Søllerød Kro

Første gang det bliver nævnt, at der drives krohold i den ene af de to halvgårde som enkedronning Sophie Amalie ejede i Søllerød, var i 1677, men virksomheden går utvivlsomt længere tilbage. I det oprindelige hus til præsteenker fik madam Aaskov ret til at holde kro for kirkens menighed og de tilrejsende. Men først i 1750 fik kroen sin kongelige bevilling. Bygningerne står stadig som dengang præsten var vært og tog imod københavnerne, som kom i diligencen eller i egen hestevogn langs hulvejen, og havde brug for en overnatning, inden de drog videre nordpå. I 1920'erne blev den dobbelthøje længe ud mod gadekæret opført.

Søllerød Kro ligger centralt i Søllerød by ud mod gadekæret, modsat kirken og kirkegården. Søllerød Kro består af et trelænget anlæg med udløberfløje omkring et langstrakt gårdrum. Ud mod hulvejen lukkes gårdrummet af en lav, overdækket verandabygning med glaspartier, og foran sydlængen er tillige en lav, træbeklædt depotbygning. Den ene af de to østre længer ud mod gadekæret er opført i to etager, mens den anden er forhøjet mod gadekæret og mod gården kun er i én etage, men med en stor frontkvist. De resterende længer er i én etage. Længerne er grundmurede og hvidkalkede med sorttjæret sokkel, stråtag med tagskæg af tegl, mønning, kragetræer og hvide skorstenspiber i rygningen. Længerne har heltage, og udløberfløjene samt den høje bygning mod syd har helvalmede tage. Nord- og østlængen har hver et høgab med revleluge. Størstedelen af vinduerne er torammede og opsprossede, og dørene udgøres af fyldingsdøre med glaspartier. Alt træværk er malet sort. Over hovedindgangen i gårdrummet er opsat en markise. Passagen om til køkkenindgangen mod øst er overdækket af plastplader, der hviler på en nyere trækonstruktion. En nyere ståltrappe fører fra passagen op til østlængens tagetage. Længerne ud mod gadekæret rummer mange mindre og repræsentative stuer både i stueetagen og på første sal, østlængen rummer et stort industrikøkken med tilhørende faciliteter og nordlængen rummer flere større forsamlingsrum. I de repræsentative stuer præges det indre af en traditionel materialeholdning med panelbeklædte vægge og indpakkede loftsbjælker med pudsede loftfelter. Hertil kommer de ældre bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre, gerichter og brystningspaneler.

Den miljømæssige værdi ved Søllerød Kro knytter sig til bygningernes centrale beliggenhed ud til gadekæret og Søllerød Kirke, hvor krolængerne indgår som en særdeles væsentlig del af det formfuldendte kulturmiljø som kirken med kirkegård, præstegård, gadekær, brøndhus og de øvrige omkringliggende ældre landsteds- og herskabsbygninger tilsammen udgør.Hertil kommer Søllerød Kros placering ud til hulvejen, der fører forbi kirken og videre ned til Søllerød Sø. Hulvejen var i 1600 og 1700-tallet en vigtig færdselsåre for den almene trafik, der ikke måtte benytte den nærliggende Kongevejen som alfarvej til og fra København. Dermed havde kroen en vigtig geografisk placering i forhold til at drive krohold. Endelig er der miljømæssig værdi i det samspil som krolængerne udgør omkring den langstrakte gårdsplads, hvilket ligeledes bidrager til opretholdelsen af et historisk kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Søllerød Kro knytter sig til placeringen lige over for kirken og præstegården, da dette understøtter, at det tidligere var præstens pligt at huse de vejfarende og at det var kutyme, at hans kone fik krotilladelsen. Årstallet 1677 på facaden ud mod gadekæret vidner om året, hvor der blev givet tilladelse til at drive krohold. I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi ved Søllerød Kro sig til de velbevarede, traditionelle længer i grundmur med stråtag, kragetræer og næsten ubrudte tagflader. Hertil kommer de bevarede høgab, der vidner om gårdens tidligere landbrugsfunktion. I Søllerød Kros indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den, i store træk, ældre grundplan med mange mindre opholdsrum i længerne ud mod gadekæret og større forsamlingsrum i nordlængen. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdetaljer, herunder de ældre fyldingsdøre og paneler samt de fritliggende loftskonstruktioner.

Arkitektonisk fremtræder Søllerød Kro som et velbevaret og traditionelt bygningsanlæg. Til trods for kroens forskellige bygningshøjder og mange knopskydninger, fremstår den som et ensartet anlæg, hvilket skyldes den homogene materiale- og farveholdning i hvid grundmur, stråtækte tagflader og sortmalet træværk. Den arkitektoniske værdi ved Søllerød Kro knytter sig i det ydre til de sammensatte bygningsvolumener, hvor hver enkelt længes enkle og velproportionerede fremtræden med taktfast, tætsiddende vinduessætning og næsten ubrudte tagflader med traditionelle skorstenspiber i rygningen giver anlægget karakter og elegance. Hertil kommer de traditionelt udførte døre og vinduer, samt kroens nedtonede detaljering, der især kommer til udtryk i den dobbelthøje østlænges enkle indfatning med trekantfronton. I det indre er der arkitektonisk værdi ved nord- og sydlængernes generelt meget autentiske atmosfære med ældre bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre, gerichter og brystningspaneler samt hovedtrappens ældre gelænder.

Læs videre om

• Frederikslund, Holte
• Raadvad Hotel
• Vedbæk Station, Trørød

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen