Toldbodgade 87, De Engelske Rækkehuse ligger på Toldbodgade 87 i Københavns Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

De i alt ni store rækkehuse omfattende Toldbodgade 71-87 er opført af tre omgange som fire-og-et-halvt dobbelthus fra nord til syd i årene 1869-74 efter tegninger af arkitekten Vilhelm Tvede (1826-1891). Toldbodgade 87 hører til den tredje byggekampagne på de tre sidste huse, der blev påbegyndt i 1873. Tvede var begavet med et særligt tegnetalent, og han kom på Akademiet som 13- årig. Som elev af G.F. Hetsch fik han tidligt smag for den nyromanske stil med lisener, rundbuefriser og blankmur, hvilket bl.a. ses i hans kirkebyggerier, men sit mest iøjnefaldende aftryk i dansk arkitektur satte han i opgaver som de Classenske arbejderboliger (nedrevet) og som her, i De Engelske Rækkehuse i Toldbodgade, hvor facadeudtrykket er forenklet og planlægningen stram. Tvede virkede desuden som restaureringsarkitekt på kirker og herregårde, hvor han var præget af tidens historicistiske tilgang. Bygherren bag De Engelske Rækkehuse var fondet Det Classenske Fideicommis, der ønskede at sætte et forbilledligt eksempel på en rækkehusbebyggelse med stort formede middelstandsboliger af høj kvalitet. Fideicommiset havde få år før opførelsen af De Engelske Rækkehuse i Toldbodgade fået færdiggjort De Classenske Boliger på Frederiksberg (nu nedrevet), hvor sigtet ligeledes havde været at sætte et eksempel i tiden, her for et socialt boligbyggeri. Man ville ikke blot tjene penge, men forbedre levevisen til almenvældets bedste og dermed modvirke, hvad man anså som den tiltagende kasernisering i boligbyggeriet. Utraditionelle løsninger sås som løsningen. Rækkehusene i Toldbodgade er som bebyggelse tydeligvis inspireret af engelsk rækkehusarkitektur. Tvede var af Fideicommisets direktør F.F. Tillisch og på fondets regning blevet sendt på studietur til Hamburg, hvor han kunne gøre studie af engelsk-inspireret rækkehusbyggeri – og ikke som man kunne forvente, til eksempelvis London. Resultatet blev en frit tilpasset udgave af det engelske upstairs-downstairs-princip og med en del stiltræk hentet fra ældre dansk arkitektur i en historicistisk dragt. Grundlæggende er rækkehusene i Toldbodgade blevet karakteriseret som engelske på grund af deres særlige disponering som herskabslejligheder bygget på højkant med hovedindgange til boligerne i stueetagen, og køkkener og tjenesteboliger placeret i de høje kælderetager samt pigekamre i tagetagerne. Bebyggelsen De Engelske Rækkehuse må karakteriseres som udpræget bymæssig med en høj udnyttelse af grunden og uden egentligt haveareal foruden de små gadevendte gårdhaver med adgang fra vaskehusene. Oprindeligt havde hvert hus dog en havestrimmel mod vest, hvor Fideicommiset i dag har dannet en samlet, lukket have. At forsøget med at promovere hustypen ikke slog igennem i dansk arkitektur i årtierne efter opførelsen kan tænkes at skyldes manglen på haver – og at der, modsat tilfældet i England, ikke var en helt grundfæstet tradition for rækkehuse i Danmark. Især store, herskabelige rækkehuse henvendte sig i deres form til et velstillet publikum, hvis ønsker om fritliggende villaer med haver omkring i stedet kom til at tegne by- og arkitekturudviklingen inden for énfamilieshuse i København ind i det 20. århundrede. Indtil 1966 var De Engelske Rækkehuse udlejet af De Classenske Fideicommis, men herefter har de været i privateje – og de er i dag meget eftertragtede. Husenes særlige etage- og planløsning gør dem velegnede til forskellige formål, herunder ikke mindst liberale erhverv, hvilket gennem årene i flere tilfælde har gjort sig gældende.

Beskrivelse

Ejendommen er beliggende som et de sidste og sydligste i stokken kaldet De Engelske Rækkehuse i Toldbodgade i København. Rækkehusbebyggelsen omfatter i alt ni rækkehuse, der består af en stok på 4 ½ dobbelthuse, hvor de enkelte huse er parvist spejlvendte. Toldbodgade 87 udgør ½ dobbelthus, dvs. uden en spejlet pendant. Indgangene til alle ni huse er placeret i stuetagen på facaden, der vender ud mod en fælles ankomstgård, mens stokkens bagfacader vender mod Toldbodgade og havnen. Som de øvrige rækkehuse er Toldbodgade 87 opført i grundmur af gule tegl og er i tre etager med en udnyttet tagetage og med fuld kælder, i alt fem beboelsesplaner. Facaden står i blankmur med hamborgerfuger. I facaden er i kælderetagen en høj, kvaderfuget og profileret sokkel og ved dobbelthushjørnerne er der kvaderfugede partier på hovedetagerne. De kvaderfugede hjørnepartier er i øvrigt i hvert hjørne af dobbelthusenes facader i stokken, således at hvert af rækkehusene efter det nordligste har et hjørneparti med kvadre. Over stueetagen er i facaden en frise med en løbende hund, og øverst, over 2. sals vinduer i facaden, er en høj, profileret hovedgesims med sparrehoveder. Til gadesiden, dvs. bagfacaden, står ejendommen i blankmur, og øverst er en enkel, profileret hovedgesims. Hvert dobbelthus har i gadeniveau til Toldbodgade og placeret i naboskel en lav tilbygning (oprindeligt et vaskehus) i grundmur af gule tegl, og hver ejendom råder således over halvdelen af disse spejlede tilbygninger, men i Toldbodgade 87 er der i kraft af husets yderste beliggenhed kun tale om en halv tilbygning. Ejendommen har et heltag hængt med nyere skifer. I tagfladen til Toldbodgade er to heltagskviste til gaden samt i tageetagen nyere, større tagvinduer. I tagryggen er yderst en ældre dobbeltskorsten, der deles med naboejendommen og en skorsten nærmest skellet til den øvrige bebyggelse mod syd. De Engelske Rækkehuse har en konsekvent og gennemgående dør- og vinduessætning, og husene har i overvejende grad bevaret ældre vinduer og døre. Over vinduerne er svagt buede murstik. I facaden er ejendommens indgangsparti som nævnt placeret i stueetagen og består af en dørniche med profilerede indfatninger og en konsolbåren fordakning samt en trappe i smedejern. Adgang til huset sker via en ældre fyldningsdør med et indfattet glasparti. I kælderetagen er et trerammet, opsprosset vindue. I stueetagen er et seksrammet vindue og over indgangen er et torammet vindue. På 1. sal er et seksrammet vindue og et firerammet korspostvindue, mens der på 2. sal er et trerammet, opsprosset vindue og et torammet, opsprosset vindue. I bagfacaden er i kælderetagen én- og torammede vinduer, i stueetagen og på 1. sal er firerammede korspostvinduer, mens der på 2. sal er torammede, opsprossede vinduer. Alle vinduer er brunmalede. I det indre rummer ejendommen i overvejende grad en velbevaret etage- og planløsning. I lighed med rækkehusenes ydre struktur af spejlede dobbelthuse er også det indre underlagt denne spejlede struktur, og i Toldbodgade 87 altså alene opført som halvdelen af et spejlet dobbelthus. I rækkehusene støder trapperummene således ellers parvist op til hinanden ved naboskel i midten af hvert dobbelthus, og etagernes øvrige planer er ligeledes spejlet over den midterakse, som naboskellet udgør – men altså mod bebyggelsen syd for De Engelske Rækkehuse. Også skorstenskernerne ligger på tværs af naboskel, her dog kun ved den nordlige af skorstenene. Entrérummet er fladt hvælvet og herfra er adgang til stueetagen. Fra kælderetagen til 2. sal løber ejendommens bevarede toløbstrappe, og via et selvstændigt trappeløb herover er adgang til tagetagen. Hovedtrappen har glatte vanger, udskårne balustre og en profileret håndliste samt løberbeklædte trætrin og reposer med plankegulve. Trappen til tageetagen har enkle balustre og en profileret håndliste samt trætrin. I kælderen er planløsningen delvist moderniseret, men med køkkenet på sin oprindelige plads. Fra det gadevendte køkken er adgang til tilbygningen mod Toldbodgade, hvorfra der også er adgang. Hertil kommer et par nyere rum i kælderen, herunder bryggers og et badeværelse. Ejendommen omfatter i stueetagen en stor gadevendt stue og et gårdvendt værelse. 1. sal omfatter ligeledes en stor gadevendt stue og en gårdvendt stue. På 2. sal er to gadevendte værelser lagt sammen til ét stort værelse. Dertil kommer et ældre toilet med lysindtag, et badeværelse, der er bygget delvist ud i det gårdvendte værelse. På 3. sal omfatter to værelser til gaden og et værelse mod gården samt et nyere toilet. Dertil kommer et spidsloft. I ejendommen er traditionelt udførte forsatsvinduer. Dørene er hovedsageligt de ældre én-fløjede fyldningsdøre samt en enkelt tofløjet fyldningsdør med tilsvarende forkrøppede gerichter. Den tofløjede dør forbinder stuen og værelset på 1. sal. Dertil kommer fyldningsdøre med glaspartier ved entréen. Der bevaret specialtegnede runde dørgreb, og ellers er der traditionelle messinggreb af forskellig art. I ejendommen er en del nyere indbyggede skabe. Gulvene på hovedetagerne er hovedsageligt ældre og traditionelt udførte parketgulve, i tageetagen traditionelt udførte plankegulve og på reposerne er bemalede plankegulve. Entréen har belægning med nyere fliser. På hovedetagerne er en del bevarede fuldpanelerede ydervægge i rum mod gade og gård. Dertil kommer en del høje paneler på indervæggene i den gadevendte stue i stueetagen. På hovedetagerne er en del fodpaneler og profileret stukkatur samt rosetter. I tagetagen er synlige skråbånd, derudover nyere vægbeklædning og overflader.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til husets placering som et integreret, yderste led mod syd i De Engelske Rækkehuse, der udgør et markant, helstøbt og stemningsfuldt indslag i Toldbodgades blandede bebyggelse, der samtidig er en del af Frederiksstadens historiske og fornemme kvarter. Orienteringen af rækkehusene med facaderne vendt mod det fælles gårdrum giver yderligere indtryk af ejendommenes herskabelige og unikke miljø. Fortovet foran De Engelske Rækkehuse skaber her med vejbelægningen et eksklusivt, lukket gårdmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til ejendommen som et fornemt og i dansk sammenhæng uhyre sjældent eksempel på et stort formet, engelsk-inspireret rækkehusbyggeri. Der knytter sig således særlig kulturhistorisk værdi, både til ejendommens placering i sin sammenhæng med de øvrige ejendomme i bebyggelsen og til det enkelte hus særegne og meget helstøbte disposition som den ene halvdel af et spejlet dobbelthus. Herunder hører det grundmurede rækkehus i tre etager med en høj kælder og en udnyttet tagetage, til det skiferhængte tag samt skorstenspiberne, der sammenført med nabohuset. Dernæst kommer alle facadens dekorative overflader og detaljer, herunder de kvaderfugede hjørnepartier, sokkelens kvaderfugning, facadens hamborgerfugning, indfatninger med konsolbåren fordakning ved indgangspartiet samt facadens frise med løbende hund-motiv, alle murstik og indfatninger ved gavlens vinduer samt den høje og profilerede hovedgesims, der i facaden er udstyret med sparrehoveder. Disse dekorative detaljer er alt i alt udtryk for en afbalanceret og behersket anvendelse af forskellige klassiske, ældre stilformer i en fin samklang med husets grundlæggende form som et herskabeligt rækkehus. Dette kommer særligt til udtryk i orienteringen af huset, der som de øvrige huse i rækken har sin hovedfacade med udsmykning vendt mod den fælles gård, og som tydeligt adskiller sig fra den prunkløse bagfacade mod Toldbodgade. Her udmærker huset sig atter som del af et større dobbelthus ved de særegne, små grundmurede vaskehuse med lav taghældning, der deles naboejendommene imellem. Den herskabelige facade til gården og den mere funktionsbetingede bagfacade til gaden adskiller sig yderligere ved facadens indgangsparti med den elegante trappe i bemalet smedejern med alle detaljer. Der knytter sig her værdi til den ældre hoveddør med alle detaljer, alle ældre og traditionelt udførte tre-, fire- og seksrammede vinduer med alle detaljer, der fuldender indtrykket af bebyggelsens stramt gennemtænkte disposition og udtryk, herunder med de parvist spejlede rækkehuse, hvor facadens smallere opgangsfag med indgangspartier og de bredere sidefag sammen med alle de nævnte facadedetaljer betoner dobbelthusenes underordning af de enkelte ejendomme. Dernæst kommer de tilhørende udenværker, der ligeledes har kulturhistorisk værdi: Rækkehusene er som baghuset til Amaliegade opført af Det Classenske Fideicommis, og gårdmiljøet, der er afgrænset fra Toldbodgade med gitter og portpiller, er tænkt som en helhed, hvor kun granitkantstenene angiver afgrænsningen mellem matriklerne. Det samlede gårdmiljø udtrykker således den eksklusivitet, som placeringen i Frederiksstaden lægger op til. Også gitterværket og de små, brolagte gårdpartier til gaden ved vaskehusene har en betydelig kulturhistorisk værdi, idet de på afdæmpet vis og i fuld samhørighed med anlæggets udtryk og materialer bidrager til indtrykket af rækkehusene, både hvert enkelt hus og betragtet som en helhed. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til ejendommen, der i lighed med det ydre lader sig se som den ene halvdel af et spejlet dobbelthus. Hermed er der en sikker og gennemført proportionalitet mellem ude og inde. Dette kommer overordnet til udtryk i den i dansk sammenhæng udsædvanlige og meget helstøbte etage- og planløsning, der er skabt efter engelsk forbillede, og som kan beskrives som en herskabslejlighed på højkant, der klart adskiller den fra både datidens villa- og øvrige etagebyggeri med fordelingsgange og udstrakte rumforløb. I ejendommen knytter der sig kulturhistorisk værdi til de velbevarede planløsninger, herunder med køkken i kælderen, til de gadevendte trefagsstuer i stueetagen og på 1. sal samt til stuen og værelserne mod gården. Dertil kommer 2. sals bevarede lille toilet med afrundet væg og lysindtag. Ejendommens største område er trappeopgangen med reposerne, der både binder de selvstændige etager sammen og udgør et gennemgående og helstøbt rum i sin egen ret. Her knytter sig særligt værdi til den bevarede toløbstrappe med alle detaljer, herunder drejede og glatte balustre, profilerede håndlister og trætrin. Dertil kommer alle ældre én- og tofløjede fyldningsdøre med alle detaljer samt alle forkrøppede gerichter og originale, runde dørgreb, der udmærker ejendommens gennemførte formgivning med få standardløsninger og en høj grad af sans for at indpasse de enkelte dele i helheden. Der knytter endvidere sig kulturhistorisk værdi til alle parketgulve og plankegulve, alle bevarede høje paneler, alle fuldpaneleringer af ydervægge i stuer og værelser, alle bevarede lysningspaneler, alle fodlister og bevaret stukkatur.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre først og fremmest til ejendommen som en integreret del af et større anlæg af parvist spejlede dobbelthuse, hvis hovedgreb gør, at det enkelte rækkehus både er underordnet dobbelthuset og den samlede bebyggelse. Derved deler den enkelte ejendom også flere kvaliteter med sin kontekst. Der er store arkitektoniske værdier i den meget harmoniske og velproportionerede bygningskrop, hvor de kvaderfugede hjørnepartier vertikalt udgør en afbalanceret modvægt til indgangspartier og trappefagene. Det samme gør sig gældende i facadens harmoniske vinduessætning, der ligeledes betoner afhængigheden af dobbelthuset og helhedsløsningen. Horisontalt udgør den solide, høje kvaderfugede sokkel og de gennemgående friser og gesimser en harmonisk og delikat formidling af facaden under det skiferhængte tag. Overordnet er indtrykket stramt, behersket og ikke uden en vis diskret eksklusivitet i arkitekturen som helhed. I det indre knytter de arkitektoniske værdi sig først og fremmest til ejendommens etage- og planløsning, hvor hovedindtrykket samler sig om det elegante og yderst velproportionerede trapperum. Trappen repræsenterer både funktionelt og æstetisk en særdeles vellykket løsning, der giver en rolig og behagelig oplevelse af huset på tværs af de enkelte etager. Der knytter sig arkitektonisk værdi til den helstøbte, generøse og konsekvente planløsning, herunder med gadevendte stuer på stueetagen og 1. sal, hvor sidstnævnte med sin en suite-forbindelse med det gårdvendte værelse har en generøs virkning. Dertil kommer alle øvrige, oprindelige rum, hvor de forskellige etager sikrer en naturlig opdeling af det store boligareal. Dette giver således en klar hierarkisk men samtidig harmonisk oplevelse af husets indre, hvilket både understøtter alment velbefindende og funktionaliteten i ejendommen.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links