Medarbejdere i det nyåbnede Kildeskattehus i Birkerød i gang med arbejdet ved nye edb-systemer i 1969. Med kildeskatten blev skatten som noget nyt trukket hver måned af arbejdsgiveren fra medarbejderens løn frem for at blive indbetalt af lønmodtageren. 1969 var overgangsåret mellem det tidligere skattesystem og kildeskatten, der blev et stort set skattefrit år, da det tog tid at indføre det nye skattesystem. I Kildeskattehuset endte der med at være ca. 500 medarbejdere i stedet for de planlagte 60.
.
De første nylonstrømper blev produceret i 1939 i USA, og efter 2. Verdenskrig begyndte i 1947 en produktion af de populære strømper i Nærum Nylon i et nyt industrikvarter. Arbejdet blev især udført af kvinder som her, hvor en kvinde sorterer strømperne inden pakning. Foto fra 1948.
.
Pakningen af hatte i gang i 1955 på A/S Dansk Hattefabrik, også kendt som Skodsborg Hattefabrik. Virksomheden var begyndt i 1890 som en underafdeling til J.C. Modeweg & Søn i Brede og i 1913 flyttet til Skodsborg i Skodsborg Klædefabriks tidligere bygninger. Hattefabrikken specialiserede sig i filthatte, og i 1919 producerede Dansk Hattefabrik i Skodsborg 500.000 hatte årligt. I 1950’erne var det Nordeuropas største hattefabrik. Da filthatte gik af mode i 1960’erne, måtte fabrikken lukke i 1970.
.

Gennem hele perioden var der en markant befolkningsvækst, og flere af kommunens byer voksede sammen. Hen mod slutningen af perioden var den nuværende Rudersdal Kommune næsten fuldt udbygget. Infrastrukturen blev desuden forbedret med indvielsen af både S-togsforbindelse og Hørsholmvejen (Helsingørmotorvejen).

Administrativ inddeling

Ved periodens indgang var det nuværende kommuneareal fordelt på Birkerød Sognekommune, der lå i Frederiksborg Amt, og Søllerød Sognekommune, der lå i Københavns Amt. Der skete i den efterfølgende periode ingen videre ændringer i den administrative inddeling for det nuværende kommuneareals vedkommende, skønt Birkerød dog i 1929 afstod noget af det nordligste af sit areal til Hørsholm Sognekommune, som i dag er del af Hørsholms kommuneareal.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Indbyggertallet steg fra 14.322 i 1921 til 21.060 i 1945. Derefter skete der en øget befolkningsvækst, og i 1970 var befolkningstallet steget til 52.012 indbyggere, hvilket dækker over 31.069 indbyggere i den daværende Søllerød Kommune og 20.943 i Birkerød Kommune.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Første etape af Helsingørmotorvejen, Hørsholmvejen, åbnede i 1956 som landets første motorvej. Vedbæk Havn blev udvidet i 1936 og 1965‑69 med plads til flere lystbåde. På privatbanen Lyngby-Vedbæk blev strækningen fra Nærum til Vedbæk nedlagt i 1923, og jernbanen blev herefter kaldt Nærumbanen. S-togslinjen fra København til Holte blev anlagt i 1936 og i 1968 ført videre til Hillerød.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Holte og Øverød voksede sammen og blev Søllerød Kommunes administrative centrum. Birkerød voksede sammen med Kajerød og Bistrup, mens bl.a. Høsterkøb bevarede landsbypræget. I 1960 var kommunen stort set udbygget. Erhvervsfordelingen i Birkerød og Søllerød Kommuner ændrede sig gennem perioden. Eksempelvis faldt antallet af indbyggere, der var beskæftiget inden for landbrug og fiskeri, fra 11,0 % til 1,6 % fra 1930 til 1970, mens antallet af beskæftigede inden for administration, liberale erhverv og serviceerhverv steg fra 10,1 % til 38,3 %. I andre erhvervsgrupper som håndværk og industri, bygge- og anlægsbranchen samt transport, handel og omsætning var der kun i mindre grad ændringer i andelen af ansatte i den samme periode. En stor del af arbejdsstyrken pendlede til København.

Turismen fortsatte, men nogle hoteller blev omdannet til bolig eller erhverv, bl.a. havde M. Aarsleff & Co. A/S, der bl.a. fremstillede den navnkundige Esprit de Valdemar, fra 1950 til 1985 domicil i Hotel Øresund. Teglværkerne lukkede fra 1930’erne med Tornevang Teglværk som det sidste i 1961. I stedet for ny industri satsede både Birkerød og Søllerød Kommuner på natur og kontordomiciler som tilflytningsværdi. Nye virksomheder var bl.a. elektronikvirksomheden Brüel & Kjær og Kildeskattehuset. A/S Dansk Hattefabrik i Skodsborg lukkede i 1970.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Under Besættelsen havde tyskerne skole for Hitlerjugend i villaen Henriksholm. Der var mange modstandsgrupper i området, bl.a. havde BOPA våbenfabrik i Holte. Fra Skodsborg og Vedbæk var der flugtruter til Sverige.

Politik, uddannelse og social omsorg

Ved folketingsvalg stemte Søllerød- og Birkerødkredsen socialdemokratisk frem til 1939. Fra 1943 stemte Søllerødkredsen konservativt, og det samme gjorde Birkerødkredsen fra 1964. I sognerådet i Birkerød havde socialdemokraterne formandsposten 1909‑25 og 1943‑50, mens det var Det Konservative Folkeparti 1925‑29, 1938‑43 og 1950‑66 og Venstre 1929‑38 og fra 1966. En skandale om underslæb ramte sognerådet i Birkerød i 1920’erne, og protestlisten Skatteyderforeningen fik plads i sognerådet. Indtil 1937 blev Søllerød styret af en konservativ-liberal fællesliste, hvorefter skiftende partier havde borgmesterposten resten af perioden. Søllerød og Birkerød Sognekommuner overgik begge i 1952 til en ny form for kommunestyre med en borgmester frem for sognerådsformand, den såkaldte »Gentoftestatus«.

Frk. Ussings Pigeskole fra 1899 (fra 1914: Holte højere Almenskole) blev i 1931 til det private Holte Gymnasium. Nærum Kostskole lukkede i 1932, hvorefter der fra 1934 kortvarigt var arbejderhøjskole og fra 1938 til 1940 friskole. Magleås Højskole under Fredsvennernes Hjælpearbejde eksisterede fra 1950 til 1973. Nye private rekonvalescensinstitutioner opstod, bl.a. Johs. og Marie Andersens Feriehjem for Kvinder i Skodsborg fra 1949, der senere blev overtaget af Diakonissestiftelsen til plejehjem.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Rudersdal Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970