materialeholdning og nyere indretninger med flere murgennembrydninger indtil sidehusene.

Den miljømæssige værdi knytter sig til de tre forhusets beliggenhed i Studiestræde, hvor bygningerne indgår som en naturlig del af husrækken og hermed er med til at definere den ældre gadestruktur i København. Forhusene indgår tillige som en integreret del af det historisk dominerede bybillede, der opstår i kraft af bygningernes stort set ens bygningshøjder, facadekomposition og materialeholdning, som skaber en samhørighed og en tæt struktur, der får kvarteret og den smalle gade til at fremstå som et stemningsfuldt, samlet hele. Hertil kommer den miljømæssige værdi af grundenes traditionelle bebyggelsesstruktur med forhuse, sidehuse og baghuse omkring mindre gårdrum, hvortil der er adgang gennem portgennemkørslerne i både nr. 5 og nr. 7.

Den kulturhistoriske værdi for Studiestræde 5-9 knytter sig til forhusene som tre eksempler på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store dele af København. I Studiestræde 5-9 ses de for perioden karakteristiske bygningstræk ved den sikre proportionering, vinduernes regelmæssige takt, kordongesims mellem stueetagen og første sal samt ved de profilerede hovedgesimser. I nr. 5 og 7 er det endnu mere tydeligt på grund af de rundbuede porte og det glatte murbånd samt i nr. 7, hvor sidefagene er betonet. Ligeledes er korspostvinduerne med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Kontrasten mellem facaderne og gårdsiderne er karakteristisk for perioden, da dette afspejler vigtigheden af, at ejendommene fremstod repræsentative i gadebilledet, mens gårdsiderne ikke har anden dekoration end hovedgesimserne. Ydermere har gårdsiderne en mere spredt vinduessætning og flere steder er vinduer i skiftende format. Tidligere sparede man ofte på de dyre nye vinduer med store ruder, og derfor blev der sat småsprossede vinduer i gårdsiden, hvilket var billigere at producere. På gårdsiden af Studiestræde nr. 9 har de originale, småsprossede vinduer derfor stor kulturhistorisk værdi. Ligeledes afspejler de brede, gennemgående portrum, at der har været behov for at transportere varer til og fra baggårdene, hvor der i mange år var produktion og værksteder i side- og baghusene. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de velbevarede oprindelige grundplaner med lejligheder på hver etage, herunder disponeringen med stuer mod gaden og funktionsbetingede rum mod gården eller i sidehuset. I sidehusene, der dog ikke er omfattet af fredningen, var det almindeligt at placere en køkkentrappe, men i nr. 5 hvor der aldrig har været et sidehus er det bemærkelsesværdigt, at der kun er adgang til én trappe. Efter branden i 1795 blev der stillet store krav i forhold til fremtidig brandsikring og et af disse var blandt andet, at der skulle være en bagtrappe. Dog fik nogle bygninger, særligt de mindre forhuse, dispensation og dette må også have været tilfældet for netop Studiestræde 5, der kun er fire fag bred. Endelig er de gennemgående skorstenskerner vigtige elementer, der vidner om den tidligere opvarmning af boligerne. Lejlighedernes ældre bræddegulve, pudsede vægge samt pudsede lofter med stukgesimser og -rosetter er karakteristisk for datidens materialeholdning. Det samme gælder de ældre bygningsdele og -detaljer, der beretter om periodens æstetiske præferencer, en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og profilerede gerichter, hel-, og lysningspaneler på ydervæggene i stuerne og øvrige vægge med brystningspaneler og feltinddelte vægge samt vinduernes ældre anverfere og stormkroge. Også hovedtrappernes udførelse har klassicistiske elementer. De mange velbevarede detaljer er rigest i stuerne i forhusene nr. 5 og 7 og især på første sal, hvilket påviser at disse lejligheder oprindeligt var til borgerskabet. I nr. 9 er lejlighederne små og dekorationerne er relativt begrænsede hvilket afspejler, at denne bygning oprindeligt blev opført som bolig til byens arbejderklasse.

Den fælles arkitektoniske værdi for de tre forhuses facader knytter sig til deres klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved de glatte mure og den overordnede symmetri og vinduestakt. Kordongesimsen og farveforskellen mellem den nedre del af facaden og den øvre del er på alle tre facader et enkelt, men virkningsfuldt træk, hvilket sørger for, at facaderne fremstår velproportionerede og konstruktivt naturligt med en nedre tyngde. De vandrette linjer er tillige videreført i blændingsbåndene højere oppe på facaden samt ved den gennemgående sålbænksgesims på nr. 7. Facaden for nr. 7 er den rigest dekorerede af de tre forhuse og symmetrien er her mere slående grundet de to fremrykkede siderisalitter med ens rundbuede åbninger, selvom det kun er ved den ene, der er en reel portåbning. Hertil kommer den arkitektoniske værdi af de store portfløje, der lukker portrummene mod gaden. Fyldingerne, overvinduerne og de bevarede beslag får begge porte til at fremstår som det mest dekorerede element i hver af de to facader. I nr. 5 er der tillige arkitektonisk værdi i det tøndehvælvede toft inde i portrummet, og i nr. 7 er der arkitektonisk værdi ved den ældre hoveddør i portrummet ind til trapperummet. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede rum og de velbevarede snedkerdetaljer i stuerne i nr. 5 og 7. Stuernes paneler, de feltinddelte vægge og samtlige ældre fyldingsdøre har alle en præcis og enkel detaljering, der har høj håndværksmæssig kvalitet og tilsammen er med til at skabe sammenhængende rum. I lejligheden på første sal i nr. 7 findes de mest detaljerige og arkitektonisk elegante stuer, hvor væggene har opspændte lærreder og dørenes gerichter er udført som søjlepilastre med fordakning henover. Den arkitektoniske værdi relaterer sig ydermere til de to hovedtrapper i nr. 5 og 7 hvor fyldingerne på vangerne og de rundede håndliste ender i en snegl over mægleren. De mange bygningsdetaljer er med til at indramme de smalle gennemgående durchsichter.

Læs videre om

• Møntergade 16, København
• Toldbodgade 79, De Engelske Rækkehuse, København
• Vester Voldgade 19, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen