Køer på en mark ved Sjælsø. Af . Begrænset anvendelse

Kulturlandskabet i Rudersdal Kommune

Arealanvendelsen i Rudersdal Kommune i hhv. 1768 og 2017 viser de store forandringer, som landskabet har gennemgået. Landsbyerne fremgår ikke af kortet fra 1768, men her har væksten i de bymæssige bebyggelser været særlig udtalt. I 1768 fyldte de kun ganske lidt i landskabet, mens de i dag dækker omkring en tredjedel af kommunens areal. Til gengæld er arealerne med agerjord, eng og skov blevet reduceret betydeligt, om end der i den mellemliggende periode har været store udsving i alle tre arealer. Således har agerjorden i perioder dækket op til omkring to tredjedele af kommunens areal, mens andelene af såvel eng som skov har været betydelig lavere, end de er i dag.
.

Artikelstart

Rudersdal Kommune er i høj grad et varieret forstadslandskab, som omgives af større skovarealer. Det ses især i Birkerød, Søllerød, Trørød, Holte, Gammel Holte og Nærum samt langs kysten i Skodsborg og Vedbæk, der alle ligger i tilknytning til skovområder som Jægersborg Hegn, Rude Skov, Trørød Skov og Geelskov. Kommunen har dog også mere åbne landskaber, der bl.a. kan ses langs Helsingørmotorvejen, omkring golfbanen, ved Maglemose samt langs Furesø og Mølleå.

Jordbunden er velegnet til dyrkning, og i 1881 var omkring to tredjedele af kommunens areal opdyrket. Siden er landbrugsarealet faldet betydeligt, så det i dag blot udgør 12 %. Ud over nogle få heste og får er der ikke længere nogen nævneværdig husdyrproduktion i kommunen, og de små bedrifter er hovedsagelig hobbylandbrug uden større erhvervsmæssig betydning.

Kulturlandskabets udvikling

Oldtid

I oldtiden var landskabet beboet og udnyttet af mennesker i forskellig grad. Der er spor fra stenalderen i hele området, men især langs kysten og omkring Maglemose. Også i bronzealderen satte menneskene deres aftryk over det meste af kommunen. Der er dog ikke gjort fund fra bronzealderen i den vestlige del, som formentlig har været skovdækket. I jernalderen trak befolkningen ind i landet. Bortset fra i nordøst er der derfor kun få fund langs kysten, hvorimod der er talrige tegn på beboelse og landskabsudnyttelse i især den midterste del af kommunen. På den tid har landskabet antagelig været en blanding af skov og åbent græsningslandskab.

Middelalder

Søllerød og Birkerød Sogne blev etableret i begyndelsen af middelalderen. Kystområdet har sandsynligvis været skovdækket og kun opdyrket i meget begrænset omfang, hvilket forklarer sognenes tyngdepunkt midt i kommunen. Senere i middelalderen skete der skovrydning langs kysten, og der blev etableret enestegårde. Stednavnene er også af yngste navnetype og har rydningsendelser, typisk »-rød«. Landsbyerne var relativt små, og begge sogne hørte derfor til skov- og overdrevsbygden.

1536-1850

I 1688 var omkring en femtedel af kommunen under plov. Omkring år 1800 dækkede skovene næsten halvdelen af arealet og fordelte sig på større skovområder rundt i kommunen. Engene udgjorde også en femtedel, mens resten af arealet bestod af permanente græsningsområder. I den vestlige del af kommunen havde landsbyerne trevangsbrug, mens et par små landsbyer i øst havde alsædebrug med én vang. I denne periode opstod der enkelte fiskerhusbebyggelser som Vedbæk og Skodsborg langs kysten. Derudover blev der i løbet af 1700-tallet etableret landsteder for hovedstadens borgere og adelige, hvoraf nogle, fx den kongelige Dronninggård, fik karakter af herregårde. Det ældste landevejsnet, som blev anlagt efter 1761, gik gennem kommunen. Landevejsnettet blev delt ved Rudersdal, så en linje gik mod Hillerød og en anden mod Hørsholm-Helsingør.

Efter 1850

Efter landboreformerne blev landskabsudnyttelsen intensiveret, og i 1881 indgik omkring to tredjedele af det samlede areal i landbrugets omdrift. Samtidig var bebyggelsen langs kysten vokset, især omkring Vedbæk, og i 1923 blev Vedbæk Sogn udskilt fra Søllerød Sogn.

Landbrugsarealet faldt dog snart igen, og omkring 1950 udgjorde det kun en fjerdedel af kommunens areal. Derimod var andelen af bebyggede arealer steget betydeligt. Kommunen kunne nu betragtes som en forstad til hovedstaden med en blanding af bebyggede og rekreative områder. I hhv. 1959 og 1961 blev Ny Holte og Nærum Sogne udskilt fra Søllerød Sogn. Især ved Vedbæk og Skodsborg opstod der tæt villabebyggelse langs Strandvejen. Flere syd- og nordgående infrastrukturlinjer passerer i dag gennem Rudersdal Kommune.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Rudersdal Kommune er kendetegnet af sine mange større eller mindre søer, vandhuller og moser, der ligger omgivet af skove og parker, men også af betydelige infrastrukturelle arealer ved kystvejen og Kystbanen, ved Helsingørmotorvejen og langs Kongevejen. Med en andel på 31 % har kommunen et meget stort skovareal, hvor de største sammenhængende skovområder udgøres af Jægersborg Hegn syd for Vedbæk og Rude Skov mellem Birkerød og Holte. I sammenligning med landsgennemsnittet på 7 % er også andelen af våde naturområder med mere end 12 % højt. Derimod er der kun få landbrugsarealer og forholdsvis lidt tør natur. Således udgør landbrugslandet mindre end 12 % mod et landsgennemsnit på ca. 61 %, mens de tørre naturområder dækker ca. 2 % mod lidt under 3 % på landsplan. Jordbunden er generelt velegnet til dyrkning og består af lige dele sandblandet ler og lerblandet sand. Dertil kommer små partier med egentlig lerjord og flere områder med humusjord.

I dag består landbruget i Rudersdal Kommune af få og ret små bedrifter. I 1980 var der stadig mere end 1.500 stykker kvæg i kommunen, men på nær nogle hundrede heste og får er der næsten ingen husdyr tilbage. Den landbrugsmæssige arealanvendelse præges af græsarealer, hvoraf størstedelen er afgræsning uden for omdriften. Der er dog også marker med korn og andre rotationsafgrøder. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i kommunen er 17,8 ha, hvilket er langt under landsgennemsnittet på ca. 64 ha. Landbruget udgøres langt overvejende af hobbybrug og er næsten uden erhvervsmæssig betydning. Det forklarer også, hvorfor den beskedne bedriftsstørrelse i modsætning til landsgennemsnittet har holdt sig forholdsvis konstant gennem flere årtier.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Rudersdal Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber