Hunnen af stor rovedderkop kan opnå en kropslængde på 20 mm, hvilket gør den til en af vores allerstørste edderkopper. Stor rovedderkop er ret sjælden i Danmark, men man kan bl.a. støde på den i Bøllemosen. Den lever i tæt tilknytning til ferskvand, hvor den fanger sit bytte, der overvejende består af forskellige insekter, men også omfatter både småfisk og haletudser.
.
I forsommeren sætter de hvide, uldne frøstande af tuekæruld et markant præg på Bøllemosens hængesæk. Mellem kærulden ses det lysegrønne tørvemos, som danner selve hængesækken. Fra skovkanten spreder birketræer sig ud i det åbne, våde landskab og må jævnligt holdes nede, hvis mosens lysåbne karakter skal bevares.
.

Den ca. 20 ha store Bøllemose i Jægersborg Hegn har navn efter planten mosebølle, der vokser almindeligt i området. Bøllemosen var efter istiden en 5 m dyb sø, der langsomt groede til og udviklede sig til en næringsfattig tørvemose.

Den østlige del af Bøllemosen er en sur, brunvandet sø. Langs bredden vokser gifttyde, kragefod og kærmysse. Den vestlige del af mosen har en veludviklet hængesæk, som i forsommeren står hvid af tuekæruld og med blomstrende tranebær mellem mosset. Selv om Bøllemosen er et såkaldt ekstremfattigkær, huser den også planter som rosmarinlyng og rundbladet soldug, der ellers er karakteristiske for højmoser.

Bøllemosen er især bemærkelsesværdig for sit rige og usædvanlige insektliv, der bl.a. omfatter mosebredtæge, juvelsivbuk og stor rovedderkop. Søen mod øst er desuden levested for vandedderkop og sjældenheder som dykkervandkalv og mosebugsvømmer. Tidligere var moseperlemorsommerfugl talrig i mosen, men er ikke set siden 1961, ligesom bølleblåfugl senest optrådte i mosen i 2014. Om foråret kan man dog stadig se grøn busksommerfugl flyve over hængesækken.

På grund af sine særlige naturtyper er Bøllemosen udpeget som habitatområde. Derudover er mosen et populært udflugtsmål, og for at sikre skovgæsterne en tørskoet passage og begrænse sliddet på den sårbare natur blev der i foråret 2017 anlagt en gangbro gennem hængesækken.

Bøllerne i mosen

Busken mosebølle, der har givet navn til Bøllemosen, har ikke direkte noget at gøre med betegnelsen bølle, som vi forstår den i dag. På gammeldansk betyder ordet bølle en tyr, og plantens navn kommer formentlig af de ofte parvise bærs lighed med testikler.

Derimod har Bøllemosen spillet en vigtig rolle for ordets betegnelse for en ballademager. Omkring 1885 holdt en flok slagsbrødre nemlig til i mosen. De kaldte sig for »Bøllesjakket«, hvilket i folkemunde blev forkortet til »bøller«. I dag er der næppe nogen, som benytter ordet bølle om en tyr, hvorimod ordet stadig bruges til at betegne en ballademager eller slagsbror.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Rudersdal Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land