Morgenbadning på Vedbæk Strand af . Begrænset anvendelse

Rudersdal Kommune

Kort over Rudersdal Kommune.
.
Rudersdal Kommunes logo.
.
Rudersdal Kommunes rådhus er tegnet af Arne Jacobsen og Flemming Lassen og blev indviet i 1942. I 1964 blev der opført en tilbygning af samme arkitekter. Det hele blev fredet i 1992 og regnes for et af Arne Jacobsens hovedværker.
.

Rudersdal Kommune, der ligger mellem Furesø, Sjælsø og Øresund, er en forstadskommune nord for hovedstaden. Landskabet er præget af store bakker, især i og omkring Rude Skov, og vand- og mosehuller skabt af dødis fra Den Ungbaltiske Is, der trak sig tilbage for 16.000 år siden.

Faktaboks

højeste punkt:
91,2 m.o.h. (Maglebjerg)
kystlinje:
9 km
region:
Hovedstaden
stift:
Helsingør
provsti:
Rudersdal
antal sogne:
7
befolkningsudvikling:
25.666 personer (1950), 53.908 personer (1980), 56.133 personer (2017)
befolkningstæthed i kommunen:
765 personer/km² (2017)
befolkningstæthed i Danmark:
134 personer/km² (2017)
gennemsnitsalder i kommunen:
43,3 år (2017)
gennemsnitsalder i Danmark:
41,4 år (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen:
393.339 kr. (2016)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark:
271.264 kr. (2016)
hjemmeside:

rudersdal.dk

Stenalderens folk har efterladt sig spor i det meste af den nuværende Rudersdal Kommune og særligt langs den knap 9 km lange kyst mod Øresund, hvor der er gjort talrige fund af grave og bopladser, bl.a. i Maglemose, der for 7.000 år siden var en lavvandet fjord. Bronzealderens folk slog sig især ned i den østlige del, mens jernalderens sparsomme befolkning var koncentreret i den centrale del af kommunen. Middelalderens landsbyer var relativt små, og kysten sandsynligvis dækket af skov.

Sogneinddelingen skete tidligt i middelalderen med de to sogne Søllerød og Birkerød. Begge sognekirker har i tidens løb undergået store ombygninger og udskiftninger af inventar. Særlig bemærkelsesværdige er kalkmalerierne i Birkerød Kirke fra tidlig gotisk tid og den store altertavle i Søllerød Kirke dateret 1610 med indsat maleri af J.L. Lund. Kommunens øvrige seks kirker er opført over en hundredårig periode, hvor den yngste, Gammel Holte Kirke, er fra 1978. Kirken er opført i rødbrun tegl og har et krucifiks i forhallen udført af Robert Jacobsen.

Rudersdal Kommune blev til ved Strukturreformen i 2007 som resultat af sammenlægningen af Birkerød og Søllerød Kommuner. Af de 56.133 indbyggere i kommunen bor over 98 % i kommunens byer. Den største by er Birkerød; af andre væsentlige byområder kan nævnes Holte, Søllerød, Nærum, Trørød og Vedbæk. Politisk er kommunen borgerlig. Rådhuset ligger i det tidligere Søllerød Rådhus ved Kongevejen i Holte. Indbyggerne havde i 2016 landets næsthøjeste personlige indkomstniveau og et højt uddannelsesniveau. Over 60 % af de 30‑34-årige havde således en videregående uddannelse.

Kommunen huser mange højt specialiserede virksomheder. DTU Science Park i kommunens nordlige del er Danmarks første og største universitetsbaserede forskerpark, og hjemsted for vidensvirksomheder inden for bl.a. biotek, mediko og it.

Rudersdal Kommune er tæt bebygget med kun 12 % af kommunens areal udlagt til landbrug. Bedrifterne er små med mange fritidsbrug. Landskabet præges af udbredt infrastrukturelt byggeri omkring bl.a. Kystbanen, Helsingørmotorvejen og den historiske Kongevej. Op gennem 1900-tallet faldt andelen af beskæftigede inden for landbrug og fiskeri, mens nye virksomheder åbnede i kommunen. I dag ligger parcelhusene tæt og er hjem for mange pendlere til hovedstadsområdet.

30 % af kommunens areal er udlagt som skov, bl.a. Ravnholm, der med sit bakkede terræn har fået tilnavnet »Det danske Schweiz«, Geelskov med den tidligere skihopbakke Holtekollen, Rude Skov mellem Birkerød og Holte med det 91,2 m høje Maglebjerg – Nordøstsjællands højeste punkt – og Jægersborg Hegn syd for Vedbæk. 18 % af kommunens areal udgøres af åbne naturområder, hvoraf de fleste er del af Fingerplanens grønne kiler for hovedstadsområdet. Rudersdal Kommune ønsker at satse yderligere på friluftslivet ved at udbygge stier mellem by og natur.

Mange naturområder er fredede, bl.a. Søllerød Naturpark og den nordlige del af dalen omkring Mølleå, som danner grænse til Lyngby-Taarbæk Kommune i syd. De gamle møller og de tidlige industribygninger fra 1700-tallet, der ligger langs med Mølleå, er udpeget som bevaringsværdige og som en vigtig del af industriens kulturarv. Industrihistorien formidles af det statsanerkendte Rudersdal Museer, der især har fokus på nyere tids kulturhistorie. Rudersdal Bibliotekerne er kommunens største kulturinstitution.

I kommunens åbne landskaber ligger der en række bemærkelsesværdige gårde og landsteder. Der er Gl. Holtegaard af arkitekt Lauritz de Thurah bygget 1756‑57, der i dag fungerer som både kunsthal og Rudersdal Museers udstillingssted for Vedbækfundene fra ældre stenalder. Dronninggård, også kaldet Næsseslottet, blev opført 1782‑83 på et næs ved Furesø. Og der er slottet Frydenlund, som bl.a. er berømt for at have været skueplads for et af de mest kendte dramaer i dansk kongelig historie. Slottet blev 1770‑71 brugt af Christian 7.s dronning, Caroline Mathilde, til møder med kongens livlæge, J.F. Struensee, som hun havde et kærlighedsforhold til.

Landskabsmalerne har siden 1700-tallet været tiltrukket af naturen og kystlandskabet i kommunen, bl.a. Erik Pauelsen, som i 1786 malede Udsigt over Furesøen, Smedien i Rudersdal, og L.A. Ring, der i 1906 stod bag Ved Nærum Gadekær, udsigt mod Rundforbi. Den kunstneriske tradition fortsatte op i moderne tid, hvor kommunen har været og stadig er hjem for flere anerkendte kunstnere og kunsthåndværkere, bl.a. Richard Mortensen, der boede i Birkerød ad flere omgange, og tekstildesigner Vibeke Gregers Clausen.

Mange forfattere har boet i kommunen, bl.a. Tove Ditlevsen, Jakob Knudsen, Martin Andersen Nexø og Jacob Paludan, der skrev hovedværket Jørgen Stein (1932‑33) her. Kulturcenter Mantzius i Birkerød med spillestedet MantziusLive er centrum for kommunens musikliv.

Stednavnets betydning

Stednavnet Rudersdal optræder tidligst i en kilde dateret *1665 (afskrift fra 1682) i formen Rudestald. Den ældste originalform er Rudersdal fra Videnskabernes Selskabs originalkort dateret 1766. Yngre former svarer hertil, således fx 1777 Ruders Dal og 1857 Rudersdal Kro. Forleddet er landsbynavnet Rude (forsvundet landsby, 1535 Rødby, 1587 Raade) identisk med det gammeldanske substantiv rutha »ryddet areal, rydning«. Efterleddet er substantivet stald. I 1700-tallet er navnet blevet opfattet og omtolket som sammensat med substantivet dal som efterled. Navnets betydning er »stalden i/ved Rude« og var oprindelig navn på en kongelig gæstestald ved kroen.

Kommunevåben

Rudersdals kommunevåben.
.

Våbenets askekvist henviser til oldtidens skovrydninger og bosætninger i området samt til Kongevejen, der forbinder Rudersdal Kommune fra Søllerød til Birkerød. Bladene på kvisten er kommunens bysamfund. Det blev registreret i Kommunevåbenregisteret d. 27. november 2007.

Våbenets blasonering (beskrivelse): I blåt en sølv askekvist.

Natur og landskab

I april dækkes skovbunden under bøgetræerne i Jægersborg Hegn af et tæppe af hvide anemoner.
.
På en solrig oktoberdag på sydsiden af Sjælsø nyder kvæget årets sidste dage på græs. Rudersdal er en sørig kommune, og tilsammen dækker de mange søer næsten en tiendedel af kommunens areal. Furesø og Sjælsø er så store, at de sammen med Øresund i øst påvirker klimaet ved at dæmpe temperaturvariationen i kommunen.
.
Vaserne var tidligere kendt for sine mange syngende nattergale om foråret, men i dag yngler nattergalen ikke længere i området, om end den stadig lægger vejen forbi på træk. Til gengæld kan man endnu opleve syngende nattergale i bl.a. Maglemose.
.

Rudersdal er en naturrig kommune med et stort skovareal, mange søer, markante ådale samt en 8,6 km lang kyststrækning ud mod Øresund. Den centrale del af kommunen består af et kuperet dødislandskab, der tydeligt fornemmes, selv om landskabet delvis dækkes af Rude Skov. Her findes talrige dødishuller, der i dag fremstår som små søer og vandhuller i skoven, og bakker som Maglebjerg, der med sine 91,2 m er Nordøstsjællands højeste punkt. I skoven ses ofte rådyr og ræve, mens den mere sjældne skovmår yngler i de gamle, hule træer. Ved Søllerød i den sydlige del af kommunen ligger »Det danske Schweiz« og Geelskov i et kuperet morænelandskab, som gennemskæres af de to tunneldale Kikhanerenden og Mølleådalen, som blev dannet under sidste istid. Dertil kommer dalen, som i dag rummer Maglemose ved Vedbæk. For 7.000 år siden blev dalen oversvømmet og omdannet til en fjord. De første stenalderfolk bosatte sig netop ved fjorden samt langs kysten, hvor de ernærede sig af fiskeri og jagt.

Moser udgør en betydelig andel af kommunens vådbundsarealer, og i bl.a. Bøllemosen i Jægersborg Hegn findes et rigt og usædvanligt insektliv med arter som mosebredtæge, juvelsivbuk og stor rovedderkop. I moseområdet Vaserne nord for Furesø findes tørvegrave, rørskov og ellesumpe, der danner levested for fugle som skægmejse, lille flagspætte og vandrikse.

Den varierede natur og nærheden til hovedstaden gør Rudersdal Kommune til et vigtigt friluftsområde, som tiltrækker løbere, cyklister og folk, der bare vil nyde en vandretur eller en dukkert i havet. I Rude Skov ligger desuden den 2,5 km lange ski- og løberute Lysløjpe, der er oplyst i vintermånederne.

Læs videre om

Historie

Internationalt hopstævne på Holtekollen i Geelskov i 1960. Her anlagde Københavns Skiklub en hopbakke i 1943, opkaldt efter Holmenkollbakken ved Oslo. I dag er hoprampen fjernet, og bakken bliver i stedet brugt til motionsløb og kælketure.
.
Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Rudersdal Kommune.
.
Tidslinje over oldtiden i Rudersdal Kommune.
.

Fund af pilespidser fra Brommekulturens rensdyrjægere viser, at mennesket kom til området mod slutningen af sidste istid. Fund fra de efterfølgende kulturer i ældre stenalder dokumenterer, at mennesket vedblev at opholde sig i området i de følgende årtusinder. Ved Vedbæk skabte datidens højere vandstand en fjord, hvis rige dyreliv tiltrak Kongemose- og Ertebøllekulturens jægere. Fjorden groede til i løbet af yngre stenalder, og bopladserne her blev opgivet og flyttet længere ind i landet. Fra bronzealderen kendes en række bopladser og gravhøje. Der blev anlagt enkeltliggende gårde i bakkerne; en praksis, som fortsatte ind i romersk jernalder. Mange af bebyggelserne inde i landet blev forladt i løbet af germansk jernalder, og der er blot gjort få fund fra vikingetiden, alle ved kysten.

Nybosætninger fik befolkningen til at vokse kraftigt i løbet af højmiddelalderen, og der blev anlagt romanske kirker fra 1100-tallet. Befolkningsfaldet efter den sorte død i midten af 1300-tallet førte til mangel på arbejdskraft og til udstykninger af nogle af de større gårde til fæstegårde. Landbruget var det vigtigste erhverv, dog suppleret med skovbrug og fiskeri. I århundrederne efter Reformationen havde den nuværende Rudersdal Kommune en jævn befolkningsvækst, der stort set svarede til landsgennemsnittet. Området var præget af små landsbyer med et ligeligt antal gårde og huse. Udskiftningen omkring år 1800 foregik forskelligt i landsbyerne.

Anden halvdel af 1800-tallet var kendetegnet af en forbedring af infrastrukturen, eksempelvis dampskibsruterne på Øresund fra 1840’erne, Nordbanen i 1864 og Kystbanens åbning i 1897, der medførte en stigning i befolkningstallet særligt efter 1890. Turisme blev et vigtigt erhverv fra midten af 1800-tallet. Langs kysten ved Vedbæk og Skodsborg blev der bygget store villaer og hoteller. Kurstedet Skodsborg Badesanatorium åbnede i 1898. Vedbæk Havn blev indviet i 1919. Allerede fra 1930’erne pendlede mange af kommunens indbyggere til København, og S-togsforbindelse åbnede til Holte i 1936 og til Birkerød i 1968. Indbyggertallet steg kraftigt i løbet af 1900-tallet. I 1956 åbnede Hørsholmvejen som Danmarks første motorvej og styrkede særligt Nærum. Omkring 1970 var kommunen fuldt udbygget, og en stor arbejdsplads kom til kommunen i 1971, da NATOs luftrumsovervågning flyttede til Vedbæk.

Læs videre om

Byer

Holte Midtpunkt med facaden af irret kobber er et stort butikscenter med alt fra dametøj til dagligvarer samt et bibliotek. Hovedgaden i Birkerød og Nærumvænge Butikstorv er andre indkøbsområder i kommunen.
.
Ved gadekæret i Søllerød har Søllerød Kro siden 1677 udskænket til tørstige bysbørn og trætte rejsende. Længe var det præsten ved Søllerød Kirke, der havde udskænkningsret. Siden har skænkestuen udviklet sig til en gourmetrestaurant, der fik sin første Michelinstjerne i 1987 og har haft sin nuværende stjerne siden 2007.
.

Rudersdal Kommune er en forstadskommune og en integreret del af Storkøbenhavn. Den rummer et antal større bebyggelser med skole og andre kommunale institutioner samt dagligvareudbud og veludbyggede transportfaciliteter. Dette gælder Birkerød, Holte, Søllerød, Nærum, Trørød og Vedbæk; Gammel Holte har trods størrelsen ikke samme faciliteter. Hertil kommer en række mindre bebyggelser som fx Ravnsnæs, Høsterkøb, Sandbjerg og Skodsborg. Nogle af disse er ensartede, nyere boligområder, i andre er ældre bosætningsformer til stede.

Generelt er kommunens bebyggelseshistorie bestemt af to forhold. For det første den københavnske overklasses – og senere borgerskabets – smag for at etablere bekvemme boligforhold i denne ret øde egn, som ikke tilbød meget andet end jagtmuligheder, et varieret landskab og måske netop isolationen. Kongevejene fra slutningen af 1500-tallet fra Lyngby videre til Frederiksborg og Hørsholm havde sat området i forbindelse med hovedstaden. Fysisk kom disse forhold til udtryk i landsteder og senere et større antal stilimiterende, men størrelsesmæssigt mere beskedne villaer. Områdets nutidige attraktion afspejles i, at den gennemsnitlige indkomst i kommunen er landets næsthøjeste.

Det andet forhold er den stærke urbanisering i hovedstadsregionen efter 2. Verdenskrig, som påkaldte sig en vis planlægning. Denne udmøntedes i Fingerplanen fra 1947, ifølge hvilken byvæksten skal koncentreres i radiale transportkorridorer, mens det åbne land friholdes for bebyggelse. Rudersdal Kommune gennemskæres af Hillerød- og Helsingørfingeren, og her introduceredes mere pladsøkonomiske boligtyper som stokhuse og forskellige former for tæt-lav bebyggelse; det ses især i Nærum og Bistrup. Parcelhuskvarteret som basis for et pendlerliv er dog fortsat – med Nærum som en delvis undtagelse – dominerende i kommunen. En af Storkøbenhavns store forskerparker, DTU Science Park, ligger også her, som nabo til Hørsholm Kommune.

Læs videre om

Kultur

Dronninggård, også kendt som Næsseslottet, ligger ud til Furesø.
.
Vue over barokhaven og landstedet Gl. Holtegaard.
.
I Birkerød Kirke findes velbevarede kalkmalerier fra 1325‑50.
.
Rundforbi Svømmehal er en del af Rundforbi Idrætsanlæg, et af kommunens tre idrætsanlæg.
.

Den kulturhistoriske arv i Rudersdal Kommune varetages af Rudersdal Museer. Kommunale idrætstilbud findes i kommunens tre idrætscentre, og Rudersdal Bibliotekerne, med hovedbibliotek i Birkerød, er kommunens største kulturinstitution.

Der er otte kirker i kommunen, hvoraf to – Søllerød og Birkerød – er fra middelalderen. De øvrige er bygget i perioden 1871‑1978. Høsterkøb Kirkegård fra 1933 er Danmarks første egentlige skovkirkegård.

Siden sidst i 1700-tallet har området været besøgt og afbildet af en række kunstnere. Desuden har en del kunstnere boet og bor stadig i kommunen, fx Vilhelm Bjerke-Petersen, Stig Brøgger og kunstnerfamilien bestående af Johan Ulrik, Axel og Majsa Bredsdorff. Gl. Holtegaard er kommunens kunsthal, og der er flere mindre udstillingssteder. I det offentlige rum ses i Holte Ib Geertsens udsmykning af tunnelen under Kongevejen, og i Birkerød står Egon Fischers Skulpturbro, der forbinder administrationscenteret (det tidligere rådhus) med hovedbibliotektet.

Biografen Reprise Teatret i Holte, der åbnede i 1919 som Holte Biograf Teater, er en af Danmarks ældste biografer. Det vigtigste spillested er MantziusLive på Kulturcenter Mantzius i Birkerød.

Mange forfattere har boet i kommunen, bl.a. Jakob Knudsen og Tove Ditlevsen, der her skrev nogle af deres centrale værker.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Rudersdal Kommune består af de tidligere Birkerød og Søllerød Kommuner og blev til i 2007, da Strukturreformen trådte i kraft. Indbyggerne er velhavende, veluddannede og levede i 2017 over to år længere end gennemsnittet i Danmark.

Uddannelsesniveauet ligger over landsgennemsnittet. Eksempelvis havde næsten halvdelen af kvinderne en lang videregående uddannelse i 2017.

Den gennemsnitlige familieformue var tre gange så høj som på landsplan, og borgerne havde landets næsthøjeste gennemsnitlige indkomst på 535.000 kr. årligt før skat (2015).

Rudersdal Kommune er naturskøn med mange muligheder for at bruge indkomsten på aktiv fritid: Søllerød Golfklub, rideklubber, tennisklubber og andre typer af idræt. Desuden er der sejlklubberne ved Vedbæk Havn, der ud over de omkring 550 havnepladser også rummer badestrand, restauranter og cafeer i nærområdet.

Holte Midtpunkt, Hovedgaden i Birkerød og Nærumvænge Butikstorv er de lokale shoppingområder. Søllerød Kro har sat kommunen på det kulinariske verdenskort med en Michelinstjerne hvert år i perioden 2007‑18.

Godt syv ud af ti af de erhvervsaktive borgere pendler ud af kommunen, mens andre pendler ind for at arbejde. Rudersdal Kommune er præget af højt specialiserede virksomheder inden for it, mediko, medicin og biotek. Det skyldes især landets første universitetsbaserede forskerpark, DTU Science Park. IBM Danmark ApS og Brüel & Kjær Sound & Vibration Measurement A/S er eksempler på store vidensvirksomheder andre steder i kommunen.

Politisk er kommunen borgerlig, og Venstre fik ved valgene i perioden 2005‑17 borgmesterposten, først med Erik Fabrin og siden 2013 med Jens Ive.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner